Læsetid: 5 min.

Ligestilling stiller nye krav

8. marts 1999

Kvindefrigørelsen har haft sine omkostninger for begge parter - en rapport fra Frankrig

SUPERWOMAN
ROUEN - Er der krig eller fred mellem kønnene? Kan mænd og kvinder i fordragelighed nu tage hinanden i hånden og skabe fremtiden? Eller er det stadig med god grund, at dagen i dag hedder Kvindernes internationale kampdag?
Inden for rammerne af projektet År 2000 i Frankrig, iværksat af det franske kulturministerium, diskuterede filosoffer, sociologer, journalister og historikere lørdag i et propfyldt auditorium i den nordfranske by Rouen, hvordan fremtiden tegner sig for den kønsforskel, som de ikke var særlig enige om størrelsen på.
Et af de helt gennemgående træk ved debatten var, at der ikke blev levnet megen plads til mandens kønsidentitet. I spørgsmål om kønsforskellen er det stadig manden, der er lige, og kvinden der er forskellig - en pointe som allerede Simone de Beavouir understregede med titlen på sit feministiske hovedværk Det andet køn.
Sociologen Jacqueline Laufer gjorde opmærksom på, at "det selvfølgelig i første omgang ser ud til at være kvindekamp. Det gælder alle de store mærkesager lige fra stemmeretten til retten til fri abort og fødselskontrol, retten til uddannelse og samme løn for samme arbejde. Men det viser sig gerne en generation senere, at det jo også er til mændenes fordel. Nutidens unge mænd er lykkelige for at blive valgt af kærlighed i stedet for at tvinges ind i ægteskaber på grund af uønskede graviditeter. Kvinden som ligeværdig partner både arbejdsmæssigt og intellektuelt er da også en selvfølge."
"I den forstand viser kvindekampen sig i sidste ende alligevel at være en universel kamp, som alle drager nytte og glæde af," sagde Jacqueline Laufer.
For at starte med de gode nyheder, så ser det ud til, at det tegner godt for kærligheden i fremtiden. Især så længe den forefindes i 'ren' form mand og kvinde imellem. Sociolog og demograf Michel Bozon kom med det lykkelige budskab, at der er en stigende symmetri i de seksuelle forhold - kvinden er nu lige så tilfreds med seksuallivet som manden, et seksualliv hvor selve akten tager længere tid, og hvor den seksuelle aktivitet findes hele livet igennem. Seksualiteten er blevet frigjort fra ægteskab og reproduktion, og trives. Det gør det muligt at lade kærlighedsakten være det egentlige grundlag for parforholdet i stedet for sociale krav.

Asymmetrien
Men lige så snart denne kærlighed bliver til institution, synes problemerne at opstå, og forskellen bliver et problem. Især når børnene kommer til.
Alt det, der var lige indtil da, synes her at gå skævt, forklarede sociologen Catherine Marry. Lige meget hvor højt uddannet kvinden er, er det hendes karriere, det går ud over, når børnene kommer til.
Marry påpegede, hvordan asymmetrien forstærkes: En kvinde med børn svækkes i karrieren, mens mænd med børn - og helst mange børn - rent faktisk styrkes. Og når kvinden gør karriere, går det simpelthen ud over mandens.
Disse nedslående sociologiske fakta er allerede ved at integreres i især kvinders bevidsthed. Umuligheden af at forene arbejde - og den selvstændighed arbejdet er udtryk for - og familie, er ved at forandre samfundet indefra.
Sociologen Jean-Claude Kauffmann, der i Frankrig er aktuel med bogen Alenekvinden og prinsen på den hvide hest, hævder, at vi rent faktisk står overfor en slags tavs revolution, som ikke engang deltagerne ved, at de er i færd med at udføre. De kvinder, der for alvor vil gøre karriere, vælger at uddanne sig og komme i position inden for det sociale liv, inden de gifter sig. Det fører til, at de først satser på parforholdet meget sent. Samtidig stiger deres krav til den mand, der kan komme på plads ved siden af dem, i takt med deres eget sociale niveau og følelsesmæssige forventninger. De vil netop finde den mand, hvor den sædvanlige karriereskematik ikke bliver en realitet.
Deres bevidsthed om, hvordan de ideelt set ønsker at leve, fører til en ny version af drømmen om prinsen på den hvide hest. Kravene til manden bliver simpelthen så store, at han ikke kan findes. Dét, der først ligner en udsættelse af forholdet, bliver til en enetilværelse. Manden er så at sige opgivet på forhånd - enten fordi han bremser karrieren, eller fordi han ikke kan leve op til de krav, kvinden stiller.
Dét, der umiddelbart ser ud til at være isolerede kvinders helt personlige valg af livsform, viser sig at blive en væsentlig samfundsmæssig faktor, som alt tyder på blot vil forstærkes i de kommende år.

Superwoman
For den kvinde, der alligevel går ind i et parforhold og får børn, er det ikke kun en karriere.
Sociologen Nathalie Heinich, der har beskæftiget sig med kriserne i personlighedsdannelsen i det moderne samfund, påpegede, hvordan alle de 'moderne' ligestillingsgevinster hver gang også synes at stille nye krav. Nu er der ikke længere kravet om at være husmor, der er også - når man nu er uddannet - kravet om at gøre karriere samtidig. Og ikke alene skal man således være superwoman om dagen - den seksuelle frigørelse gør også, at man skal være den perfekte elskerinde om natten.Kravet om selvrealisation på alle felter viser sig at være nærmest paradoksalt, fordi det fører til skyld- og utilstrækkelighedsfølelse. Kvinden trues af depression, og forholdet trues af den asymmetri, der ligger i, at manden ofte begrænser sine forventninger til det professionelle liv. Og da forholdet ikke mere er bestemt som en social faktor, men netop i det gensidige forhold mand-kvinde, så bliver skilsmisse en nærliggende mulighed.
Man kunne måske tro, at løsningen på f.eks. dette problem kunne være deltidsarbejde, og det er da også, hvad erhvervslivet og politikere prøver at få det til at se ud som. Men for historikeren Anne-Marie Sohn er dette rent blår i øjnene, især kønspolitisk set. Det deltidsarbejde, der er så stor en fordel for erhvervslivet at indføre, er det især kvinderne, der tvinges til at tage - fordi der ikke er andet at få. Det sætter dem tilbage, enten i et afhængighedsforhold af manden og hans indtægt eller også - for eneforsørgende kvinder - i en tilværelse nær fattigdomsgrænsen.
Denne 'løsning' på globaliseringsproblemet, der i første omgang går ud over kvinder, er et af den slags skjulte problemer, det ifølge Sohn er uhyre vigtigt at tage op fra et kvindekamps-synspunkt, selvom det i realiteten er et universelt problem. Hvad der sker for kvinderne her, er blot det første tegn på, hvad der vil ske for alle arbejdere i den vestlige verden på længere sigt. I den forstand er kvindekamp også her menneskekamp.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu