Læsetid: 1 min.

FOLK

27. marts 1999

Sarah Ferguson
*Hertuginden af York har afslået at flytte ind i det hus, som hendes eks-svigermor, Hendes Britanniske Majestæt, havde købt til hende. Fergie siger, at hun ikke har råd til vedligeholdelsen. Så nu har Hendes Majestæt sat det til salg - uden at orientere Ms. Ferguson.

Jetpiloter
*DR 1 har valgt at tage den danske film Jetpiloter af programmet lørdag aften. DR TV vil ikke sende en folkekomedie om jetpiloter, "mens danske piloter sætter livet (herunder andres, red.) på spil i Kosovo". Som en hilsen til flygtninge og hjemløse sendes i stedet En ven i bolignøden.

Øldrikkere
*Ølklubben Absalon og Danske Ølentusiaster holder lørdag på Nørrebro i København den første uofficielle konkurrence i blind-ølsmagning for hold.

Johannes Paul II
*Svigtende helbred hæmmer ikke Den Hellige Faders rejselyst. Han planlægger at fejre årtusindskiftet med et besøg i Jerusalem i marts 2000, siger israelske regeringstalsmænd. Det vil i givet fald være det første pavebesøg i Det hellige Land siden 1964.

Alexandra
*Hendes nydelige Kongelige Højhed prinsesse Alexandra åbner lørdag en ny slangeudstillingshal i Randers Regnskov. Er der virkelig nogen der betaler for at se på slimede krybdyr?

Danskere
*Det danskeste af alle danske partier, Dansk Folkeparti (tillykke med Mogens Camre, forøvrigt), holder lørdag en konference om befolkningsudvikling. Partiets interesse for demo-
grafi har nok sine forklaringer.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her