Læsetid: 3 min.

Ligestillingsrådet skal erstattes af ligestillingsminister

5. marts 1999

Det statslige ligestillingsarbejde skal omstruktureres og funktionsopdeles
i en ligestillingsminister, et videnscenter og et klagenævn, hedder det i ny betænkning

Regeringen skal formulere en overordnet ligestillingspolitik og konkret definere, hvordan den skal udføres i handling. Ligestillingsrådet skal begraves, og det statslige ligestillingsarbejde omstruktureres og funktionsopdeles.
Ligestillingen skal have en egentlig ligestillingsminister. Der skal etableres et videnscenter, der udover at indsamle viden om ligestilling skal sætte debatter i gang. Og så skal der i en to-årig forsøgsperiode etableres et klagenævn for kønsdiskrimination.
Det mener et talstærkt udvalg på over en snes medlemmer, der i et par år har debatteret kvalitet og visioner i forhold til et område, som udvalget er helt enig om savner politisk opmærksomhed. Ligestillingens minister, statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) har da heller ikke fundet det årelange kommissionsarbejde værdig til et pressemøde. Den digre betænkning fra udvalget, der har haft landsdommer Ina Steincke som formand, er bare blevet sendt ud til pressen.
Den manglende politiske interesse omkring ligestillingsarbejdet i Danmark står i grel modsætning til udviklingen i de øvrige nordiske lande, hvor ligestillingen er med i enhver valgkamp. Det er således den norske model for ligestillingsarbejde, der langt hen er kopieret af det danske udvalg. Ideen er at adskille den debatskabende indsats fra den juridiske sagsbehandling og de politiske opgaver.
"Danmark halter langt bagefter de øvrige nordiske lande på ligestillingsområdet. Både Norge, Sverige og Finland har forlængst funktionsopdelt ligestillingsarbejdet. De har f.eks. et ligestillingsombud, der sørger for, at ligestillingslovene bliver håndhævet," siger lektor ved Institut for Statskundskab ved Århus Universitet, Anette Borchorst, der har deltaget i det statsministerielle udvalg.

Intet sket siden 1976
Norge har siden 1978 haft et selvstændigt klagenævn og et uafhængigt center for ligestilling, og Sverige supplerede i 1995 sit centrale ligestillingsråd med 23 ligestillingseksperter på regionalt niveau. Herhjemme er der intet sket, siden daværende statsminister Anker Jørgensen i 1976 etablerede Ligestillingsrådet som en udløber af Kvindekommissionens arbejde.
Anette Borchorst: "Før Danmark i 1973 blev medlem af EU, sammenlignede vi os altid med de øvrige nordiske lande. Og lå altid nederst. Men nu sammenligner vi os med EU-landene, og så ser billedet pludselig helt anderledes smukt ud. Men det piller ikke ved, at vi stadigvæk på trods af den ligestilling, vi har fået som følge af EU-direktiver, er bagefter de lande, vi hører naturligt sammen med."
I dag som dengang er statsministeren også ligestillingens minister. Det synes paraplyorganisationen Danske Kvinders Nationalråd (DKN), at statsministeren fortsat skal være, men et flertal i udvalget er åbne overfor, at andre ministre med en særlig interesse for området kan påtage sig opgaven ved siden af et andet område. En selvstændig ligestillingsminister synes at være en helt urealistisk tanke i Danmark.
Det statsministerielle udvalg med repræsentanter for bl.a. arbejdsmarkedets parter, kønspolitiske organisationer, ministerier og unge, ønsker ligestillingsarbejdet placeret som et selvstændigt ministerielt departement, der bl.a. skal betjene politikerne, formulere ligestillingspolitikken, administrere finanslovsbevillingen til ligestilling og varetage samarbejdet med EU og de øvrige nordiske lande.

Videnscenter
I Videnscenter for Ligestilling - en selvejende institution ledet af en bestyrelse - skal sidde repræsentanter for arbejdsmarkedets parter, kvinde- og mandeorganisationer, samt kønsforskningen. Udvalget vil generelt have repræsentanterne for DA og LO suppleret med repræsentanter for det kommunale og statslige arbejdsmarked og Akademikernes Centralorganisation.
Især Danske Kvinders Nationalråd har kæmpet for at få vedtaget et klagenævn, hvor den almindelige dansker kan gå hen med sin klage, hvis hun oplever sig kønsdiskrimineret. En af de almindeligste anker mod Ligestillingsrådet er, at dets sagsbehandling kun er vejledende, idet rådet i dag kun har kompetence til at udtale sig og altså ikke til at træffe juridiske afgørelser. Det kommende klagenævn skal kunne træffe, hvad der kaldes administrativt bindende afgørelser, men de skal kunne indklages for domstolene.
40 ideer og temaer
Udvalget foreslår omkring 40 temaer og emner til det fremtidige ligestillingsarbejde.
Udvalget ønsker således, at positiv særbehandling skal kunne bruges som redskab uden, at der som i dag skal ansøges om lov. Ifølge Anette Borchorst er Danmark det eneste land, der i en grad spænder ben for positiv særbehandling, der f.eks. kan støtte kvalificerede kvindelige forskere i at blive ansat på universiteterne.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu