Optrappede kampe i Kosovo har ført til, at forkomne kosovo-albanske flygtninge bliver modtaget af serbiske politisoldater og kørt væk i militære lastbiler
Kacanik, Kosovo - Da de forkomne og chokerede flygtninge dukkede op fra slugten, havde de nok forestillet sig en anden skæbne end at se serbiske politisoldater, der sørgede for, at de blev afhentet af serbiske militærlastbiler.
Forinden havde de omkring 300 kosovo-albanske flygtninge gået i fem timer i de kolde bjerge i den sydlige del af Kosovo på grænsen til Makedonien.
"Vi begav os afsted, da vi var ved at løbe tør for vand og mad," sagde en 30-årig mand. Samtidig angreb serbiske soldater det bjergområde, hvor flygtningene i en uge havde overnattet i det fri drevet på flugt af kampe. Den 30-årige fortalte også om en anden gruppe på op mod 1.500 flygtninge, som havde overnattet i telte i vinternætterne.
"Men deres skæbne kender vi ikke," sagde han.
Optrappede kampe i går i dette område og nord for Kosovos hovedby Pristina truer med at undergrave et forsøg på at skaffe en fredsaftale i hus.
Kosovo-albanere og serbere skal mødes i næste uge for at forhandle om en aftale, der giver selvstyre til den serbiske provins, hvor 90 procent af befolkningen er albanere.
Amerikanske diplomater siger, at kosovo-albanernes oprørshær UCK i princippet er gået med til en aftale, men i går sagde UCK's nyhedsbureau, at oprørerne først vil skrive under, når serberne har indstillet kampene.
Og de kampe blev tilsyneladende forstærket i går. Serbiske soldater har nu drevet oprørssoldater på flugt i det militært vigtige område langs hovedvejen til Makedonien. Mange hundrede civile er også tvunget væk af kampene.
Nervøse for deres skæbne
De 300 flygtninge på hovedvejen var i chok. Nogle gamle mænd græd, en ældre kvinde besvimede. Og blandt deltagerne i den fem timer lange vandring i bjergene var også en handicappet og en ældre mand, der begge havde problemer med at gå. Flere dunke med vand blev delt rundt.
De unge mænd var nervøse for deres skæbne. En anden 30-årig albaner spurgte en serbisk politisoldat, om de kunne tage til noget familie, efter at de var blevet kørt til den nærmeste by Kacanik. Den serbisk politisoldat forsikrede ham om det.
"De unge mænd er bange for, at serberne mistænker dem for at være medlemmer af UCK. De frygter, at blive skilt fra deres familie, som det er sket ved tidligere serbiske operationer," sagde en albansk nødhjælpsarbejder på stedet.
En af de albanske flygtninge mente, at det var farligt for ham at tale med journalister.
Da pressefotografer tog billeder af en 50-årig blind mand, der sad ned på vejen og græd, blandede en serbisk politisoldat sig: "Lad være med at tage alle de billeder. Der er ikke grund til at gøre noget større ud af det. Vi hjælper dem. Vi giver dem mad."
Men den albanske nødhjælpsarbejder mente ikke, at der var grund til at stole på serberens forsikringer. "De taler pænt, når pressen er der. Men bagefter...," sagde han uden at uddybe.
Flygtningene blev kørt ind til, hvad der ligner en skole i Kacanik.
Det må aldrig ske igen
Flygtningene tilhører en gruppe, der har levet i det fri i de sneklædte bjerge, efter at kampe i et nyt område af Kosovo på grænsen til Makedonien brød ud for en uge siden. Flygtningene har levet udendørs på trods af løfter fra det internationale samfund om, at det aldrig måtte ske igen, efter at mindst 50.000 kosovo-albanere i efteråret måtte flygte fra deres hjem og sove udendørs.
Internationale nødhjælpsorganisationer har prøvet at hjælpe de nuværende flygtninge ude i det fri. Men i går morges blev nødhjælpsfolk afvist af serbiske soldater, før den 300-mand store gruppe brød op fra deres lejr i bjergene. Da havde serbiske hærstyrker indledt en operation, der førte til indtagelsen af landsbyen Ivaja, hvor flygtningene kommer fra.
Observatører fra OSCE Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa siger, at serberne også angreb andre områder af det sydlige Kosovo. De brugte tungt artilleri og mindst en raket blev ifølge en observatør affyret fra kampfly, som konstant overfløj området.
OSCE-observatører var også til stede ved opsamlingsstedet på hovedvejen, hvor de 300 flygtninge kom ud fra bjergene. Et italiensk observatørhold var kommet så hurtigt afsted, at det ikke havde fået en tolk med. En af observatørerne spurgte mig, hvorfor den kosovo-albanske oprørshær havde drevet flygtningene væk. Jeg prøvede så høfligt som muligt at forklare ham, at det altså var serberne, der havde angrebet.
Ved opsamlingsstedet manglede UNHCR, FN's flygtningeorganisation, der måske havde kunnet forhindre den uheldige løsning med, at serberne transporterede flygtningene i militære lastbiler.
