Læsetid: 12 min.

Genforskning truer mennesket

25. marts 1999

Etisk Råd holder i dag en debatdag om 'Det menneskeskabte menneske' og de etiske spørgsmål, som nye gen- og kloningsteknikker rejser. Tidligere overlæge Sigurd Olesen er dybt bekymret over udviklingen og advarer i dette interview mod de konsekvenser, som den frie private forskning har fået

INTERVIEW
Lægerne har et etisk problem, hvis de ikke kan holde forskningen fri af økonomiske interesser. Og eftersom en stadig større del af den bioteknologiske forskning styres af store multinationale selskaber, bliver det profitten, der styrer, hvad der skal forskes i.
Det mener tidligere overlæge på Randers Centralsygehus gennem et kvart århundrede og nu på sjette år medlem af Det Etiske Råd, Sigurd Olesen, der direkte siger, at den frie private forskning er til fare for menneskeheden:
Når forskningen drives ud fra rent økonomiske interesser, og ud fra hvad der bedst kan betale sig, og videnskaben samtidig lukker af for en konstruktiv kritik fra samfundet, risikerer forskningen at løbe løbsk. Hinsides offentlig kontrol og debat og dermed mulighed for at sige fra.
Ifølge Sigurd Olesen kan samfundet vælge at sætte bom to steder: Enten ved at sige, at man vil have kontrol med eksempelvis den kloningsforskning, der foregår, mens den står på, eller ved at sige stop, når forskningen er tilendebragt og klar til at blive udført i praksis.
Men lovgivningen halter konstant bagud i forhold til den pengestærke forskning bag lukkede døre inden for bioteknologien. Og med de nye gen- og kloningsteknikker vil det i en måske ikke så fjern fremtid være teknisk muligt at skabe mennesker - eller dele af mennesker - som ikke kunne være blevet til på naturlig vis. Det handler debatdagen "Det menneskeskabte menneske" i Det Etiske Råd i dag om.

Fantastisk tempo
"Tingene begynder som forsøg, så bliver de gjort til behandlingsforsøg og til sidste fjernes ordet forsøg, og det er blevet til behandling. Mest karakteristisk er eksemplet med kunstig befrugtning i reagensglas, som samfundet blev stillet over for som et fait accompli. Det bedste og mest rationelle ville naturligvis være, hvis samfundet sagde til videnskaben, at der er grænser for, hvad der må forskes i. Men det sker kun inden for ganske, ganske få områder. Et af dem - i hvert fald inden for Europa - er formentlig et forbud mod forskning i menneskekloning," siger Sigurd Olesen.
Da det første menneske, Louise Brown for godt en snes år siden kom til verden efter reagensglasbefrugtning, var der næppe nogle, der i deres vildeste fantasi havde forestillet sig, hvor hurtigt forskningen inden for bio- og forplantningsteknologien ville løbe. Siden da har vi fået en helt ny begrebsverden: F.eks. at et barn nu i kraft af muligheden for ægdonation kan have to mødre, en genetisk og en biologisk - og derudover i øvrigt også en social. At en sædcelle ikke længere behøver at være specielt levedygtig for at indgå i forpantningsprocessen. Bare den slår en smule med halen, kan selv den svageste sædcelle injiceres ind i ægcellen. At et barn i realiteten kan blive til ved hjælp af et aborteret fosters ægceller (det er dog ikke lovligt herhjemme). At befrugtede æg kan undersøges for bestemte arvelige sygdomme og frasorteres. At det er muligt at klone levende væsner, så de bliver fuldstændig identiske. Listen over muligheder er svimlende lang...

Barn med tre forældre?
Indtil videre er der, som Sigurd Olesen siger, konsensus om ikke at klone mennesker. Ikke desto mindre foregår der ifølge materiale fra Det Etiske Råd forsøg med kloningsrelaterede teknikker i USA.
Således kan ældre kvinder, hvis æg ikke kan befrugtes, fordi dets egen skal er uigennemtrængelig, få flyttet kernen af ægcellen over i en anden kvindes tomme 'æggeskal', hvorefter ægget kan befrugtes med mandens sæd. Hvis forsøget lykkes, vil resultatet blive - ikke en klon af moderen, men et barn med tre genetiske forældre: Kvinden, manden og den kvinde, der leverede 'æggeskallen'.
Med de netop igangsatte forsøg med præimplantationsdiagnostik på Skejby Sygehus, hvor de befrugtede æg undersøges for arvelige sygdomme med henblik på at frasortere de 'dårlige' æg, åbner endnu en ny mulighed sig. Det er ikke tilladt herhjemme, men det er ikke utænkeligt, at forskerne i løbet af få år vil være i stand til ved hjælp af genterapi at foretage nogle ændringer, inden det befrugtede æg sættes tilbage i livmoderen.
Det kan være i behandlingsøjemed, men i værste fald kan man forestille sig, at teknikken i jagten på det perfekte barn vil blive brugt til at ændre i det kommende barns egenskaber.
"Jeg kan godt forstå, at man skal være påpasselig med, hvad man forbyder, og hvad man tillader for ikke at lukke af for alle teknologiske fremskridt, men jeg ser nogle af signalerne fra den private forskning som yderst skræmmende. Den 'gammeldags' nysgerrighed, som vi tidligere kendte hos videnskabsmanden, er blevet afløst af de store multinationale selskabers økonomiske interesser. Det, der kan betale sig, forskes der i, og videnskabsmændenes spontane etik er utilitarisme, altså størst mulig lykke for størst mulige antal mennesker, men den form for etik er slet ikke gearet til at vurdere, om der er uønskede konsekvenser af den forskning, der foretages," siger Sigurd Olesen.

Pengene er motivet
- Hvad ser du som det grelleste eksempel på, at økonomiske interesser styrer forskningen?
"Round Up-firmaet, der har udviklet den gensplejsede raps, så rapsen er resistent over for Round Up, mens alt andet går til. Den eneste drivkraft i den forskning er økonomien. På samme måde med det medicinalfirma, der har fremstillet den transgene gris med henblik på den medicin, som folk skal tage, når de har fået transplanteret et grisehjerte eller grisenyre. Jeg tvivler på, at man i længden kan holde etikken i orden, når der er så voldsomme økonomiske interesser med i spillet."

Naturen kan ejes
"Principielt er det i orden at forskningsprofessorater bliver doneret af private firmaer. Under forudsætning af at de professorer, der bliver ansat, bliver bedømt lige så hårdt som professorer, der søger andre stillinger, og forudsat at det ikke er økonomiske interesser, der styrer forskningen."
Sigurd Olesen er ligeledes stærkt kritisk over for muligheden for at patentere opdagelser inden for det, der er naturligt forekommende. F.eks. databaser med DNA-profiler.
"Traditionelt har det siden Jefferson fik vedtaget den første patentlov i USA i 1793 været gældende, at opfindelser som en metode til at bringe forskningen videre og løse nogle problemer, kunne der gives en tidsbegrænset patentering på. Hvorimod de opdagelser, der fandtes i naturen, er blevet betragtet som fælleseje. Det er helt grotesk, at man nu tillader patentering på generne, som bliver opdaget i HUGO-projektet. Det ser jeg som endnu et tegn på, at naturens egne produkter kan gøres til genstand for ejerskab, og at forskningen glider mere og mere over i økonomiske interesser," siger Sigurd Olesen.
Et slående eksempel er, at forskere er begyndt at overstrege en del af resultaterne, når de forelægger nogle af deres foreløbige resultater for forskerkollegerne, nemlig den del, hvor der søges patent.
"Det var tidligere - og er det heldigvis også mange steder endnu - helt utænkeligt."
- Men du repræsenterer selv den faggruppe, der står på forreste linje i forskningen og ved også, at der ikke vil blive forsket meget, hvis den udelukkende drives af offentlige midler ?
"Ja, de offentlige forskningsbevillinger er pebernødder i forhold til medicinalindustriens, og jeg har da også selv været med til at lave undersøgelser med bestemte medicintyper efter informeret samtykke fra patienterne. F.eks. med medicinsk behandling af prostata hypertrofi, som er et stort problem for især ældre mænd. Den medicinske behandling er langt at foretrække for den kirurgiske, men vi havde ikke kunnet lave undersøgelsen uden økonomisk støtte fra et privat firma. Men vi holdt tingene helt adskilt; firmaet fik lov at skyde penge i det, men vi gjorde det helt klart, at det var vores projekt. Det var os, der lavede opgørelserne og evalueringen. Sådan var spillereglerne, og det havde vi heller ikke problemer med i forhold til det firma."

Livets mirakel befamles
"Så selvfølgelig er der også gode eksempler, men jeg frygter, at man ikke kan kontrollere den forskning, som udelukkende har et økonomisk sigte."
- Hvordan kan det undgås, når forskningen er afhængig af de private midler?
"Jeg kan ikke se andet, end at lovgiverne må gå ind og vurdere, hvad der foregår. Men det er hundesvært at få den kontrol, og hvis ikke der er nogle, der bliver ved at råbe op og f.eks. protesterer over, at noget, der forekommer i naturen, kan patenteres, så får det lov at lalle derudaf."
- Hvis vi nu tager eksemplet med præimplantationsdiagnostikken, hvor formålet er at frasortere befrugtede æg, der er bærere af en alvorlig arvelig sygdom, er det så nærliggende, at næste skridt bliver genterapi?
"Forsøget med præimplantationsdiagnostik i Skejby følges meget nøje, og det er et virkeligt seriøst arbejde, der gøres. Hvis det viser sig, at blive en succes, gad jeg nok se det system, som ville nægte at bruge det i de tilfælde, hvor der er svære genetiske sygdomme i familien. Men genterapi er forbudt ved lov, og så vidt jeg har forstået på molekylærbiologerne, ligger det også meget langt ude i fremtiden. På den anden side er jeg holdt op med at sige, at noget ikke kan lade sig gøre - det vi for 20 år eller bare fem år siden troede var umuligt, det kan man nu. Og jeg har da også hørt argumenter i den offentlige debat om, at man én gang for alle kunne få udryddet de alvorlige arvelige sygdomme ved at lave genterapi på kønscellerne. Men så er vi inde på det, som rektor for præsteseminariet Ole Jensen har advaret mod, at vi befamler livets mirakel."

Det etiske aspekt
Før man tager nye teknologier i brug bør det ifølge Sigurd Olesen være klart dokumenteret, at der ikke er "antydning af risiko for, at noget kan gå galt." Desuden må det etiske aspekt medtænkes.
"Bevillingerne til den hårde teknologi er helt uhæmmede, mens der stort set ikke bevilges penge til sociologiske undersøgelser."
"Hvad sker der psykisk med de mennesker, som er blevet til som følge af forskellige former for kunstig befrugtning? Hvordan oplever de sig selv? Hvad er deres rødder i tilværelsen? Er der åbenhed i familien omkring de her ting, og hvad er det man fortæller de børn? Alt det ved vi intet om."
"Historikeren Lene Koch (også medlem af Det Etiske Råd, red.) sagde på et tidspunkt, at kritik i et samfund kan sammenlignes med smerten i en krop. Smerten henleder opmærksomheden på et område i kroppen og bliver årsag til, at der sker noget. Det samme kunne de stik, som kritikken udgør, hvis videnskabsmændene ville lære at tage en ordentlig kritik som et incitatement i stedet for som et irritationsmoment."
- Hvad har de at frygte fra kritikken, det er jo dem der har fat i den lange ende - dem, der får bevillingerne?
"Den offentlige debat om det, de går og laver. Ikke fordi det er noget snavs. Men jeg kender lægerne indefra, fordi jeg selv er en sådan, og jeg har også oplevet en gang at blive stiktosset over, at indkøb af nyt apparatur til min afdeling skulle godkendes af en komite i Århus. At de overhovedet kunne betvivle, at jeg selv kunne bedømme det. Der er mange ting i den der lidt sårede faglige stolthed, men det er helt rimeligt, at befolkningen får indsigt i forskningen. F.eks. gik der trekvart år, inden det kom frem, at forskerne på Foulum havde forsøg med kloning af kvæg. Men åbenhed er den eneste måde, hvorpå vi kan få en vis kontrol med, hvad der sker, så vi kan sige fra eller til."

Fuldstændig absurd
"Lige nu ligger der et lovforslag, som går ind for en fortsættelse af dyrekloning på betingelse af, at det ikke sker i avlsøjemed, men med et rent videnskabeligt sigte. Det kunne jeg godt gå med til, fordi man så kunne springe nogle forsøgsled over i løsningen af mange gåder, f.eks. hvad der gør, at nogle får kræft og andre ikke. Men voksenkloning af mennesker, det tror jeg aldrig, der kunne skabes et flertal for i Folketinget. Jeg tror faktisk, der ville være 179 stemmer imod."
"Der var en gang én, der spurgte, om man er mere etisk, desto mere man siger nej. Det mener jeg egentlig ikke. Men man må prøve at kontrollere udviklingen og være på forkant med forskningen og have den åbenhed, der gør, at man kan sige fra. Hvis et flertal så siger ja, er det besluttet på et demokratiske grundlag."
- Lene Koch har på et tidspunkt sagt, at vi aldrig skulle have sagt ja til reagensglasbefrugtningen, fordi den er udgangspunktet for det hele, hvor går din grænse?
"Jeg er sådan set enig med Lene Kock, fordi det har ført så meget med sig, som er uhyre vanskeligt at kontrollere. Men jeg kan ikke se, at det kan lade sig gøre at forbyde det nu, eftersom 50-60 pct. af de infertile par bliver hjulpet. Men der, hvor jeg synes, man må have rystet på hånden, var første gang man lavede mikroinjektion - jeg forstår ikke, de turde. Men undersøgelser viser jo, at de 2-3.000 børn, der er født efter den metode rundt om i verden tilsyneladende ikke har flere kromosomfejl end andre børn. Men som Torben Greve fra Landbohøjskolen har sagt, så ved vi jo ikke, om vi dermed laver arvelig barnløshed."
"Men hvor går min grænse?.... Den går vel der, hvor det kan påvises, at en teknologi vil få betydelige konsekvenser for det enkelte individ eller for samfundet, som ikke kan styre det. Vi bliver nødt til at sætte enkeltgrænser, f.eks. ved kloning, men også ved præimplantationsdiagnostikken, hvis den viser sig at være for farlig."
- At Etisk Råd nu kan holde en debatdag om det menneskeskabte menneske vidner det ikke om, hvor langt vi er nået ud, og hvor meget vi kan tilpasse os og fortsat kalde os en civilisation?
"Jeg er om ikke videnskabsoptimist så optimist for den menneskelige handlekraft. Jeg tror, der er ressourcer i menneskeheden, som kan håndtere det her på lang sigt, enten ved at sige fra eller ved en slags tilpasning til tingenes tilstand. Specielt i et land som Danmark er der stor folkelig opbakning til demokratiet og til at diskutere de her ting, og vi har den store force i forhold til mange lande, at der er tale om en rimelig oplyst befolkning."
- Men der er altså behov for en vis tilpasning?
"Ja, jeg tror ikke, der er nogen vej udenom, for vi kan ikke stoppe den menneskelige undersøgelsestrang. Men der må være områder, hvor man kan sige fra - som samfund eller på det personlige plan. Der er faktisk et voksende antal kvinder, der fravælger den tilbudte fosterdiagnostik med henvisning til, at de betragter deres graviditet som noget godt, normalt og lykkeligt - noget der ikke skal pilles ved. For ligesom, hvis du vælger at få foretaget en hiv-test, er der en risiko for, at du skal se døden i øjnene. Det må man gøre sig klart på forhånd, ellers er der ingen mening i at få foretaget en fostervandsprøve eller moderkagebiopsi."
"Men hvor går min grænse i øvrigt? Helt sikkert ved den forskning, Novo Nordisk i øjeblikket er i gang med med henblik på fremstilling af en aldersforlængende medicin, så 80-årige såvel legemligt som intellektuelt kan fungere næsten som 30-årige. Det forarger mig virkelig, at vi i i-landene har råd til den slags forskning, mens middellevealderen i u-landene falder, og masser af børn dør af sult. 1,4 milliarder mennesker lever under et eksistensminimum, og 25 millioner - fem gange Danmarks befolkning - lever som flygtninge. Og så bruger vi penge på forskning, der kan gøre os ældre! Det er fuldstændig absurd."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu