Læsetid: 3 min.

Fornyelse for dig

20. marts 1999

Nødvendigt at tidligere tiders pædagogiske tankegang erstattes med nye tilgange, mener lektor i børnekultur

OPBRUDSTID
For halvfemsernes børn er det at tænde for pc'en, sætte en cd-rom i d-drevet, placere curseren på start og dobbeltklikke med pegefingeren, en lige så naturlig ting, som at tænde for fjernsynet, musikanlægget eller læse en bog. Ingen medier er nye for dem, og ganske naturligt og af sig selv tager de dem gradvist i brug i deres legeprocessor.
Hvad de ikke ved er, at den verden, som de opfatter som naturlig, for langt de fleste kulturformidlere er noget nyt, som også kræver en helt ny pædagogisk tankegang.
"Børnekulturen befinder sig på mange måder i en opbrudssituation, og det, der frembringer opbrudet, er, at vi kulturelt set står midt i en multimediekultur, som børnene for længst er sprunget ind i, mens de allerfleste kulturformidlere er vokset op med bogen som hovedmedie," forklarer Beth Juncker, der er lektor i Børnekultur ved Danmarks Biblioteksskole.
"Kulturformidlerne - altså lærere, pædagoger, bibliotikarer osv. - står lidt fremmede overfor multimediekulturen og med den vinkel, at det her er en ny kultursituation. Og der har du en stor forskel i børnenes situation overfor de voksne formidleres situation. Derfor står vi i øjeblikket og skal udvikle nye kvalitetskriterier for overhovedet at kunne fange værdien i de nye udviklinger," forklarer hun.

Enhedskulturen
Den tankegang, der lå til grund for børnekulturen fra omkring 1960 frem til midten af 80'erne, var en grundlæggende pædagogisk-didaktisk tilgang til, hvad børn havde brug for, hvad der var godt for dem, og hvad de kunne lære af det. Og det resulterede i, at der blev opbygget en enhedskultur, hvor spørgsmål som: "Kan barnet nu også forstå denne bog," og "Er der et ordenligt budskab i bogen", blev centrale. Men samtidig var det dog en meget blomstrende børnekultur.
"Det var i den periode, vi fik udviklingen af det moderne børneteater, at vi fik en produktion af film for børn, at man begyndte at tale om billedkunst for børn, og hvor hele den litterære udvikling kom. Så hele den store vifte af kulturelle tilbud, børn har i dag, er skabt på grundlag af enhedskulturen," forklarer Beth Juncker, der er Danmarks første lektor i børnekultur.
Hun forklarer, at enhedskulturen har været i opbrud fra 1985 og frem til i dag, hvilket dels har givet sig udslag i nye tendenser indenfor litteratur, film, teater, billedbøger og billedkunst for børn. Men også selve forståelsen af børnekulturen som fænomen har været i opbrud:
"Vi står nu i en situation, hvor vi indenfor de uddannelses- og undervisningsmæssige områder har brug for at få udviklet de pædagogiske tilgange," forklarer hun med henvisning til netop multimediekulturen og dens muligheder.

Varieret brug bedst
Trods usikkerheden har det vist sig, at de allerfleste børn har et meget varieret medieforbrug, hvor de både bruger fjernsynet, videoen og computeren, men bestemt ikke har droppet bogen - som mange frygtede.
"Det er forbløffende, set i lyset af de mange medie- og fritidsmuligheder, der har udviklet sig for børn, at bogen stadig spiller en meget stor rolle. Man kan sige, at bogen har fundet sin plads i multimediekulturen," siger Beth Juncker, der dog advarer mod et ensidig medieforbrug - også selvom det er bøger, der forbruges:
"Undersøgelser viser, at et varieret mediebrug giver kulturstærke børn, hvorimod et ensidigt mediebrug giver kultursvage børn. Og det gælder også bogormene, fordi de udfordringer, der kulturelt set findes til børn i dag, er at bruge de medier, der nu engang findes, og at kunne beherske og gennemskue dem."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu