Læsetid: 3 min.

'Hvem skal de forsvare os imod?'

20. marts 1999

Folketingets flertal gav i går sin støtte til at oprette et dansk-tysk-polsk militærkorps med hjemsted i Polen. Det skaber stabilitet, sagde tilhængerne. Tværtimod. Det isolerer Rusland, sagde modstanderne

20.000 danske soldater skal til Polen og beskytte NATO's nye østgrænse. Det står klart, efter et stort flertal i Folketinget i går tilkendegav, at de støtter regeringens plan om at sende en dansk division til det såkaldte Multinational Corps Northeast.
Til daglig skal der dog ikke være mere end "få hundrede" danske soldater i det nye dansk-tysk-polske korps. De danske soldater skal imidlertid kun afsted, hvis der opstår en egentlig trussel mod NATO-landene, blev det flere gange understreget under Folketingets debat.
Men hvor denne trussel mod NATO skulle komme fra var det lidt sværere at få gjort klart.
Den socialdemokratiske ordfører Jeppe Kofoed startede med at konstatere, at situationen i Europa er gået fra "kold krig til varmt venskab" og, at et dansk-tysk-polske korps ville være med til at integrere polakkerne i NATO-samarbejdet.

Militær omfavnelse
Det fik SF's Villy Søvndal til at replicere:
"Hvis vi virkelig er gået fra kold krig til varmt venskab, er det så ikke en underlig form for venskabelig omfavnelse at oprette et korps på 100.000 mand tæt ved Ruslands grænse," sagde Søvndal. Han advarede imod, at NATO-udvidelsen og oprettelsen af det nye korps kan skabe uro snarere end stabilitet i Europa, fordi Rusland bliver mere og mere isoleret efterhånden som NATO trækker østpå. Og fordi NATO's udvidelse opfattes som et aggressivt træk i Rusland.
"Vi synes faktisk, vi bevæger os mod en situation med skærpede modsætninger i Europa," sagde Søvndal.
SF og Enhedslisten var som de eneste partier imod at lade danske soldater indgå i det ny korps.
Jeppe Kofoed holdt fast ved, at den nye brigade var en naturlig udvikling efter, at Polen i fredags blev medlem af NATO og, at den ikke ville provokere russerne.
"Det vil medvirke til, at man hurtigst muligt kan integrere Polen i NATO og skabe stabilitet i området. Der er ikke noget i denne aftale, der kan udgøre et problem i forhold til aftalen mellem Rusland og NATO," sagde han og henviste til, at Rusland også er kommet tættere på NATO gennem Partnerskab for Fred-samarbejdet.
Så gik Enhedslistens Søren Søndergaard på talerstolen og foreslog, at man integrerede polakkerne på andre og langt mere uskyldige måder.
"Spejderture, peddigrør, sportsturneringer, KFUM... eller hvad med Hjemmeværnet?" spurgte han.

Moskvafikserede
Det fik Venstres forsvarsordfører Svend Aage Jensby af stolen.
"Det er vigtigt at oprette korpset, fordi det bidrager til stabiliteten i det nye polske demokrati. Det demokratiserer det polske forsvar, og integrerer det hurtigere i NATO, end det ellers kunne ske," sagde Svend Aage Jensby.
Og den konservative Hans Engell beskyldte Villy Søvndal og Søren Søndergaard for at være "Moskvafikserede":
"Det er langt mere vigtigt, at vi herved klart, håndfast markerer, at i forhold til de nye NATO-lande, at det ikke er mundsvejr, når vi siger, at de er en del af den fælles sikkerhed," sagde Hans Engell.
Så opgav Søndergaard at bearbejde Engell med argumenter og vendte sig i stedet mod CD's Arne Melchior:
"Synes hr. Arne Melchior ikke - modsat hr. Hans Engell - at der er et problem i at provokere Rusland? Det kan give vind i sejlene til lige præcis de nationalistiske kræfter, vi alle ønsker at inddæmme. Og det kan svække de demokratiske kræfter i Rusland, der på lang sigt skal giver os freden i Europa."
Men det syntes Arne Melchior ikke. Han hældede til opfattelsen, at den russiske modstand var teatertorden.
"Når man ser fire-fem år tilbage på, hvordan Rusland vendte sig mod udvidelsen af NATO og truede med alting. Og så ser hvordan de siden er faldet ned, synes jeg, der er belæg for at sige, at dette her vil blive forstået i alle demokratiske kredse i Rusland," sagde han.
Søren Søndergaard fik dog ikke noget svar på hans indledende spørgsmål: Hvem er korpset vendt imod?
Samme spørgsmål er grunden til at Det Radikale Venstre på trods af, at partiet har valgt at støtte oprettelsen af det dansk-tysk-polske korps er forbeholden over for, at der skal deltage 20.000 danskere.
"Vi binder mange ressourcer i en styrke, der ikke tjener et klart formål," sagde Jørgen Estrup med henvisning til, at Forsvarskommissionen vurderer, at der ikke vil være en direkte trussel mod Danmark.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her