Læsetid: 6 min.

Kender du Kästner?

6. marts 1999

Intermetzo

Kennst Du das Land, wo die
Kanonen blühn?
Du kennst es nicht? Du wirst
es kennenlernen!
Dort stehn die Prokuristen
Stolz und kühn
in den Bureaus als wären es
Kasernen.

Her til lands gik det forholdsvis upåagtet hen, at den tyske digter Erich Kästner for nylig, såfremt han stadig havde levet, ville være fyldt hundrede år. En citatværdig sætning der umiddelbart minder om Storm P.'s klassiske konstatering: Det var utvivlsomt en fordel dengang, der ikke var jernbaner, at man ikke skulle skifte i Hellerup.
Denne formulering ville i øvrigt ikke have været fremmed for Kästner, hvis digterværk kredser om det absurde og tilværelsens paradokser, dybt rodfæstet i en egen melankolsk humor. Stærkt kommer dette til udtryk i Kästners prosahovedværk, en af mellemkrigstidens store romaner: Fabian. Die Geschichte eines Moralisten.
Kort fortalt historien om litteraturhistorikeren og kritikeren Jakob Fabian - temmelig utilsløret Kästner selv - hvis mest uhensigtsmæssige egenskab er at han ikke kan svømme (ovenpå), og akkurat som den skrantende civilisation går til grunde i misforstået hensynsfuldhed og samvittighedstynget uønsket omsorg. Fabian synker bogstavelig talt til bunds midt i et behjertet forsøg på at redde, hvad reddes bør, men som faktisk kan redde sig selv.
Romanen, der har rødder i Voltaires Candide, rubriceres under "den nye saglighed", hvor en objektiv fortæller antyder handlingens skæve gang i slagkraftige, nøgterne kapiteloverskrifter, der minder om avisrubrikker. Kästner var selv journalist og mestrede som få den knappe, stramme form.

Dort wachsen unter Schlips
Gefreitenknöpfe.
Und unsichtbare Helme trägt
man dort.
Gesichter hat man dort,
doch keine Köpfe.
Und wer zu Bette geht,
pflanzt sich auch schon fort!

Eric Kästners grundindstilling til denne undergangstruede tyske civilisation - som han har det sorte uheld at blive sat til verden i netop på det tidspunkt, hvorfra den udvikler sig værst, og som han af mange omstændigheder tvinges til at forblive medlem af - er civilistens. Den sidste, fristes man til at sige. Beamter-samfundet og den preussiske tradition for lydighed og tankekontrol og blind stupid fædrelandsfølgagtighed og tro på tvivlsomme mytiske værdier er tragediens kerne.

Wenn dort ein Vorgesetzter
etwas will
- und es ist sein Beruf
etwas zu wollen -
steht der Verstand erst
stramm und zweitens still.
Die Augen rechts und mit
dem Rückrat rollen!

Die Kinder kommen dort
mit kleinen Sporen
und mit gezognem Scheitel
[skilning] auf die Welt.
Dort wird man nicht
als Zivilist geboren.
Dort wird befördert,
wer die Schnauze hält.

Danske læsere, især lidt ældre årgange, der måske ikke kender romanforfatteren Kästners Fabian, har til gengæld næsten uundgåeligt stiftet bekendtskab med ungdomsfortællingerne: Emil og detektiverne og To gange Lotte. Kan hænde også med Drei Männer im Schnee (1934), en morskabslæsning mange stakler fik grundigt ødelagt i tysktimerne.
I 30'erne, da Kästner for alvor var ved at blive populær - for den sags skyld også uden for Tyskland - kom nazisternes uundgåelige fordømmelse.
Således overværede Kästner som en af de få (den eneste?) bogbrændingen af egne værker på Unter den Linden 10. maj 1933, da Goebbels i spidsen for Berlins nazi-studenter, hylende af had mod jøder, kulturradikalisme og åndsliv, hvorfra alt ondt vederfaredes Tyskland, kastede broderparten af moderne tysk tankevirksomhed på bålet.
Parentetisk bemærket - uden nidkær sammenligning bør det tilføjes, men alligevel - pudsigt hvorledes en nationalfundamentalist som vor hjemlige pastor Krarup i sit talerør Ekstra Bladet under heftigt forsvar for den aktuelle Morten Korch-bølge - som måske mere er et skvæt, men hvor ikke desto mindre blod og jord også er hovedmotiv - på lignede vis tillægger kulturradikalismen alt ondt i fædrelandet, hverken mere eller mindre.
Denne totale afvisning, betingelsesløse udelukkelse, absolutte fraskrivelse af al ret til eksistens for det tvetydige eller modstridende, fordi noget sådant angiveligt opfattes som totalt, betingelsesløst og absolut ondt, eller som et fremmedlegeme der skal fjernes for at alt bliver godt igen, pudsigt ,eller hvad det er, at dette krav om bortskaffelse - i sin yderste konsekvens Vernichtung - synes at være den nationalistiske højreradikalismes bestandige bud på sand fædrelandskærlighed.

Kennst du das Land?
Es könnte glücklich sein.
Es könnte glücklich sein
und glücklich machen!
Dort gibt es Äcker, Kohle,
Stahl und Stein
und Fleiss und Kraft
und andre schöne Sachen.

Kästner grundlagde sine livsholdninger under Første Verdenskrig. Som 18-årig indkaldtes han. I digtet Primaner in Uniform fra 1929 skriver han: Wir hatten Angst. Und hofften gar/es spräche einer Halt!/Wir waren damals achtzehn Jahr/und das ist nicht sehr alt.
Kästner nåede således at opleve militarismens ufatteligt afstumpethed, men undgik på grund af sammenbruddet egentlig fronttjeneste. Den unge digterspires senere særkende: Sarkasmen bundede i dyb vrede over myrderierne, dette monstrøse ungdomsoffer, hvor Kästner som så mange andre store drenge påførtes smerten ved at miste ældre kammerater - samt konstant led under den just beskrevne, altfortærende angst for selv at følge efter.
Disse følelser gav sig udtryk i det første digt i første samling, Jahrgang fra 1899: Dann holte man uns zum Militär/bloß so als Kanonenfutter/ In der Schule wurde die Bänke leer/zu Hause weinte die Mutter.

Det siger sig selv, at der med tekster af denne og lignede art var lagt i ovnen, da Hitler satte sig på Tyskland. Dog blev Kästner på trods af alt og senere skriveforbud i Tyskland - i et indre eksil. Svar på et overflødigt spørgsmål: Ich bin ein Deutscher aus Dresden in Sachsen/Mich läßt die Heimat nicht fort/Ich bin wie ein Baum, der - in Deutschland gewachsen -/wenn sein muß, in Deutschland verdorrt. [verdorren = visne].
I de 12 års frygt og elendighed under nazismen overlevede Kästner ved at udsende bøger til tysktalende anderswo via schweizisk forlag, samt skrive filmmanuskripter under pseudonym - bla. a. til den berømte filmatisering af Münchhausen med Hans Albers.
Alt imens han smertefuldt måtte erkende at det værste i nationen havde friløb og benyttede sig af det til at udløse ragnarok - ikke alene over andre men også over sig selv. Det katastrofale, livsfarlige untertan-samfund, hvor man holder sin kæft og adlyder uanset ordrens indhold, havde i fået sin ultimative udformning.
Både før, under og efter at jøder og andre sagesløse i milliontal var blevet myrdet af nazibødlerne, og bomberne haglet ned over tyskernes egne byer, bøjede untertan-menneskene nakken og adlød, hvilket for den selvransagende måtte give anledning til selvransagende overvejelser.

Selbst Geis und Güte
gib's dort dann und wann!
Und wahres Heldentum.
Doch nicht bei vielen.
Dort steckt ein Kind
in jedem zweiten Mann.
Das will mit Bleisoldaten
spielen.

Dort reift die Freiheit nicht.
Dort bleibt sie grün.
Was man auch baut
- es werden stets Kasernen.
Kennst Du das Land,
wo die Kanonen blühn?
Du kennst es nicht?
Du wirst es kennenlernen!

Tyskerne mindes nu Erich Kästner som de daværende unges forfatter og de aldrende ældres poetiske moralist - på forkant af flere generationer.
Efter krigen bosatte Kästner sig i München, hvor han foruden forfattervirksomheden igen blev kritiker - samt fast medarbejder ved et par satiriske kabaretter. Partipolitisk holdt han sig neutral, men fastholdt jo sine pacifistisk radikale holdninger.
Måske står Erich Kästner i dag noget reduceret og udvisket i erindringen - Kästner døde uden at ville lade sig behandle for en kræftsygdom i 1974 - men alligevel så nærværende, at forlagene dtv og Hanser Verlag markerer 100 året. Stikker man således i disse tider næsen over grænsen og opsøger Flensburgs velassorterede boghandler Rüffer midt på gågaden, præsenteres fødselaren ved indgangen på en fin lille stand fra fortrinsvis dtv.
Her kan man få det vigtigste af værket: Gesang zwischen den Stühlen, Die 13 Monate, Doktor Erik Kästners Lyrische Hausapotheke o.m.a., samt Erich Kästner - Seelich verwendbaren, forlaget Hansers smukke antologi af Kästners lyrik, hvorfra det gennemgående digt er citeret.
Ønsker man at vide mere om Kästner, har dtv også udgivet et grundigt portræt af den gode digter, ved litteraturhistorikeren - dr. i faget som Kästner selv - Isa Schi-korsky. Anbefales.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu