Læsetid: 2 min.

Det lange seje - og velkendte - træk

19. marts 1999

Karin Fossum skriver med en ægte følt smerte over tabt liv - men den historie har vi jo hørt før

Krimi
Kriminalromanen er godt på vej til at blive vor tids mainstream-prosaform, dens elegante hverdags-efterligninger ligner snart sagt hver anden normalrealistiske roman, især når vi taler om politiromanens optrevling af forbrydelsens onde cirkel i det begrænsede lokalsamfund.
Kort og groft sagt: Der sker ikke alverden. Og måske især ikke i krimi-u-lande som hos os i Skandinavien, der hverken har tradition eller landskab til de stiliseringer af 'de onde gader', som for alvor får sproget og figurerne op at stå.
I 1997 fik norske Karin Fossum Glasnøglen - prisen for årets bedste skandinaviske krimi - for Se dig ikke tilbage. Det var der ikke alverden at sige til, udbuddet var ikke overvældende, og hendes politiroman nr. to er slet ikke dårlig. Den er tværtimod sympatisk, lavmælt, følsom, fornuftig og alt det der.
Men gysende god, overraskende drejet eller rystende skæg, det er den godt nok heller ikke.
Vi er som antydet i lillebyen, på Sørlandet, hvor en sund 15-årig pige findes kvalt ved en skovsø, nøgen, men ikke seksuelt misbrugt. Mystisk. Kriminaloverbetjent Konrad Sejer, der er enkemand og gennemgående identifikationsfigur, får den delikate opgave at afdække lag på lag af fortielser og hemmeligheder, som de nu kan trives i et afsides minisamfund, hvor alle kender alle og mange har noget på nogen.

Ingen gnist
Det går - naturligvis - ikke særlig hurtigt, men Sejer er en lidt mistrøstig ledestjerne, og hvad han graver op, kan hverken chokere eller pirre fantasien nævneværdigt.
Kun et par marginalt placerede unge mænd, en godhjertet 'mongol' og den familiemæssigt hårdt belastede kæreste til afdøde, har kvaliteter, som kunne have båret spændingen oppe, men når sidstnævnte mod slutningen rykkes i suspense-fokus, virker det ærligt talt mest som en nødløsning.
Det kan godt være, jeg ikke er helt fair. Karin Fossum skriver solidt og med en ægte følt smerte over tabt liv. Der er bare det, at vi har hørt og set den historie rigtig mange gange før, og det at der ikke sker nogetsomhelst nyt eller mærkeligt, andet end det lidt pauvre, at vanvidsgnisten jo også kan slå ud i lillebyen.
Og det vidste vi jo også godt i forvejen. Det lille livs tristesse har Fossum ikke formået at slå afgørende nye gnister af.

*Karin Fossum: Se dig ikke tilbage. Oversat af Alf Andersen. 298 s., 335 kr. Forlaget KLIM

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her