Læsetid: 6 min.

Friheden truer de frie skoler

26. marts 1999

Som den frie forskning truer menneskeheden

FRIE ORD(!)
Friheden fra naturen er nu så stor, at vi kan se frem til det fremskridt, at et menneske ikke længere skal slæbe rundt med kun én mor. Men kan fordele sin moderbinding til ikke mindre end fire:
Den genetiske (ægdonator)mor, der lægger gener til.
Den biologiske (ruge)mor, der lægger krop til.
Den sociale (opfostrings)mor, der lægger hus til.
De tre muligheder er allerede virkeliggjorte.
Den fjerde mor blev nævnt i går i Lisbeth Wissings interview med overlæge Sigurd Olesen fra Etisk Råd: "Således kan ældre kvinder, hvis æg ikke kan befrugtes, fordi dets egen skal er uigennemtrængelig, få flyttet kernen af ægcellen over i en anden kvindes tomme 'æggeskal', hvorefter ægget kan befrugtes med mandens sæd." Altså, hvad vi kunne kalde æggeskalsmoderen.
Ved siden af den genetiske, den biologiske og den sociale mor.
Hvorfor jubler den tidligere overkirurg fra Randers Sygehus ikke uden videre over dette kæmpe fremskridt i menneskets åndelige - det vil sige kunstnerisk-tekniske - beherskelse af naturen?

SÅVIDT man kan forstå, har Sigurd Olesen tre grunde til sine betænkeligheder. Som efterhånden er blevet så store, at han nu ser den frie forskning - på også mange andre områder end lige forplantningsteknologiens - som en direkte fare for menneskeheden:
Der er for det første den sunde fornufts og fornuftige videnskabs betænkeligheder ved så hastige og dybe indgreb i en orden, naturen selv har været millioner og milliarder af år om at indrette. Med dog en vis hensigtsmæssighed for livets opretholdelse til følge viser erfaringen. Er vores menneskehoveder virkelig så meget klogere end den natur, der selv har skabt hovederne? Kan vi åndshøvdinge til mennesker overskue, hvad det er for økologiske sammenhænge af ikke-teknisk men af tilbagevirkende, dialogisk art, vi griber ind i og sætter i gang?
Den anden grund til bekymring er af etisk art: "Hvad sker der psykisk med de mennesker, som er blevet til som følge af forskellige former for kunstig befrugtning? Hvordan oplever de sig selv? Hvad er deres rødder i tilværelsen?" spørger Olesen. Hvordan bliver i det hele taget vores syn på hinanden, samfundet og naturen, hvis vi opfatter det hele som maskiner, vi som almægtige kunstnere frit hersker over?
Den tredje grund til lægens advarsler mod ikke mindst sin egen videnskab ville i gamle dage være blevet kaldt religiøs. Religiøsitet betegner imidlertid meget forskelligt; til tider og ikke mindst i vores egen kulturkreds et grænseløst åndshovmod over for naturen. Man kunne derfor også kalde den tredje grund hengivenhed over for det, der er: "Jeg (Sigurd Olesen) har hørt argumenter i den offentlige debat om, at man én gang for alle kunne få udryddet de alvorlige arvelige sygdomme ved at lave genterapi på kønscellerne. Men så er vi inde på det, som rektor for præsteseminariet Ole Jensen har advaret mod, at vi befamler livets mirakel." Det mirakel, at det er.

LANDETS højskolebestyrelser har "med det formål at fremme debatten om folkehøjskolernes rolle i samfundet" nedsat, hvad de kalder 'Højskolernes Bagland', som i morgen indbyder til et møde på Gymnastik- og Idrætshøjskolen ved Viborg. Under overskriften "Vi ta'r til genmæle" spørger baglandet i sin indbydelse: "Skal samfundet være en maskine til produktion af velfærd og effektiv administration af magten?" "Skal arbejdslivet være en pengemaskine, der skal finansiere velfærdssamfundet?"
Frygten for en teknificering af tilværelsen, som var den ikke andet end et system af maskiner, deler folkene fra de frie skoler tydeligt nok med Sigurd Olesen. Af formentlig samme tre grunde. Der sikkert også forklarer manges afsky for de amerikanske hormonbøffer, uanset hvad videnskaben i WTO og andre steder ellers i dag måtte mene om hormonpumpningens rent maskinelle betydning for sundhed og helbred. Se i øvrigt dagens bagsideleder.
"Skal uddannelserne - fra børneskole til universitet - prioritere den effektive indlæring af færdigheder, der kan være nyttige i produktionen?" lyder endnu et spørgsmål fra højskolernes genmælende bagland. Og så kommer det: "Skal højskolerne finde sig nicher i et effektiviseret uddannelsessystem, så de tager sig af særlige emner og særlige grupper?"
Skulle læseren være i tvivl, skynder jeg mig at oplyse, at svaret er nej. Men ingen læser er formentlig i tvivl. Dertil er alle spørgsmålene for retoriske. Retorikken har imidlertid sin berettigelse, når spørgsmålene så at sige skriger på at blive stillet. Noget er indlysende ved at gå galt, når alt lignes ved og håndteres som (penge)maskiner. Med Sigurd Olesens ord: "Når forskningen drives ud fra rent økonomiske interesser, og ud fra hvad der bedst kan betale sig, og videnskaben samtidig lukker af for en konstruktiv kritik fra samfundet, risikerer forskningen at løbe løbsk."
Oversat til baglandet: Når samfundet og arbejdslivet og uddannelsen drives ud fra rent økonomiske interesser, og ud fra hvad der bedst kan betale sig, og de økonomisk-politiske magthavere samtidig lukker af for en konstruktiv kritik fra samfundet, risikerer både arbejdet og uddannelsen at løbe løbsk - og samfundet at falde fra hinanden i total frigørelse fra alt det, fællesskabet skulle tage konstruktiv kritisk stilling til.
Højskolernes Bagland tiltænker vistnok netop folkehøjskolerne opgaven som konstruktive kritikere af Udviklingen og Fremskridtet.. Hvilket er udmærket.
Men kan højskolerne løfte opgaven?

BAGLANDETS modspørgsmål til de retorisk berettigede spørgsmål lyder: "Eller skal det danske samfund - uddannelse, arbejdsliv, kultur og politik - bygge på, at folk har lyst og evne til at tage ansvar for egne og fælles anliggender?" - "Eller skal arbejdslivet have en selvstændig værdi i et liv, hvor vi er ansvarlige for hinanden, ressourcerne og jorden?" - "Eller skal uddannelserne lægge lige så meget vægt på selvstændighed, modenhed, social forståelse og udsyn?" - "Eller skal højskolerne finde nye veje til fortsat at give almen oplysning, give næring til fællesskab og øvelser i at have ansvar?"
Her bliver retorikken - retorisk. I dårlig forstand. For ikke ét af disse modspørgsmål fra Højskolernes Bagland havde voldt Anders Lykketoft og Mogens Fogh Rasmussen den mindste vanskelighed at skrive under på. De skriver altid under på noget, der er så pænt.
Det støder ikke nogen noget. Det forpligter ikke til noget som helst.
Først når man bliver så betænkelig og vred, at man som Sigurd Olesen direkte begynder at anfægte dogmet om den fri forskning, begynder det at ligne en kritik, der kan føre til noget konstruktivt.

DET ER JO SELVE åndens hovmodige frigørelse fra naturen, der løber løbsk. I pengedyrkelse, genforskning, økonomisk vækst. Sigurd Olesen anerkender i interviewet, at Prins Pilfinger og Ole Opfinder åbenbart er os i kødet båret, så han kender ingen anden måde end at lade de frie ord, den frie debat, styre den frie forskning, som ellers løber løbsk. Hvis den ikke allerede er gjort det.
Det betyder i al stilfærdighed kapitalismens afskaffelse. Skal samfundet have fri adgang til den stadig mere udbredte private forskning, som drives ud fra rent økonomiske interesser, må virksomhedernes forretningshemmeligheder offentliggøres, og den kapitalistiske konkurrence forvandles til den ædle kappestrid. På samtalens betingelser.
Konfronteret med alle uhyrlighederne i går på Etisk Råds møde om det menneskeskabte menneske. og efter at have afleveret mainstreams for tiden meget udbredte angst for teknologiangstens udbredelse, måtte forskningsminister Jan Trøjborg indrømme, at han sådan set heller ikke har andet svar, end at "vi skal stille krav om åbenhed i forskningen. Også om finansieringen."
Den socialdemokratiske minister glemte dog lige i farten oplysningen om, at det samtidig kræver kapitalismens afskaffelse.
Men det kan de grundtvigske højskolefolk jo så oplyse ham om i morgen i Viborg. En folkeoplysning, som uden retorisk overdrivelse vil fortjene betegnelsen konstruktiv kritik.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her