Vikram Chandra fik et internationalt gennembrud med den mytologiske roman 'Rød jord og silende regn'. 'Kærlighed og længsel i Bombay' er hans anden udgivelse på dansk
NY BOG
Vikram Chandra er en af forfatterne i Salman Rushdies kontroversielle antologi af moderne indisk litteratur fra 1997, The Vintage Book of Indian Writing. Rushdie har udvalgt fortællingen "Shakti" om konflikten mellem en aristokratisk og en parvenu-familie i Bombays forretningsverden. Den er den mest klassisk pointerede novelle i Kærlighed og længsel i Bombay, den anden bog af Chandra, der er udkommet på dansk.
Ligesom Rushdie har Chandra så meget at fortælle, at ordene og ideerne snubler over hinanden. Han vender og drejer sproget, sammenfletter henvisninger til mytologi, Hindi-film og cyberspace og løfter de prosaiske personer, som befolker fortællingerne, ind i en verden af gåder, passioner, forbrydelser og forsoning.
Længsler og idealer
Scenen er det moderne Bombay, den gennemgående fortæller i de fem historier en pensioneret embedsmand Subramaniam. Personerne kommer fra den halv-glamourøse middelklasse af kunstnere og filmfolk og deres vedhæng af handlende, kontorister og tjenestefolk. De store temaer fra nyere indisk historie er til stede, men trænger sig ikke på: Konflikter mellem hinduer og muslimer, volden mellem befolkningsgrupper ved Indiens deling i 1947 og dens senere mulighed og gentagne udbrud, den absolutte afstand mellem kaster og klasser. Disse store fortællinger er en understrøm.
De egentlige dramaer er sammenstødet mellem længsler og idealer og hverdagens småtskårne kompromisser og pragmatik.
"Kama" er en mini-kriminalroman. Detektiven Sartaj, som skal opklare et mord på en midaldrende mand, er en indtagende sikh, der som sit svenske modstykke Martin Beck er skilsmisseramt, men det forhindrer ikke en smukt og intenst beskrevet kærlighedsscene mellem ham og eks-hustruen. Han er en erfaren og lidt flosset politimand, som er stolt af at være tredje generations ordenshåndhæver:
"Hans bedstefars overskæg med de opadvendte spidser var blevet betragtet som det prægtigste i hele Punjab, og han var død i tjenesten som daroga i et træfning med afghanske smuglere i nærheden af Peshawar. Ifølge historien skulle han have stået og spist en dusserei-mango, da han blev ramt. Han satte sig ned i nærheden af en babul-busk, spiste mangoen færdig, lagde benene over kors, tog en serviet, som hans ældste havaldar rakte ham, tørrede sine fingre, duppede sin mund, snoede sit overskæg og døde."
Eksotisk schwung
Som det kan ses af citatet har udgiverne været så venlige at kursivere de uoversatte ord, men læseren kigger forgæves efter en ordliste bag i bogen. Men teksten får et vist eksotisk schwung, og man behøver jo ikke at forstå alting. Intrigen i historien handler om erotik og politik, løsningen, som giver svar på en del men ikke alle gåder, skal ikke røbes.
Gangsterfortællingen "Artha" fortæller om en karrierekvindes kærlighedsforviklinger, som forløber parallelt med hovedpersonen Iqbals, som er hendes underordnede, bøsse og muslim. Han elsker den smukke og gådefulde Rajesh, som er med i et af Bombays gangstersyndikater. Både "Kama" og "Artha" er hårdkogte historier, hvis tilsyneladende kynisme bliver modificeret af en tæt stemning af melankoli og resignation.
Samlingens sidste novelle, "Shanti", er en jernbane-fortælling. Hovedpersonen Shiv er taget fra storbyen for at bo hos sin søster, hvis mand er stationsforstander derude, hvor kragerne vender. Tidspunktet er 1945. Shiv prøver at komme på benene igen efter sin tvillingebrors tilfældige død i politiske optøjer i Delhi. Han bliver betaget af en ung kvinde, Shanti, som med regelmæssige mellemrum skifter tog netop på svogerens station. Hun leder i kaserner og på hospitaler efter sin mand, der var pilot for den engelske hær i Burma og blev skudt ned i 1942.
Cirklende beretninger
Shiv og Shanti udveksler fortællinger på stationens venteværelse, stadigt snævrere cirklende beretninger, der indkredser krigens vold, volden mellem kaster og mellem religioner. Fortællingerne bringer dem tættere og tættere, og slutteligt taler de sig ind i forelskelse og kærlighed og rejser sammen med toget væk fra udørken mod det forjættende Bombay.
Vikram Chandra bor i Nordamerika ligesom mange andre af de velskrivende eksilindere, som præger ny indisk litteratur. Indere, som er forblevet i Indien, mener i modsætning til Rushdie, at den nye litteratur, der bliver skrevet på indiske sprog, er langt bedre end den, der bliver lanceret for et internationalt og lokalt publikum på engelsk.
Her i vores nordlige udkant skal vi være glade for, at der stadig er forlag, der vover et øje og investerer i en god oversættelse af fortællinger om det moderne Indien.
*Vikram Chandra: Kærlighed og længsel i Bombay. Noveller. Oversat af Birgit Dalgaard. 191 s. 228 kr. Chr. Eriksen
