Læsetid: 3 min.

Helten fra Gladsaxe

8. marts 1999

Han er mand, han er stor, han er stærk, han holder ord... Pilmark & Co. spidder kønsdebatten, så Shakespeare ville have skålet velfornøjet

MUSICAL
"Den er ikke politisk korrekt, den er kvindeundertrykkende, den er vulgær, den er grovkornet, den er mandschauvinistisk..."
Sådan lyder velkomsttalen i Adam og James Prices musicalversion af Shakespeares Trold kan tæmmes. Og det er sandt altsammen. For Price'rne har netop tæft for alt det umulige og utidssvarende i stykket - og derfor har de kunnet skabe en blændende satirisk omskrivning af den ellers så kønskonservative komedie.
Det er simpelthen både blevet hylende morsomt og tankevækkende at opleve historien om Katarina, der er så skrap, at ingen vil giftes med hende - ingen førend altså Petruchio, der beslutter sig for at sætte skik på hende.
Og lad det være sagt med det samme: Søren Pilmark og Marianne Mortensen er intet mindre end vidunderlige - charmerende og rammende selvironiske, sæsonens absolut mest harmoniske, umage par.

Elvis og Aqua
For på Gladsaxe Teater spiddes komediens kønsdebat, så Shakespeare ville have skålet velfornøjet. Og dermed sætter teatret punktum for sin Shakespeare-sæson - først En Skærsommernatsdrøm og dernæst Macbeth - med sin mest helstøbte og originale tolkning.
Alt er parodi og pastiche - og netop derfor så paradoksalt vedkommende: Musical-kor som i den mest perfekte Hollywood-film, jazz-betroelser som på det hæseste værtshus, kærlighedssukkersødme som Elvis på en god understelsdag, aerobic-rytmer som Aqua i fuldmåne...
Kasper Holten har grebet Price'rnes idé og skabt et virtuost jonglørnummer i sin instruktion.
Hele tiden præsenterer han nye påfund med showspeederen helt i bund - og alligevel gør han figurerne både interessante og sympatiske. Hos Holten er alle fanget i samfundets norm-net - eller i egen dumhed.
Marie í Dalis scenografi og kostumer tolker med og skaber en enkel verden af succes og nedture ved hjælp af en kolossal trappe, der effektivt lægger trin til alt fra rigmandshuset i Padua til Petruchios røverhule langs landevejen.
Hendes kostumer har desuden modesignerens stilsikre fingeraftryk, blandet med en nøgtern brugsæstetik. En kjole, som er blevet festet og horet i hele natten, ser akkurat så hærget ud, som den slags nu gør...

Bræk dig - og kys så
Den røde kærlighedsfarve dominerer forestillingen, men denne kærlighed er mere end bare honeymoon-kissing. Den handler også om at ville elskes blot for at blive bekræftet i sin egen selvforelskelse - eller at ville elskes for at opnå prestigen i at være et par... Eller om netop ikke at ville elskes, af angst for at kærligheden indespærrer den personlige frihed.
Konklusionen kommer først, når skuespillerne har testet hele spektret. Og her brager Peter Jorde igennem med sin uhæmmede musikalitet og sin Bailey-stemme i rollen som Lucentio. Jorde får lykkeligt lov til at spille på alle de klichéer, som hans kønne fjæs og smækre krop indbyder til, for han er teenagepigernes mand - hvin, hvin - og derfor selvfølgelig også idealet for Katarinas lillesøster Bianca.
Hun spilles af Mette Maria Ahrenkiel med mjavende stemme og overgramsede bryster - en aldeles fortryllende forvandling af Ahrenkiels efterhånden stereotype Jeanne d'Arc-alvor. Denne Ahrenkiel-figur lever livet, brækker sig i uskønne strømme og kysser videre - sådan!

Mænd med måne
Alligevel bliver begge uundgåeligt overtrumfet af Marianne Mortensen og Søren Pilmark, simpelthen fordi de to har dén parodiske distance og livsklogskab, som gør dem i stand til at præsentere figurerne som alt fra slap-stick og stand-up til socialrealisme og absurd teater. De er scenekunstnere på toppen af ydeevnen, simpelthen.
Se Mortensens øjne tordne i raseri, men læg også mærke til dem det ene, stille øjeblik, hvor hun pludselig ser ind i Pilmarks og forstår, at hun har mødt en ligemand, som hun bliver nødt til at udforske. Og oplev Pilmarks rå hørmermand - og følg med i hvordan hans skuldre breder sig og skrumper, afhængigt af de forskellige andre manderoller, han faktisk når at leve sig ind i undervejs.
Så ja, vist er Pilmark en helt. Eller som det veloplagte kor synger i parodisk hyldest: "Han er mand/ han er stor/ han er stærk/ han holder ord..."
For som Pilmark og gutterne uimodståeligt svarer: "Det er muligt, vi har måne, men/ vi er mænd!"

'Trold kan tæmmes' frit efter Shakespeares komedie. Tekst: Adam Price. Musik: James Price. Iscenesættelse: Kasper Holten. Scenografi: Marie í Dali. Koreografi: Bill Holmberg. Kapelmester: Jørgen Lauritsen. Gladsaxe Teater til 12. juni.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her