Månedsbladet PRESS på gaden igen efter 18 måneders livtag med bladdøden
"I halvandet år var jeg den eneste, der troede på, at det her kunne lade sig gøre. Det har gjort mig lidt alene, men tro kan somme tider virke," siger Ivan Rod, fra i dag så godt som nybagt redaktør for månedsbladet PRESS.
"PRESS lider bladdøden" hed det ellers i 1997, da bladet blev ramt af den konkurs, der ud fra gængs presselogik lignede enden på et moderne aviseventyr.
Bladet blev lanceret i 1985, samtidigt med det genremæssigt beslægtede Børsens Nyhedsmagasin, som PRESS bevidst distancerede sig fra med sloganet: "bladet for dem der kører på anden klasse."
Stifterne var dels folk fra Ugeavisen København, bl. a. Morten Bohr og Ulrik Dahlin, dels kræfter som Mads Bostrup og Erik Valeur, der kom fra radioens P1 og P4. Med lige dele idealisme og ulønnet engagement lykkedes det på rekordtid at profilere PRESS som et journalistisk produkt i særklasse.
I '87 fik bladet dansk presses højeste udmærkelse, Cavling-prisen, og derefter gik det under hyppigt skiftende ledelser og - ifølge redaktør Rod - med svingende kvalitet mod den indholdsmæssige og økonomiske rabundus i '97.
Tema: Konkurser
Dengang hed redaktøren ligesom nu Ivan Rod, og de økonomiske klask fra dengang har tilsyneladende vækket hans indre indpisker. Rod gav ikke op, men har tilsyneladende heller ikke glemt: PRESS nummer 140, der er på gaden i dag, er et temanummer om konkurser.
Ivan Rod erkender, at konkurrencen på blad- og magasin-markedet er hårdere end nogen sinde. Men mens PRESS var til tælling, har Rod dels rejst én mio. kr. gennem bladets støtteforening, Kulturministeriets Tidsskriftstøtteordning og Dagspressens Udviklingsfond. dels har han fundet trylleformularen for et 2000-sikret PRESS.
Til en begyndelse skal der gøres op med nogle fordomme.
"Den om, at PRESS er venstreorienteret, vil jeg meget gerne af med," siger Ivan Rod, der mener, at journalistiske dyder er vigtigere for bladet end politiske holdninger.
- Og hvordan synes du de journalistiske dyder har det i dagens mediebillede?
"Det er i høj grad begivenheder, der styrer, hvad man laver historier om i medierne. Det gør, at masser af ting aldrig kommer i spalterne, fordi de ikke repræsenterer en nyhedsværdi. Sidste år var der en gidselaffære i Latinamerika. Nyheden ramte medierne i den første uge eller to, men så mistede den sin salgsværdi, selv om dramaet fortsatte. Det blev igen en nyhed, da gidslerne havde siddet i 100 dage. Det er fascinerende, at det at sidde gidsel i 100 dage er en nyhed, men at være gidsel i 99 dage er det ikke."
"Dagspressen er præget af en konkurrence på et forholdsvis lavt niveau, salgsteknikker hiver tingene ud af deres sammenhæng, og samtidig er der en tendens til, at der er konsensus mellem mange aviser. Det store fokus på nyheder gør, at aviserne mister deres værdi lynhurtigt. I PRESS vil vi gerne have de historier, der kan læses også en uge efter."
Vaner og konsensus
- Hvad er så en god historie?
"Det centrale for mig er at finde historier, der ligger i feltet, hvor nogen overser dem, fordi de er blevet vaner. Jeg interesserer mig meget for vaner og konsensus. Hvorfor er det sådan, at alle medier mener, at Tvind skal ødelægges? Hvorfor synes medierne generelt det er i orden med en rockerlov, der forbyder rygmærker?"
"Medierne tager stilling til sagerne på et spinkelt grundlag. Der er konsensus om hvadsomhelst. Er der noget, jeg ikke bryder mig om i EU-debatten, så er det, når man argumenterer for, hvorfor Øst-Europa skal indlemmes i EU. Den danske regering og Folketinget har lagt sig i selen for en integrering for 'sikkerhedens og tryghedens' skyld. Der kommer nogle advarselslamper i mit sind når jeg hører ordene 'tryghed', 'sikkerhed' eller 'stabilitet'. Stabilitet, er det konsensus? Sådan føles det umiddelbart. Hvorfor er det så svært for os at forstå, at der findes argumenter, der ligger udenfor konsensus? Svaret er, at hvis man åbner sig overfor argumenter, der ligger udenfor konsensus, bliver tingene mere besværlige, men efter min mening også mere interessante."
- Så mottoet for PRESS bliver altså: Et blad med gode historier, der gør livet mere besværligt?
"Nej. PRESS skal være bladet, der skildrer et stilfærdigt ubelyst område i Danmark, som de andre medier overser. Bladet havde tidligere en depressiv karakter. Det orker jeg ikke mere. Vi satser på latteren frem for det kuldslåede eller de løftede pegefingre."
Frivilligt arbejde
- Hvem skal købe jer?
"Vi går efter læsere, som gerne vil overraskes og gerne vil have et fedt blad, hvor man bliver klogere og underholdt. Det skal være sådan, at når man bladrer PRESS igennem, så får man en fornemmelse af, at nu har man købt en samling gode historier. Og så er det næsten ligegyldigt, hvad de handler om, bare det er gode historier."
- Skal PRESS som før konkursen være baseret på frivillig arbejdskraft?
"Ja. Jeg er idealist, og det er en ting, der er gået af mode. Når jeg kommer ud og taler for min syge moster og for PRESS i nogle sammenhænge, hvor det er andre vilkår, der driver maskineriet fremad, så kan jeg mærke, at nogle vældig godt kan lide at møde en idealist. Idealismen, glæden og åbenheden skal være drivkraften. Man får jo ikke røven fuld af penge, og skal gerne kunne forklare overfor sig selv, hvorfor man bruger sit liv på den her måde," siger Ivan Rod, manden bag en forbløffende happy ending for bladeventyret, de fleste nok troede var dømt til en urne på pressemuseet. Historien er endda kun lige begyndt, og prisen? 49,50. For ca. dobbelt så meget journalistik, som der er annoncer i Euroman, der koster det samme.
"På en måde betaler vores læsere for at slippe for reklame," siger Rod, der vil fastholde den linie, at annoncer højst må fylde 10 pct. af spalterne i PRESS.
