Læsetid: 5 min.

Iran åbner nyt kapitel

12. marts 1999

Italiens udenrigsminister faldt i søvn under præsident Khatamis besøg, som skal bringe Iran ud af 20 års isolation

ROM - Ved et tilfælde blev Salman Rushdie udnævnt til æresdoktor ved universitetet i Torino, samtidig med at Irans præsident Mohammad Khatami gæstede Italien.
Den forfatter, som Vesten har gjort til symbol på det iranske teokratis umenneskelighed, og den præsident, som er kommet hertil for at åbne en dialog og give et menneskeligt, eller måske blot mere nuanceret, billede af den islamiske revolution, som han trods sin reformiver er trofast eksponent for.
Khatamis besøg i Vesten, det første af et iransk statsoverhoved siden revolutionen i 1979, er en kombination af charmeoffensiv, der skal give et andet billede af præsternes Iran - nemlig hans eget sympatiske - og en nødvendig poltisk mission.
"I den nådige og barmhjertige Guds navn. Intet land kan i dag leve isoleret og udvikle sig adskilt fra resten af verden. Alle har brug for nære forbindelser med hinanden, men de skal bygge på fred, stabilitet, retfærdighed og, naturligvis, på gensidig respekt. Min regerings udenrigspolitik, ledetråden, hovedhjørnestenen i udenrigspolitikken er afspænding," sagde Khatami i et interview i går til dagbladet La Repubblica. Det første, han har givet til en vestlig avis.
Khatamis realpolitiske mission lykkedes allerede i tirsdags, da der i forbindelse med hans møde med Italiens regeringschef Massimo D'Alema blev underskrevet en bilateral aftale om politisk, økonomisk og kulturelt samarbejde. Om gensidige investeringer, om bekæmpelse af narkotikahandel og om fælles videnskabelige og teknologiske projekter. Alt sammen meget vagt formuleret, men dog sat på papir.
Mere besværligt har Khatami haft det med sin charmeoffensiv. Iranske dissidenter i eksil har demonstreret i de af Roms gader, de kunne få adgang til, og de har fået tilslutning af cirka tre hundrede italienske parlamentarikere, spændende over hele det politiske spektrum fra kommunister og grønne til repræsentanter for Berlusconis Forza Italia.
Helikoptere har brummet over byen i tre dage, centrum har været belejret af sikkerhedsstyrker med præcisionsskytter placeret på tage og tagterrasser og butiksejere har skullet legitimere sig for at komme på arbejde og kunderne har været forment adgang til indkøbsgaderne.
Hverken Krustjovs besøg under den koldeste krig eller Clintons nylige har mobiliseret større sikkerhedsforanstaltninger.

Snød demonstranter
I en pause mellem møderne med statsminister, parlamentsformand, Italiens præsident og paven tog Khatami til Firenze for at holde en forelæsning på European University Institut, som trods det imponerende navn ligger, hvor ingen kan finde det.
Heller ikke demonstranterne, som kastede æg mod en forkert og afledende kortege af diplomatbiler, mens Khatami og Italiens udenrigsminister Lamberto Dini ad en anden vej kørte til universitetet i højene over Firenze, hvor Khatami skulle vise sig i sin eneste offentlige fremtræden.
Stedet var symbolsk velvalgt. Det europæiske universitet, som har til huse i et gammelt kloster, er en EU opfindelse, og - som det fremgår af gårsdagens interview i La Repubblica - så vil hans regering føre en udenrigspolitik, der satser på, at Europa kan afbalancere USA's eneråden i globale anliggender.

Skamros til hædersgæst
Tilhørerne i den middelmådigt bevogtede teatersal i det tidligere kloster var nogle af det europæiske universitets 50 lærere og 450 studerende, som sad nede i salen. Oppe på scenen sad et par islamiske præster i fuldt brunt skrud, de vigtigste honoratiores og italienske og persiske bodyguards med udtryksløse øjne og meget brede skuldre. Ind kom Kathami i sit præsteskrud og udenrigsminister Lamberto Dini med skrubtudseansigtet og i gråt jakkesæt med vest.
Forsamlingen rejste sig og klappede, og efter universitetsformandens skamrosen af hædersgæsten gik Khatami på talerstolen og holdt et lærd foredrag om den europæiske og persiske, den kristne og den islamiske, befrugtning af hinanden. En tale af en statsleder, som i samtalen med La Repubblica beklager, at politikere ikke er intellektuelle, med hvem man kan kan udveksle fordomsfrie meninger og i dialogen afstikke retningslinier for den samfundsudvikling, man i principperne ikke er uenige om.
Firenze var som talerstol velvalgt og talens kryptificerede budskab ikke mindre. Khatami fortolkede renæssancen som det europæiske menneskes personligørelse af Gud og ikke som aflivning af Gud. Og i den forstand, at ethvert menneske får sin originalitet ved alene at være samtalepartner med Gud, er der ikke forskel på islam og kristendom. Og i afkodningen af talen betyder det, at det europæiske menneske er sig sin gudsafhængige individualisme bevidst, mens den afsporerede individualisme - som den amerikanske, som liberalismens - nok tager Gud i sin mund, men kun handler efter personlige interesser.
Da Khatami havde bevæget sig ind på forholdet mellem Dante og Ibn al-Arabi i dokumentationen af europæisk og orientalsk befrugtning, faldt Lamberto Dini i søvn. Han sad face to face med tilhørerne i salen, så han kunne kun skjule det ved at vågne op og famle ved simultantolkeanlægget i sit øre og skød.
Men Dini havde også på det tidspunkt gjort sit, og nu var det op til hans gæst at leve op til invitationen. Og det gjorde Khatami ved at aflevere en universitær forelæsning, som havde den adresse til værterne, at Iran er en historisk set jævnbyrdig samtalepartner for Europa og til det konservative præsteskab derhjemme, at han ikke har givet køb på en eneste af den islamiske statsdannelses værdier.

Iran skal ud af isolation
Khatami er kommet til Europa for at rive Iran ud af isolationen, men det er ikke en tiggergang, han opfører. Han taler om demokrati og respekt for menneskerettigheder, før hans værter kan stille det som krav for dialog, og det er lykkedes ham at komme til Rom og skabe en alliance til Europa, som i sidste instans er vendt mod samtalepartneren han endnu ikke har fået i tale, og hvis værdigrundlag, han fortsat ikke vil anerkende. I forskellen mellem vestlig rationalitet - for ham afsporet - og orientalsk sjælelighed ser han islam og Iran som en politisk, geografisk, filosofisk og økonomisk mediator. Forudsat at samtalen er mellem lige parter.
Der er konkrete, militære og politiske, grunde til at Italien ikke er kompromitteret som kolonimagt i Mellemøsten i nyere tid, og det angiver Khatami som grunden til, at Italien skal være hans første samtalepartner. At antikkens romerske imperium, der har gjort Rom til dialogstedet mellem Orienten og Occidenten, sprang han ret let hen over, men nu bruger han i hvert fald Rom til at tale Roma midt imod fra.
Da Rushdie blev æresdoktor i Torino, var hans kommentar til de sammenfaldende besøg: Jamen, er det virkelig ham, der bestemmer?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu