Læsetid: 3 min.

Kontrakt på utroskab

1. marts 1999

Adda Lykkeboe debuterer med erotisk roman, der forsøger at sætte kropsligheden i filosofisk og religiøs kontekst

Ny bog
Med kød skal kød fordrives. Fra denne mærkelige lille sætning udspringer handlingen i Adda Lykkeboes Kontrakten. Bogen fortæller om ægteparret Maria og Johann, som lever i et harmonisk og lidenskabeligt forhold, indtil ulykken banker på.
Johann er sin smukke kone utro med en tilfældig kvinde på en lægekonference (hmm, tænker læseren her, manden er læge, det lyder bekendt). Da Maria takket være Johanns ekstreme klodsethed opdager hans svigt, forlanger hun, at de indgår en bizar kontrakt.
Parret aftaler at være hinanden utro og vel at mærke ikke i det skjulte, men når den anden overværer det. Kun ved at hore sig til hudløshed og ved at sætte hinanden i de mest ydmygende og vamle situationer, kan de finde tilbage til troskaben, ømheden og intimiteten.

Mere end erotik
I begyndelsen er den systematiske utroskab forholdsvis uproblematisk, fordi den gennemføres med fremmede, heriblandt smækre escortpiger, brunstige mænd i pornobiografer og andre par.
Men da Christian, som er Johanns gamle universitetslærer, forelsker sig i Maria, går følelserne amok og romanen udvikler sig til et trekantsdrama. Og helt forvirrende bliver det, da Marias skytsengel Gabriel også begynder at deltage i løjerne.
Englen er blandt romanens bedste opfindelser; den er en uberegnelig og charmerende størrelse, der pludselig daler ned fra himlen.
Gabriel repræsenterer - på linje med de smukke passager fra Højsangen, der indleder hvert kapitel - et vellykket forsøg på at sætte de jordiske udskejelser ind i en guddommelig sammenhæng. For Kontrakten vil være mere end sengekantslæsning. Den vil ikke kun appellere til det, som foregår under bæltestedet, og rabler derfor referencer til klassisk litteratur, film, kunst og musik af sig i en uendelig strøm.
Undertiden knækker romanen halsen på dette projekt. Den intellektuelle og dannede kontekst, som handlingen svøbes i, bliver påklistret, ja fremstår som et påtrængende og postulerende appendiks. Helt grel og tæerkrummende er episoden, hvor Maria siger farvel til Christian efter en hed nat på hotel. Han tager hendes hånd og citerer en bemærkning fra Løgstrup!

Tilbage til damebladene
Når jeg ikke kan overgive mig til romanen, skyldes det først og fremmest, at den er for glat.
Hos Adda Lykkeboe er verden smuk og kun en lille smule ond. Selvom bogen stritter imod, kan den ikke undgå at komme til at sidde fast i dameblads- og lægeromansfælden.
Personerne er for lækre, for intelligente og for rige. Deres succes og sans for kvalitet og luksus fremhæves ved at pege på, hvor deres ting kommer fra: Kjolen fra Ghost, vingården ligger i Toscana og det er Bo Skovhus, som giver Schubert-koncert. Der løber ikke meget ægte menneskeblod i deres årer.
Kontrakten falder også lidt efter lidt ind i et trist gammelt kønsrollemønster. Maria fremstilles ganske vist som en brainy babe, der har sin egen vilje og sit eget kontor, men hun vimser alligevel rundt i pels og højhælede sko det meste af tiden. Hendes største dyd er hendes skønhed.
De modne mænd bærer derimod begavelsens adelsmærke. For eksempel fortælles det, at Johann som ung var uhyre videbegærlig. Medicinstudiet var ham ikke nok, og han fulgte kurser hos idehistorikeren Christian, fordi han var "enormt optaget af en videnskabsteoretisk og etisk tilgang til sit fag".
Under læsningen behøver man ikke spekulere på, om det hele mon får en lykkelig udgang.
Man kan slet ikke være i tvivl, for bag den utraditionelle kontrakt gemmer der sig en verden af stålfaste traditionelle værdier.

*Adda Lykkeboe: Kontrakten. Roman. 109 s., 148 kr. Modtryk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her