Læsetid: 6 min.

Kvinderne scorer på Ny løn-systemet

16. marts 1999

Umiddelbare fordele til kvinderne - men det er formentlig kun indtil det markedsmæssige efterslæb er opfyldt, mener økonom

NYT LØNLAND
Den første danske undersøgelse om den såkaldte Ny løn - den ny løndannelse - viser, at det er kvinderne, der profiterer af det ny lønsystem.
Også svenske undersøgelser viser efter ti års praksis, at det er kvinderne, der får mere i lønningsposen. Ikke desto mindre følges overgangen til Ny løn i den offentlige sektor herhjemme med dyb skepsis, ikke mindst af kvinderne selv.
"Kvinderne bliver tabere - specielt de lavtlønnede. Det er der overhovedet ikke tvivl om," siger eksempelvis kvindeforskeren, professor Drude Dahlerup, Stockholm Universitet.
Kvinderne er nemlig, siger hun, oppe imod navnlig to modhager: Dels er de ledere, kvinder skal forhandle funktions- og kvalifikationsløn med, oftest mænd.
Dels er kvinderne oppe imod den traditionsbundne faktor, at man her til lands har for vane at vurdere det arbejde, mænd udfører, som mere lønværdigt end det arbejde, kvinder udfører.
"Historien viser, at hvor kvinder har opnået et lønløft, er der blevet ført en solidarisk lønpolitik," siger Drude Dahlerup og henviser til 70'erne.
Hun mener ikke, der findes objektive kriterier at fastsætte den såkaldte kvalitetsløn efter.
"Det er virkelig forvrøvlet," siger hun.
- Skal kvinder ikke bare lære at kræve en ordentlig løn for deres arbejde?
"Helt oplagt. Men at argumentere sådan er at individualisere et kollektivt problem."
- Som er, at kvinder ikke kan forhandle løn?
"Nej, nej. Som er, at kvinder er oppe imod det strukturelle problem, at deres arbejde undervurderes i forhold til mændenes. Jeg mener, Ny løn er en overklassemetode, som giver nogle få kvinder en yderligere chance. Jeg har f.eks. netop selv forhandlet Ny løn i forbindelse med min professorstilling i Stockholm. Jeg brugte en masse kræfter på at forhandle med min mandlige institutleder om at få lidt mere i løn end udspillet og sidder nu og arbejder ved siden af nogle kolleger, der får lidt mindre end mig og nogen, der får lidt mere. Ny løn er spild af både tid og solidaritet," mener Drude Dahlerup.

Farer og muligheder
Den kvindelige konsulent i arbejdsmarkedsforhold, cand. polit. Sanne Udsen er ikke enig - omend hun også er skeptisk overfor det ny lønsystem. Sanne Udsen siger, at der set med kvindeøjne er masser - masser - af farer i Ny løn, men at der også er en række muligheder.
Hun ser f.eks. kvalifikationslønnen som en stor fordel for ligelønnen, idet den giver mulighed for at slippe af med det system af "skuffe-tillæg," der i dag forfordeler mænd. Og bidrager til det hidtidige meget uigennemsigtige lønsystem. Jo mere åbenhed, der er omkring lønnen, jo bedre er det for kvinderne, siger Sanne Udsen.
"Hvis der bliver sat navn på funktionerne - hvis forhåndsaftalerne er meget veldefinerede og kriterierne er nøje defineret, så kvinderne nøjagtig ved, hvad der skal til for at opnå en bestemt løn - kan de meget bedre få en løn, der er lige så høj som mændenes," siger hun.
- Drude Dahlerup kalder Ny løn usolidarisk, fordi vi skal konkurrere med hinanden?
"De gamle lønsystemer duer altså heller ikke. De duer ikke i industrien. De duer ikke i den offentlige sektor. Fordi de er alt for stive og konsekvent har indplaceret kvinder lavere på lønstigen end mænd. Kan du måske forklare mig, hvorfor en politibetjent skal tjene mere end en sygeplejerske?"
- Men at skulle konkurrere med kolleger, du arbejder side om side med?
"Hvad så," spørger Sanne Udsen.
"Er det ikke usolidarisk, hvis dem, der er bedst, ikke får mere end de andre? Jeg kan ikke se, det er usolidarisk at belønne præstation. Man har bare ikke prøvet det før," siger den kvindelige økonom.

Det springende punkt
Sanne Udsen fortæller, at der er adskillige eksempler på, at kvinderne har fået mere i løn, hvor der er blevet gennemført en saglig jobvurdering. Netop jobvurderingen er efter hendes opfattelse det springende punkt.
"Jobvurderingen er helt afgørende, men den er omkostningskrævende for virksomhederne, og faren ligger i at springe den over og fastsætte lønnen efter, hvordan man forestiller sig, jobfunktionen er," siger hun.
Drude Dahlerup har ifølge Sanne Udsen fuldstændig ret i, at mange mænd ikke ser kvinders kvalifikationer. "End ikke når de savner dem," siger hun.
Fordelen for ledelsen ved at gennemføre en jobvurdering er ifølge Sanne Udsen, at man skaffer sig en reel viden om produktionen. En viden, der kan inspirere til nye omlægninger - i effektivitetens navn.
Men kan man vurdere en arbejdsfunktion objektivt?
"Nej," siger personalechef i Århus kommune, Per Jensen, til Kommunernes Landsforenings nyhedsbrev, "det er jo i de fleste tilfælde umuligt at slå op i en tabel og se, hvad en bestemt arbejdsfunktion er værd."
Selv nævner han markedsværdien som en faktor, der kan spille en rolle i vurderingen. Og efteruddannelsespolitikken som et bud på at gøre Ny løn-systemets præmier synlige.

En stakket frist
Hovedpointen i Sanne Udsens skepsis i forhold til kvinder og Ny løn skjuler sig i den offentlige sektors status som et såkaldt monopsoni, der er det omvendte af et monopol. I stedet for kun at have én sælger, har man kun én køber, her forstået som den offentlige sektor. Størtstedelen af den kvindelige arbejdskraft er uddannet til at sælge deres arbejskraft til det offentlige, der er eneste køber.
"Det er derfor, du har kunnet høre amterne skrige på sygeplejersker i årevis, uden at der sker noget. De mangler dem bare. I et monopsoni er lønnen lavere end på det frie marked, og jeg mener, at den offentlige sektor har udnyttet sin monopsoni-rolle," siger Sanne Udsen.
Hun køber ikke bare den glade nyhed om, at det er kvinderne, der ifølge den første, foreløbige undersøgelse fra Kommunernes Landsforening har scoret kassen.
"Jeg tror, at grunden til, at det er gået så godt, er, at man er i sving med at rette op på et markedsmæssigt efterslæb. Man mangler måske en jordemoder i Sønderborg og får hende nu, fordi man kan tilbyde noget mere i løn. Man er begyndt at slås om arbejdskraften, men på et tidspunkt, når man har fået fyldt op, vil alle de kendte mekanismer som nedvurderingen af den kvindelige jobfunktion osv. sætte ind igen," mener hun.
Sanne Udsen siger, at den eneste måde, den udvikling kan undgås på, er ved at 'strikke' det konkrete lønsystem meget nøje sammen.
"Det er jeg bange for, at den offentlige sektor ikke er klædt på," siger hun og nævner, at det offentlige område allerede efter hendes opfattelse har "skudt sig i foden." Ved at give lønkroner i stedet for point - som man gør på det private område - når man sammensætter Ny løn. Fordelen ved pointsystemet er, at man - efter at have fordelt pointene - dividerer den samlede pointsum op i den pulje, der måtte være. Derved undgår man både at tildele for høje tillæg eller at få penge til overs.

Forbandet saglige
Et flittigt gentaget argument imod Ny løn er, at kvinder er ringere lønforhandlere end mænd. Det medgiver Sanne Udsen.
"Hvis vi ser på resultaterne af decentral løndannelse i Europa og USA, er det af netop den grund i høj grad kvinderne, der er blevet tabere," siger hun.
Men kvinderne taber ifølge den kvindelige økonom også på en anden led, fordi de er så "forbandet saglige."
"De siger: 'Se, jeg har produceret fire tillæg', eller 'Jeg har solgt så og så meget.' Hvor en mand godt kan finde på at sige, at han har købt nyt hus og derfor er nødt til at have noget mere i løn. For kvinderne bliver lønforhandling så personligt. Pointen er, at hvis chefen ikke synes, at den mand, der argumenterer med sit nye hus, er 1.000 kr. mere værd om måneden, så får han dem ikke. 'Du kunne jo bare have købt et mindre hus,' kan chefen så svare. Men nej'et opleves mindre personligt, hvis det er huset og ikke den personlige indsats, der argumenteres ud fra," siger Sanne Udsen.

TEMA
Kvinderne er vinderne
En undersøgelse gennemført af Kommunernes Landsforening tyder på, at det er kvinderne, der foreløbig har profiteret mest af Ny løn. Det gælder bl.a. daginstitutionsledere og sygeplejersker.
88 kommuner har fået spørgsmålet: "Hvilke organisationer har, i forhold til deres lønsum, opnået de største stigninger i forhandlingerne om Ny løn?"
De involverede kommuner har peget på DSR (Dansk Sygeplejeråd), BUPL (Forbundet for Pædagoger og Klubfolk) og FOA (Forbundet af Offentligt Ansatte) som de tre kommuner, der har fået de største lønstigninger. HK ligger på en fjerdeplads. Ikke mindst de tre topscorere er kvindeforbund.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her