Læsetid: 3 min.

Forskel på slot og palads

10. marts 1999

Den tyske historie fylder godt i landskabet - nogle steder er der ikke plads til den. Derfor må tyskerne vælge mellem kejserens slot og arbejderstatens palads. Et svært valg

GENOPFØRELSE
BERLIN - Kønt er det ikke, og så er det fyldt med asbest. Palast der Republik ligger som en tiloversbleven klods midt i Berlin. På niende år diskuterer tyskerne, hvad de skal stille op med denne rest Østtyskland, som de tidligere DDR-magthavere havde den frækhed at rejse lige dér, hvor byens gamle slot førhen lå.
To vigtige, historiske bygninger - men kun én grund.
Den førende talsmand for nedrivning af paladset og genopbygning af slottet er Wilhelm von Boddien. Han ejer et firma, der sælger mejetærskere og traktorer i Hamborg, sin fritid har han viet det gamle slot. Et foreløbigt højdepunkt nåede hans kamp i '93, da han fik lavet en muck-up (som Det kgl. Teater gjorde det med 'Teaterfuglen'), og viste berlinerne, hvor smukt et barok-slot de kan få.
"Byen er vor hovedstad. Derfor føler jeg mig forpligtet," forklarer han til Information. Hans seneste initiativ er en annoncekampagne. For godt 1.200 kroner får samfundets spidser deres navne med i store annoncer, som opfordrer forbundskansler Gerhard Schröder til at begynde slotsbyggeriet: "Berlin har brug for en modvægt til nybyggeriet. Berlin har brug for sit slot!"
Kansleren selv er ikke helt afvisende. Fra sit midlertidige kontor i DDRs tidligere statsrådsbygning har han fået direkte udsigt til det kedelige DDR-palads.
"Det er så monstrøst, at jeg hellere ville have slottet dér," klagede kansleren til den ansete avis Die Zeit. Efter denne udtalelse er det blevet ganske mondænt at støtte slotssagen, omkring 1.000 mennesker - konservative som grønne - har de sidste uger meldt sig hos von Boddien.

Bombet og sprængt
I 500 år lå der et slot ved Spree-floden, hvor Brandenburgs kurfyrste, Prøjsens konger og til sidst den tyske kejser residerede.
Da kejser Wilhelm II abdicerede efter Første Verdenskrig, blev det anvendt som bl.a. studenterhjem og offentlige kontorer. Under Anden Verdenskrig fik slottet et par fuldtræffere, med de allierede sejrherrers opdeling af byen, havnede det bombede slot i Østberlin. Men DDR havde hverken lyst eller råd til at genopbygge et kejserslot, og trods bitre protestester fra Vesttyskland blev det sprængt i 1950.
"Nu skriger de alle. Når slottet er væk, galer ingen hane mere," kommenterede DDR's daværende ministerpræsident Otto Grotewohl. Tilbage er kun en enkelt portal - fra hvis balkon kommunistpartiets grundlægger Karl Liebknecht i 1918 - forgæves - udråbte Tyskland som "fri socialistisk republik". Som et relikvie blev den monteret på DDR's statsrådsbygning. I 1976 kunne Palast der Republik åbne på den kejserlige adresse.
"Bygningen er, hvad vort folk længtes efter. Den er fuldførelsen af bygningsarbejdernes indsigtsrige kunst og projektørernes vovemod. Den er republikkens palads, palads for historiens sejrherrer - arbejderklassen," som én af festtalerne udtrykte det.
Paladset i nationalfarverne brun og beige var ikke kun tænkt for magthaverne, folket var også velkomment - ved keglebanerne, i skænkestuerne og i mødelokalerne. Efter Genforeningen viste det sig, at paladset er fyldt med asbest, og det blev lukket.

Respekt for DDR
Otto Grotewohl tog fejl i sin forudsigelse fra 1950 - 'skrigeriet' fortsætter med slagord som "Berlin uden slot er en hovedstad uden hjerte".
Konsekvensen vil blive, at Palast der Republik rives ned - men trods dets hæslighed har paladset også sine tilhængere, bl.a. Thomas Barthel:
"Vi ønsker respekt for den østtyske historie. Man kan ikke bare skaffe sig af med historien, hvis man ikke kan lide den." Han ønsker paladset asbestrenoveret og genåbnet for offentligheden.
Palads-tilhængerne har samlet flere hundredetusinde underskrifter for deres krav og kan således påberåbe sig en vis folkevilje - men påfaldende hyppigt er de også medlemmer af partiet PDS, efterkommeren efter SED, der styrede DDR. Thomas Barthel er bestyrelsesmedlem i PDS.
"Wilhelm von Boddien og hans støtter vil have slottet - monarkiets symbol - der knytter sig til de mørke kapitler i republikkens historie," noterer Thomas Barthel, von Boddien afviser: "En bygnings kunstneriske udtryk står over dets tidligere anvendelse. Det handler om æstetik - ikke om en kejser-revival."
Hvis Wilhelm von Boddiens planer gennemføres, skal slottet genskabes 1:1 i sit originale ydre, men kun ca. 100 historiske værelser retableres. Resten, hundredvis af kontor- og lagerrum, skal have en moderne indretning og benyttes af de private firmaer, der ønsker at finansiere byggeriet.
Foreløbig er der ikke truffet nogen afgørelse, og Berlins byplanborgmester ønsker at udskyde beslutningen i yderligere to år.
"Han siger, at han er imod forhastede beslutninger. Forhastede beslutninger? Vi har talt om slottet i ni år, der kan ikke siges mere i den sag," fnyser von Boddien.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her