Analyse
Læsetid: 6 min.

Jagten på skattehuller

4. marts 1999

Kurt Thorsen havde god grund til at gå til PFA med sin sindrige skatteplan. Pensionskassernes løfter om høje renter har sendt dem på jagt efter skattehuller

Et højst umage makkerpar. Sådan har de fleste tænkt om byggematador Kurt Thorsen og PFA-chefen André Lublin, som i de seneste uger har optrådt næsten dagligt i de danske medier.
Mens den trinde jyske entreprenør med sin smittende latter har charmeret sig ind i folks hjerter, har den stive og korrekte PFA-chef konsekvent undveget offentlighedens opmærksomhed med undtagelse af enkelte, veltilrettelagte optrædener i de største medier.
PFA har tydeligt lagt afstand til Thorsen under parolen: Den slags kræmmere handler vi ikke med.
Men det har runget hult, for Thorsen har haft al mulig grund til at tilnærme sig PFA med sin sindrige plan om danne et stort børsnoteret ejendomsselskab, der kunne give pensionskasserne mulighed for at undslippe Pinsepakkens skattestramninger.
Pensionskasserne er kendte for deres forsøg på at finde smuthuller i en skattelovgivning, som ellers har et rigeligt udbud af helt lovlige og lempelige vilkår for pensionsopsparingen. En 'omgåelse' af skattereglerne gav ofte et bedre afkast end 'normale' investeringer. Og det var der behov for.

Pensionskassernes hidsige kamp om at tiltrække kunder har i årevis fået kasserne til at kaste sig ud i et overbudskapløb, hvor pensionskunderne er blevet fristet med garantier om forrentning på deres pensionsopsparinger, der har været langt højere, end virkeligheden kunne bære.
Et afkast - en såkaldt garanteret mindsterente - på 4,5 procent blev gladeligt lovet langt op i 90'erne, selvom renten faldt og faldt.
Det giver bagslag i dag, hvor renten, og dermed afkastet på pensionskassernes investeringer, er faldet til det laveste niveau i flere årtier. Afkastet på en statsobligation er i dag langt under tre procent efter skat.
Derfor har kasserne været nemme at lokke til en lovlig omgåelse af skattereglerne, siger docent Anders Grosen, der er leder af Institut for Finansiering på Handelshøjskolen i Århus.
"Det er hundesvært, at skabe et bedre afkast end de andre. Men hvis der er noget at hente i den måde skattesystemet hænger sammen på, går der to til tre år før myndighederne reagerer. Derved kan man jo i langt højere grad få et afkast, der er større end normalt. Noget af det, som investeringschefer kan opnå mest ved, er at 'snyde' skattevæsenet - kreativt, men lovligt," siger Anders Grosen til Information.
Han er derfor ikke overrasket over, at Thorsen har haft held til at lokke PFA med på sin plan om at etablere et stort ejendomsselskab ved en sammenlægning af Finansieringsselskabet Gefion og Ejendomsselskabet Norden.
Planen, som Thorsen havde udtænkt i tæt samarbejde med sin skattestrateg og advokat, Robert Koch-Nielsen, gik ud på at omgå Pinsepakkens indførelse af en skat på 26 procent på værdistigningerne i pensionskassernes ejendomme. Ved at lægge Gefion og Norden sammen ville Thorsen skabe et stort børsnoteret ejendomsselskab med en likvid aktie og et skattemæssigt underskud på et par milliarder kroner, som stammede fra dengang, Gefion var et oprydningsselskab efter Baltica.

Fidusen for pensionskasserne var, at de imod betaling med aktier i selskabet skulle lægge deres ejendomme ind i det, hvorved de slap for at betale skatten på 26 procent og i stedet kunne nøjes med en aktieskat på fem procent. At det nye selskab tilmed ikke ville give overskud de første fem år, var bare "ekstra flødeskum," som Thorsen forklarede, da han blev frigivet i forgårs.
Ifølge byggematadorens udlægning fortalte han om planen til alle de pensionskasser, han kom i nærheden af. Nøjagtigt hvem, vil han ikke oplyse. Men vi ved, at Thorsen har været i tæt kontakt med PFA, AP Pension og Codan Forsikring.
Hos PFA's ejendomsselskab, PFA Byg, mødte han en meget interesseret direktør i Rasmus Trads, der ikke alene stod i spidsen for et af Danmarks største ejendomsselskaber, men samtidig - ifølge Thorsens version - så sig selv som en naturlig arvtager for André Lublin, der går på pension om tre år.
Og lederaspiranter skal jo vise resultater.
Det fik Rasmus Trads chancen for, da André Lublin i juni sidste år fortalte ham, at PFA i højere grad ville satse på ejendomsinvesteringer i både indland og udland. Set fra Thorsens synspunkt var det derfor naturligt at gå i gang med sin sindrige plan sammen med Trads. Han havde brug for resultater. Dem kunne Thorsen og Koch-Nielsen give ham.
At André Lublin ikke var direkte involveret, er højst sandsynligt.
Sådan var forretningsgangen i PFA, oplyser PFA's informationschef Hans Jørgen Søes.
"Det hænger fint sammen, når Kurt Thorsen siger, at han blev henvist til at drøfte konkrete projekter med Rasmus Trads. Det er sagsgangen i PFA. Havde man et konkret projekt, var indgangen at præsentere det for PFA Byg, hvor man bearbejdede projektet. Og i næste fase ville ledelsen i PFA Byg så give en indstilling til sin bestyrelse, hvor Lublin jo er formand," forklarer Hans Jørgen Søes over for Information.
Thorsen har med andre ord haft gode grunde til at holde sig tæt til Trads og lade ham tage sig af kontakten til Lublin.
Selvom det fortsat kan undre, at Thorsen ikke selv fik kontakt med Lublin, der trods alt var underskriver på milliardstore garantier til byggematadorens brug.
Men når PFA's topchef ikke selv har haft tid til at involvere sig i Thorsens avancerede skatteplaner, kan en del af forklaringen have været, at Lublin var travlt optaget af at bekæmpe Pinsepakken. For mens hans løjtnant i PFA Byg, Rasmus Trads, forsøgte at omgå Pinsepakken sammen med Thorsen & co., var Lublin selv i gang med at sikre sig en lempelse af Pinsepakkens skattestramninger for pensionsselskaberne.
Sammen med seks andre pensionsselskaber beklagede PFA sig i efteråret til regeringen over Pinsepakkens ændring af realrenteafgiften. Med Pinsepakken blev der indført en fast beskatning af obligationsafkast på 26 procent, som var uafhængig af rentens højde. Det var en skærpelse i forhold til tidligere, hvor beskatningen blev justeret efter både renten og inflationen. Det ville med fortsat faldende renter have givet en lavere beskatning.
Skærpelsen af beskatningen var kritisk for pensionskasserne, som med deres løfter om at give pensionsopsparerne et afkast på 4,5 procent helt frem til 1994, kom i en voldsom knibe. Ikke alene faldt renten, nu steg også skatten. Dermed blev det sværere, at leve op til løfterne. Men det er pensionskasserne selv ude om, lyder det fra Anders Grosen. Han er forarget over, at kasserne nu forsøger at få regeringen til at lempe på beskatningen. Mindre et år efter vedtagelsen af Pinsepakken.
"Efter min mening bruger pensionskasserne den garanterede mindsterente som et pressionsmiddel for at sikre en nedsættelse af skatten," siger Anders Grosen.
Han understreger samtidig, at ansvaret for løfterne om afkast på mindst 4,5 procent ene og alene bør placeres hos livs- og pensionsselskaberne.
"De må leve må markedets betingelser. Selskaberne må have observeret, at renten siden 1982 er faldet dramatisk," påpeger han.
Alligevel er regeringen kommet pensionskasserne i møde. Den er nervøs for, at kasserne knækker halsen på deres garantier om et garanteret mindsteafkast på 4,5 procent, hvis ikke beskatningen lempes.
Ifølge Anders Grosens beregninger havde pensionskasserne ved udgangen af 1998 bundet garantier til en samlet opsparing på 600 milliarder kroner. Heraf er næsten 500 milliarder kroner garanteret en mindsterente på over 4,25 procent, hvilket kan blive meget svært for pensionskasserne at leve op til.
Regeringen har derfor nedsat et udvalg under Finanstilsynet, som i midten af denne måned barsler med et forslag om at nedsætte beskatningen fra de 26 procent, som blev vedtaget i Pinsepakken.
Samtidig undersøger udvalget, om det er muligt for pensionskasserne at slippe for deres garantier om et mindsteafkast på over 4,25 procent.
Spørgsmålet er, om vi har set den sidste falske pensionsgaranti.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her