Læsetid: 5 min.

Kortsigtet, bekymrende og farligt

25. marts 1999

NATO-angreb uden FN-mandat har alvorlige konsekvenser for forebyggelse af krige, vurderer forskere

FN'S ROLLE
Kortsigtet, bekymrende og farligt for den skrøbelige verdensorden.
Sådan betegner nogle forskere det grønne lys for NATO-bomber over eks-Jugoslavien uden et mandat fra FN.
Forskerne vurderer, at et bombardement øger risikoen for, at USA og andre magtfulde lande i fremtidens konflikter hurtigere vil sætte den diplomatiske proces ud af spil og i stedet gribe til våben.
FN-pagten har i mange år stået som et forsinkende og forebyggende bolværk mod at gribe til militære løsninger frem for politiske i konflikter. Men det er ved at ændre sig.
"Hele den internationale styringsstruktur med FN i spidsen bliver angrebet i de her år. I forhold til Kosovo har der været en opgivenhed blandt mange politikere og lande heriblandt Danmark i forhold til at gå den tunge vej gennem FN-systemet. Efter min mening burde man eksempelvis have forsøgt at gå noget længere ad FN-vejen og frempresse et russisk veto i Sikkerhedsrådet," siger afdelingsforstander for verdenspolitik på Danmarks Journalisthøjskole, Hans-Henrik Holm.
Freds- og konfliktforsker Ole Wæver har tidligere over for Information advaret mod et NATO-angreb uden FN-mandat og sagt, at man risikerer at vælte en "barriere (FN-pagten, red.), der forhindrer voldsanvendelse i det internationale samfund."
Andre forskere så som adjunkt Peter Viggo Jakobsen i international politik ved Københavns Universitet har argumenteret for et NATO-indgreb og sagt til Information, at "det er en legitim operation, så længe den først og fremmest skal sikre Kosovo-albanernes rettigheder."
Hans-Henrik Holm har svært ved at finde alternativer til et NATO-indgreb, men mener at man har gjort for lidt ud af at lede efter dem og siger:
"Jeg er bekymret for, at man frem over ved optræk til konflikter vil investere mere energi i NATO frem for en storpolitisk proces. Det er bekymrende, at man med en aktion i Kosovo er med til at give USA en undskyldning for at gå uden om FN og dermed er med til at fjerne det eneste bolværk mod, at regionale organisationer begynder at lege politifolk."

Utvetydigt brud
Medlem af FN-forbundets styrelse, Jørgen R. Madsen, siger i en udtalelse:
"Et NATO-angreb er et klart og utvetydigt brud på FN-pagten. Den pagt, som er kernen i al dagens folkeret, og uden hvilken vi vil være tilbage til situationen fra før Første Verdenskrig, hvor kun alliancer og magt havde betydning."
Bemærkelsesværdigt nok skal man ikke ret lang tid tilbage for at finde advarsler fra NATO-lande mod et angreb uden et FN-mandat.
Den franske udenrigsminister, Hubert Vedrine, gav således for et år siden udtryk for, at et militært indgreb i Kosovo uden et mandat fra Sikkerhedsrådet, kunne føre til, at Rusland og Kina ville bruge fortilfældet til at lave indgreb mod f.eks. Tibet og Tjetenien på "en måde som Vesten ikke ville bryde sig om."
Hans-Henrik Holm tror dog på, at FN fremover vil blive brugt til at løse konflikter.
"Der er jo ikke tale om et enten eller. FN vil stadig kunne få stor betydning, der hvor de store lande ikke vil gribe ind. FN har jo for eksempel spillet en vigtig rolle i forhold til at skabe fred i Mozambique, Cambodja, Liberia og Centalamerika. Man kan dog være bekymret for, om de vestlige lande vil give FN tilstrækkelige midler til at kunne gøre en indsats," siger Hans-Henrik Holm. Dansk Udenrigspolitisk Institut (DUPI) har netop begået en udredning med titlen FN, verden og Danmark, og heri spås FN ikke en særlig stor rolle i forhold til at påvirke verdens skæve gang.
USA og de øvrige G7-lande samt organisationer som NATO, Verdenshandelsorganisationen WTO, Den Internationale Valutafond og Verdensbanken anses for efterhånden at blive vigtigere aktører.
DUPI skriver, at det kan gå sådan, at staterne i stigende grad vil kanalisere "mange af de højpolitiske opgaver uden om FN". DUPI når frem til, at FN nemt kan gå hen og blive lidt af en skraldespand for verdenssamfundet og skriver, at FN "står tilbage med det normskabende arbejde samt de sager, som det er svært at finde løsninger på."

Lillebror Danmark
Danmark har siden oprettelsen af FN i 1945 bakket institutionen og dets principper op.
I dag bl.a. ved at være en stor bidragyder til FN's arbejde i u-lande og det danske initiativ til oprettelse af en den fredsbevarende brigade SHIRBRIG, der kan indsættes med 15-30 dages varsel.
"Som en lille nation har vi en klar interesse i at sætte FN i spil i situationer som den i Kosovo. De store lande har altid magten til at gøre, som de vil. Det eneste vi kan gøre er at presse på for, at der før aktioner sikres et bredere politisk grundlag for eksempel gennem FN eller OSCE," siger Hans-Henrik Holm.

Ny dansk strategi
Danmarks ja til et NATO-angreb på eks-Jugoslavien bygger på situationen og ikke på en politik fastlagt efter et længere udviklings- og diskussionsforløb. Det gøres der nu noget ved, idet der skal udarbejdes en dansk strategi for forebyggelse og bilæggelse af voldelige konflikter.
Fra 1. april er der i Udenrigsministeriet med ambassadør Michael Wagtmann i spidsen et sekretariat for den såkaldte freds- og stabilitetsramme. Denne ramme blev oprettet med Finansloven for 1999, og den skal efter regeringens plan vokse fra 1,6 mia. kr. i år til 3,4 mia. kr. i 2005. For disse penge skal der bl.a. gøres en indsats for at forebygge og bilægge konflikter rundt omkring i verden og udarbejdes en dansk stategi på området. Strategien ventes at være færdig i år 2000, og den skal bl.a. komme med bud på, hvornår Danmark kan tillade sig at gå med til indsatser uden et FN-mandat. En vigtig del af tænkearbejdet i den forbindelse er Dansk Udenrigspolitisk Instituts udredning om et halvt års tid om humanitære interventioner.
"Vi risikerer, at de store magter kører rundt med os, hvis vi ikke har en stategi på det her område. Uden en politik på området kommer Folketinget i nogle meget ubehagelige situationer, som det er sket med Kosovo," siger afdelingsforstander for verdenspolitik på Danmarks Journalisthøjskole, Hans-Henrik Holm.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu