Læsetid: 4 min.

Hukommelsens anatomi

15. marts 1999

Dyr husker på stort set samme måde som mennesker - de bruger deres hippocampus

HJERNEUGE
Forskere mener, at hjernens hukommelsescenter ligger i den såkaldte hippocampus. Den er en spiralformet del af hjernen, gemt godt væk bag ørerne, med en struktur, der til en vis grad ligner en søhest. Et andet brugt navn for hippocampus er Ammons horn, der skyldes sammenligningen med det rambuk-lignende horn, som pryder den egyptiske gud Ammons hoved.
Forskere har længe anset hippocampus for at være hjemsted for specielt korttidshukommelsen. Mange kliniske studier på mennesker har vist, at hippocampus er afgørende for at mennesker kan holde rede på de mange forskellige hændelser i løbet af en dag. Andre forsøg på rotter har dog vist, at hippocampus er et højt specialiseret hukommelsesorgan, som kun behandler meget begrænsede data, der primært kan relateres til rummelige informationer.
Hjerneforskernes debat igennem de sidste par årtier har derfor stået om betydningen af hippocampus hos henholdsvis dyr og mennesker: Er der forskel på menneskers og dyrs brug af hippocampus, og hvis ja, er den primære forskel, at mennesker kan huske mere abstrakt og uden brug af rummelige referencer?

Forsøg på rotter
Historisk kan udforskningen af hukommelsen i hjernen spores tilbage til 1950, hvor Karl Lashley offentliggjorde en artikel med titlen "På sporet af hukommelsen" på baggrund af en stor mængde grumme, men udbredte eksperimenter, hvor rotters hjerner blev beskadiget systematisk i søgen efter hukommelsens vugge. Hans 'torturkammerforskning' bar ikke den forventede frugt, og han måtte skuffet konkludere, at "hukommelsens spor er placeret i alle dele af hjernens funktionelle områder," og "at de forskellige dele har lige mulighed for dens bibeholdelse og aktivering."
Nu om dage har man haft held med at supplere eksperimenterne med nye scanningsmetoder og med mere sofistikerede eksperimenter til at opnå meget mere specifikke undersøgelsesresultater.

Hukommelsestab
Det mest berømte eksempel på hukommelsestab hos mennesker er den unge mand med initialerne H.M., som i 1954 fik foretaget en eksperimentel operation for en særdeles alvorlig epilepsi. Hjernekirurgerne fjernede blandt meget andet hans hippocampus og strukturerne bag højre og venstre tindingelap. Resultatet var, at H.M. fik alvorligt hukommelsestab (amnesi), som gik flere år tilbage før operationen, og efter indgrebet kunne han heller ikke længere tilegne sig ny viden. Han mistede dog ikke sin tidligere tillærte motoriske hukommelse, som er nødvendig for at han kunne tale og bevæge sig ubesværet, og han kunne stadig indlære procedurer som for eksempel at spille klaver.
Det mest kendte udsagn om hans subjektive erfaringer efter operationen var: "Hver dag er alene med sig selv, ligegyldigt om jeg har følt glæde, eller om jeg har følt sorg." Faktisk var der ifølge forskerne god grund til at tro, at hans hukommelse ikke engang kunne række en hel dag tilbage - ja måske kun få minutter.
I forsøget på at finde ud af, hvad der forårsagede amnesien, fokuserede forskerne på hjernens hippocampus, og i løbet af 70'erne udvikledes der blandt hjerneforskere en fælles konsensus om at hippocampus hos dyr producerer og gemmer afbildninger af "rummet". Et rumligt bevidsthedskort af den slags ville kunne gemme informationer af de relative positioner for vigtige objekter såsom føde, vand og hjemsted. Eksperimenter viste, at neuronerne i hippocampus typisk bliver aktiveret når forsøgsdyr er på bestemte huskede lokaliteter, hvor lokaliteter er defineret ved deres relation til bestemte kendetegn (døre, vinduer, tårne, etc.) og derfor kun fremkalder et hukommelsesbillede, når de er tilstede i deres rette kombination. I et begrænset antal kunne enkelte kendetegn derfor sagtens fjernes uden at forsøgsdyrene mistede hukommelsesbilledet om stedet.

Lugtesansen
I en elegant ny undersøgelse, foretaget af neurobiologen Emma R. Wood og hendes kolleger fra Boston University i Massachusetts, USA, er dette begrænsede billede af hippocampus funktion hos dyr blevet udfordret. I deres artikel i fagbladet Nature fra den 18. februar i år kunne forskerne påvise, at rotterne i deres eksperiment måtte gøre brug af en ikke-rumlig hukommelse - i dette tilfælde lugtesansen - for at finde deres føde.
I et eksperiment skulle rotter lære at grave efter mad i altid tilfældigt placerede kopper, som var tildækket med forskelligt duftende sand. Forsøget var sat op på den måde, at der kun var føde i de kopper, som lugtede anderledes end den forrige kop de havde gravet i. Den eneste måde rotterne kunne undgå at grave i kopper uden mad, var derfor at sammenligne lugten af den aktuelle kop med lugten af den forrige. Rotternes muligheder for at finde noget at spise afhang derfor af en ikke-rumlig lugtesanshukommelse.
Neuronernes aktivitet i rotternes hippocampus viste sig at afhænge af både rumlige kendetegn og af koppernes dufte, og det overraskende var, at det gjorde de i stort set lige mængde.
Det lagde vægt til forskernes nu langsomt udbredte forestilling om, at hippocampus i dyr har en meget mere generel funktion end tidligere antaget, og at i hvert fald den del af hjernen hos rotter sandsynligvis virker på samme måde som hos menneskehjerner.

*For at se programmet for hjerneugen fra den 14.-21. marts kan man gå på Internettet på adressen www.hjerneforeningen.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu