Det bliver forbrugerne, der kommer til at betale prisen for fusionen mellem Tryg-Baltica og Unibank, mener forbrugerombudsmanden og forbrugerrådet - Kunderne sparer nemlig intet, og deres vilkår bliver dårligere
Regningen
Det er forbrugerne, der kommer til at betale prisen for fusionen mellem Tryg-Baltica og Unibank.
Fusionen betyder, at de danske kunder bliver dårligere stillet, når de skal gøre bank- eller forsikringsforretninger.
Intet tyder nemlig på, at fusionen vil komme til at betyde fordele for kunderne i form af eksempelvis lavere priser, siger Forbrugerombudsmanden Hagen Jørgensen.
"Jeg har endnu ikke set dokumentation på, at de store fusioner, som har fundet sted inden for den finansielle sektor, har givet lavere priser for forbrugerne."
"Og det gælder både for banker og for forsikringsselskaber. Så hvis der er fordele at hente ved at drive stordrift, så må det være for de erhvervsdrivende. Det er ikke for forbrugeren," siger forbrugerombudsmand Hagen Jørgensen til Information.
Ingen fordele
Hagen Jørgensen bakkes op af Peter Nedergaard fra Forbrugerrådet.
"Traditionelt har man sagt, at fusioneringer vil give rationaliseringsfordele, men det har vi endnu ikke set. Tværtimod. Vi har i Danmark nogle af de højeste rentemarginaler, når vi sammenligner med de andre europæiske lande," siger Peter Nedergaard.
Både Tryg-Baltica og Unibank fastholder imidlertid, at fusionen vil være en fordel - også for deres kunder.
"Det giver administrative fordele, at vi samler vores kundeydelser. Og det ville undre os meget, hvis det ikke ville gavne vores kunder," siger administrerende koncerndirektør for Tryg-Baltica, Hugo Andersen.
Han suppleres af koncernchef i Unibank, Thorleif Krarup:
"Det er klart, at sammen kan vi producere produkter til en lavere pris."
Samtidig mener de, at kunderne selv ønsker, at ydelserne er samlet, fordi det gør det lettere for dem.
"Vi arbejder med et helkundekoncept, hvor vi samler bank- og forsikringsprodukter, og det er noget, kunderne kan lide," siger Hugo Andersen.
Svært at orientere sig
Men netop det, at ydelserne bliver samlet, er problematisk, mener både Hagen Jørgensen og Peter Nedergaard.
"Ved at samle en masse på ét sted, får forbrugeren svært ved at orientere sig, fordi alting bliver pakket sammen i pakker, hvor noget er billigt, og noget er dyrt."
"På den måde forsvinder gennemsigtigheden," siger Hagen Jørgensen.
Forbrugerrådets Peter Nedergaard er enig.
"Samtidig er der en stor fare for, at selskaberne begynder at bundte de forskellige produkter sammen, sådan at de f.eks. siger, at du godt kan få et boliglån, men at du så samtidig også skal købe forsikringen det samme sted. Og så sidder du som forbruger i saksen," siger Peter Nedergaard.
Han mener også, at fusionen vil betyde, at der bliver store problemer med rådgivningen af kunderne.
"Traditionelt har man altid sagt, at man kan få en nogenlunde uvildig rådgivning i banken. Men hvordan kan du være sikker på, at du får en uvildig rådgivning af en bankrådgiver, som er i samme koncern som et forsikringsselskab, som har sit eget realkreditinstitut," spørger han.
På herrens mark
Samtidig efterlyser Peter Nedergaard nogle retningslinjer for rådgivningen af kunderne.
"I dag er der inden for den finansielle sektor vidt forskellige ordninger for, hvordan man rådgiver kunderne. I banksektoren har man retningslinjer for rådgivningen, men i forsikringsbranchen er der slet ikke noget som helst. Forsikringsbranchen har så selv lavet retningslinjer, men de er meget tynde og luftige. Derfor bliver spørgsmålet hurtigt, hvad man egentlig kan stole på som forbruger. Hvem skal rådgive om hvad, og hvad har jeg som forbruger krav på at få oplyst. Det hele flyder sammen, og så er forbrugeren på herrens mark," siger Forbrugerrådets Peter Nedergaard.
