Læsetid: 2 min.

... og jazzen kort

9. marts 1999

Dørge med gæster
*Med 18 år bag sig har Pierre Dørges New Jungle Orchestra, som Arno Victor Nielsen siger i sine veloplagte noter, nået myndighedsalderen, men samtidig er orkestret så vitalt som nogen sinde. Hvis Jesper Zeuthen altsax m.v. savnes på den ny cd, Giraf, er Morten Carlsens tenor til gengæld tilbage, Kasper Tranbergs kornet udvikler sig stadig og giver messing-trioen med de to basuner saft og kraft, og otte af 12 stykker har tilskud fra gæstesolister som John Tchicai og vokalisten Josefine Cronholm. Nyt repertoire af især Dørge giver musikerne inspirerende rammer at udfolde sig i.
Pierre Dørges's New Jungle Orchestra: Giraf. dacapo DCCD 9440

For lidt modspil
*Komponisten Kim Kristensen udgør på sin seneste CD et one man band, selv om hans klaviaturer, fløjter og elektroniske slagtøj i fem af 11 stykker suppleres af akustisk slagtøj. Kun i to stykker får han egentligt modspil, henholdsvis fra den argentinske guitarist Ernesto Snajer og den grønlandske vokalist Aviaja Lomholt, og de to bryder velgørende med det lidt selvcentrerede præg der ellers kan være over denne i øvrigt meget fantasibetonede musik.
Kim Kristensen: Pulse of Time. dacapo DCCD 9435

Hør Antunes
*Den amerikanske saxofonist Marc Bernstein, der siden '94 har opholdt sig i Danmark og arbejdet på konservatoriet i Esbjerg, debuterer med egen kvartet-cd, hvor han har fremragende akkompagnement af Mads Vinding (bas) og Billy Hart (trommer) i et repertoire skrevet af yngre jazzmusikere. Det mest spændende ved pladen er dog i mine ører den meget dynamiske unge pianist Olivier Antunes, som jeg ikke ved noget om, men som vi nok skal høre mere til.
Marc Bernstein Quartet: Blue Walls. Storyville STCD 4223

Kramer/Sheppard
*Som en frugt af det samarbejde, der indledtes i kulturbyåret, udgav Maj-Britt Kramers trio og den engelske saxofonist Andy Sheppard den meget vellykkede cd,
Once. Efterfølgeren er knap så interessant, fordi det danske vise-repertoire giver mindre, og det er triomedlemmernes bidrag, der sammen med Kramers originale solo-version af Leo Mathisens "To Be Or Not To Be", løfter musikken mest.
Maj-Britt Kramer: Something About Heroes. Stunt STUCD 19903

Tilbageblik
*I maj 1998 fejredes det, der ville have været Miles Davis' 72-årsdag ved en koncert i det new yorkske jazzhus, Birdland, og året før, da Thelonious Monk ville være fyldt 80, samlede hans trommespillende søn, T.S. Monk, 10-12 musikere til at spille faderens kompositioner i Don Sicklers arrangementer. Der er mest skud i live-versionerne af Davis-repertoire, takket være musikere som tenorerne George Coleman og Dave Liebman, trompetisten Wallace Roney, pianisterne Geri Allen og Harold Mabern, bassisterne Gary Peacock og Buster Williams, og trommeslagerne Jimmy Cobb og Al Foster.
Monk-pladen bør dog ikke overses, bl.a. fordi vi her møder Wayne Shorter, Herbie Hancock, Ron Carter og Dave Holland, som burde have deltaget i Davis-projektet, og i tilgift får en hidtil ukendt Monk-komposition, Two Timer. Men ellers er det også her primært retrospektiv musik.
Endless Miles. Edel 43082 ERE

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu