Læsetid: 6 min.

Kynisme og pessimisme i Serbien

15. marts 1999

Serbiske iagttagere ser sort på udviklingen i Kosovo og udsigten til fred

MYSTERIET MILOSEVIC
Indjija, Serbien - Hun er et billede på, hvordan Serbien tænker: "Det her land er i en forfærdelig dårlig stand, og vi bliver brandskattet," siger hun.
Men lige efter denne hårde kritik af Slobodan Milosevic' måde at styre Serbien på er hun pludselig enig med ham i spørgsmål som Kosovo og NATO.
"Kosovo er vores, og hvis NATO angriber, skal vi forsvare os," siger den 66-årige Nedeljka Cucuz, der er landbokvinde i en landsby i Serbiens kornbælte i den nordlige Vojvodina-provins.
På grund af udviklingen flere hundrede kilometer sydpå i den serbiske Kosovo-provins har NATO truet Serbien med bomber, hvis det ikke siger ja til en fredsaftale.
Serbere og kosovo-albanere skal mødes i dag for at genoptage fredsforhandlingerne, som blev indstillet i sidste måned.
Men serberne synes at blive stadig mere afvisende, og den serbiske leder Slobodan Milosevic finder støtte i befolkningen til sin hårde linje, siger Stojan Cerovic, der er politisk kommentator på det uafhængige tidsskrift Vreme i den serbiske hovedstad Beograd.
"Serberne kritiserer Milosevic, når det drejer sig om økonomien og korruptionen, men lige så snart det kommer til NATO og Kosovo, støtter de Milosevic," siger Stojan Cerovic,
Med til at sikre Milosevic er hans kontrol med tv, politi og økonomi, mener han.
"Ikke mindst kontrollen med det serbiske stats-tv er vigtig. Det er en hjernevasker med gammeldags propaganda af den værste slags," siger han.
Ude i landsbyen Indjija fortæller Nedeljka Cucuz da også, at hun kun ser det serbiske stats-tv, som for mange mennesker på landet er den eneste kilde til nyheder.

Milosevic vil købslå
"Milosevic er ikke strateg. Han har ingen ideer om, hvor han leder Serbien hen. Han spiller et spil udelukkende for at holde sig selv ved magten," siger Stojan Cerovic.
"Milosevic er aldrig rigtig alvorlig, når han siger nej. Han tager det roligt og lader det internationale samfund komme til ham. Han ser, at USA og Europa er ivrige efter at få en aftale. Så prøver han at komplicere tingene, fordi han vil have noget stort, for eksempel at de internationale sanktioner bliver fjernet," siger han.
"I øjeblikket spiller det internationale samfund Milosevic' spil. Det bedste, verdenssamfundet kunne gøre, ville være at sige: 'ok, så bliver der ingen aftale, og der bliver aldrig mere forhandlinger. I kan fortsætte med at dræbe albanerne og smadre deres landsbyer, men måske NATO bliver sat ind'," mener den serbiske kommentator.
"Milosevic går i virkeligheden ikke særlig meget op i Kosovo. Jeg tror, at han regner med, at Kosovo er tabt for serberne. Og det er Kosovo også - det er umuligt at slå de albanske guerillaer."
Derfor har Milosevic paradoksalt nok brug for fredsaftalen, mener Stojan Cerovic.
"NATO gør ham en tjeneste ved at afvæbne UCK (Kosovos Befrielseshær, red.). Og bagefter kan han stadig sige, at Kosovo er en del af Serbien."
"Han kalkulerer måske med NATO-bomber, og vil først sige ja efter bomber, fordi han så har en undskyldning over for serberne for at gå med til aftalen. Men bomberne kan gøre det svært at forhandle. Bomber kan skabe vrede blandt serbere, og få UCK til at gribe til våben for at kæmpe for selvstændighed."
"Men Milosevic kan ikke lide en situation, hvor han ikke har kontrol. NATO-tropper i Kosovo vil efter et-to år betyde enden for Milosevic. Han bliver nemlig ikke, som mange tror, stærkere af at indgå en aftale om NATO-tropper. Og hvis han får de internationale handelssanktioner fjernet, bliver det kun en fordel for ham på kort sigt. På længere sigt bliver han nødt til at følge reglerne i for eksempel den internationale valutafond. Måske vil han falde som følge af social uro. Men jeg har tidligere brændt mig på at forudsige Milosevics fald," siger han grinende.
Han mener også, at Milosevic allerede har allerede lagt planer om at dele Kosovo, så serberne får en del af provinsen. På den måde slipper han af med albanerne.
"De får mange børn og vil i løbet af nogle år udgøre flertallet i Serbien," siger Stojan Cerovic.
Hvor han er kynisk, er andre iagttagere pessimister. Flere vestlige diplomater i Beograd regner ikke med, at fredsforhandlingerne vil føre til noget i denne omgang, og ser den ny runde forhandlinger som et skridt på vejen.
Men en anden serbisk iagttager er meget sortsynet.
"Jeg synes, det er ved at løbe af sporet," mener forskeren Predrag Simic fra Beograds institut for international politik.
"Serbere og albanere står langt fra hinanden med synspunkter, der er svære at forene. Begge grupper handler under frygt, og der træffer man de forkerte beslutninger," siger han.
"Et serbisk nederlag i Kosovo ville skabe, hvad man kalder et Weimar-Serbien," siger han med henvisning til den tyske Weimar-republik med dens kaos og nederlagsstemning, som historikere mener skabte forudsætningen for nazismen.
"Serberne husker stadig billederne af de serbiske flygtninge fra Krajina-området af Kroatien i 1995. Hvis noget tilsvarende sker i Kosovo med serberne dér, ville det blive meget værre, fordi Kosovo betyder mere følelsesmæssigt for serberne end Krajina."
Predrag Simic mener ligesom Stojan Cerovic, at det er muligt, at den halvfascistiske serbiske viceregeringschef Vojislav Seselj kan udnytte politisk kaos og komme til magten.
"Jeg har en følelse af, at Kosovo er for Jugoslavien, hvad Slovenien var for det tidligere Jugoslavien," siger Predrag Simic. Slovenien brød ud af Jugoslavien i 1991, derefter fulgte Kroatien og Bosnien med krigene til følge.
Farerne for det nuværende Jugoslavien består i krige mellem andre etniske grupper. Jugoslavien er i dag det mest multietniske land på Balkan. Hver tredje indbygger er for eksempel albaner eller muslim. Også mellem de to delstater i Jugoslavien - Serbien og Montenegro - er der opstået voldsomme gnidninger i det seneste år, og Montenegro truer med at forlade Jugoslavien.
Predrag Simic frygter også, at hvis Kosovo opnår selvstændighed, kan det betyde tilsvarende krav fra for eksempel serberne i Bosnien og albanere i Makedonien.
"Jeg er bange for, at vi kan se krigene fra 1991-95 igen," siger Simic.

Europas taber-klub
"Vi kan kun afværge en krise ved et pludseligt mirakel, som at EU overtager det sydlige Balkan," siger Predrag Simic. Han ved, at på kort sigt kan det ikke lade sig gøre. Men ifølge Predrag Simic indebærer den eneste løsning, at Jugoslavien og Albanien bliver lovet, at de kan komme med i EU og NATO.
"Hvis de var på vej til det, ville de overveje deres fjendebilleder over for hinanden," siger han og henviser til Ungarn og Rumænien, som løste deres strid om det ungarske mindretal i Rumænien i 1997, da begge lande søgte om at blive medlemmer af NATO.
Predrag Simic minder om, at EU begyndte som en organisation, der skulle forhindre strid mellem især Tyskland og Frankrig.
"De mistede suverænitet, men til gengæld fik de noget andet i stedet: sikkerhed og velfærd. Vi er medlemmer af de europæiske taberes klub, så her betyder suverænitet meget."
Predrag Simic har også sin tvivl om den fredsaftale, som ligger på bordet.
"Serbere i Kosovo kan appellere til den serbiske højesteret, men albanerne kan nægte det. Der skal både være et albansk og et serbisk politi. Jeg ville håbe, at det kunne fungere, men jeg tror det ikke," siger Simic, ekspert i folkeret og selvstyre.
"Det bliver ligesom i Bosnien, et delt land, der kun fungerer, fordi NATO og det internationale samfund styrer det."
Predrag Simic deltog i fredsforhandlingerne i Rambouillet i sidste måned indkaldt som ekspert. Men han syntes, at det var en rodet omgang med mange skænderier mellem USA og Europa.
"En aften var der en middag med amerikanske og europæiske forhandlere. En amerikaner rejste sig op og sagde blandt andet: 'Kosovo er lige en opgave for NATO'. Derefter rejste en europæer sig op og argumenterede imod: 'Kosovo er snarere en opgave for den vesteuropæiske forsvarsunion WEU'. Der opstod en større diskussion mellem amerikanere og europæere. Så sagde jeg til den kosovo-albanske chefredaktør Veton Surroi: 'Kom lad os gå. De har glemt os.'"

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu