Læsetid: 1 min.

FOLK

6. marts 1999

Robert Storm Petersen
*Lørdag er 50-årsdagen for Storm P.s død. 'Livet er en cirkus, man kommer ind og bukker, render rundt, bukker igen og går ud', som han sagde.

Michel Michaud
*Kokken Michel Michaud, der er restauratør og køkkenchef på Restaurant Marie Louise i Odense bliver den første modtager af Champagneprisen. Prisen på 40.000 kr. er indstiftet af redaktionen bag bogen Danmarks Bedste Spisesteder. "Som den franskeste franske har han begejstret de danskeste danske ved sin klassiske, sublime kunst og for som ingen anden stjernekok at have spredt glæde over hele landet", hedder det i begrundelsen for prisen.

Abe Komo
*Søndag er 75-årsdag for den japanske forfatter Abe Komos fødsel. Han skrev prosa og dramatik og havde identitetsløsheden i industrisamfundet som gennemgående tema.

Torben Lund
*Socialdemokratiets spidskandidat til Europaparlamentsvalget, fhv. minister Torben Lund, taler på Husum bibliotek lørdag formiddag. Trods partiets svigtende vælgertilslutning skulle han have gode muligheder for valg.

Thomas Vinterberg
*Trivielt? Jamen alligevel: når Frankrigs førende filmpris César uddeles lørdag, er Thomas Vinterbergs film Festen blandt de nominerede i kategorien bedste udenlandske film.

Robert Redford
*Filmstjernen og instruktøren Robert redford står bag planerne om et nyt Sundance Cinema Centre i Boston. Her skal vises kunstnerisk værdifulde film produceret uden for amerikansk films kommercielle mainstream.

Redigeret af Flemming Kyed

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her