Læsetid: 5 min.

Litteratur og strømpebukser

19. marts 1999

Lille, italiensk fabriksby dyrker verdenslitteraturen og priser i år den nordiske litteratur

LITTERATUR
FIRENZE - Castel Goffredo er en lille italiensk landsby på Po-sletten mellem Mantova og Garda-søen. Her har man hvert år siden 1993 uddelt den litterære pris Giuseppe Acerbi til en romanforfatter fra den store verden. I år tilfalder prisen en nordisk forfatter.
I efteråret fik jeg til opgave, sammen med den finske professor Paula Lojkola fra Bolognas Universitet, at indstille en roman fra hver af de nordiske lande. Vi udvalgte: Kerstin Ekmans Hændelser ved vand, Erik Fosnes Hansens Salme ved rejsens slutning, Erik Már Gudmundssons Universets engle og Michael Larsens Uden sikker viden. Et af kriterierne for udvælgelsen var at romanerne - af gode grunde - skulle være oversat til italiensk. Finland var undtaget, fordi prisen allerede i 1994 tilfaldt Arto Paasalinna for romanen Harens år.
De fire romaner blev ved en konference på rådhuset i Castel Goffredo 13. marts uddelt til en komité på 80 læsere fra bibliotekerne i Mantova- og Brescia-provinserne. Det er disse læsere som ved en højtidelighed i juni vælger vinderen. I oktober inviteres forfatteren så til besøg i Castel Goffredo for at modtage prisen - og for at møde læserne og
byens skoleelever. Jovist, i denne lille by bliver ungdommen tidligt bekendt med verdenslitteraturen.
Baggrunden for prisen er, at Castel Goffredo på trods af sin ringe størrelse er en rig kommune - Italiens største producent af strømper og strømpebukser! Byens historiske centrum består af rådhus og kirke i hver sin ende af rådhuspladsen, og på langsiderne henholdsvis det enorme feudale palads, tilhørende Acerbi-slægten, og en butiksarkade. Uden for centrum ligger så kilometervis af moderne strømpefabrikker.
Byen har i århundreder været berømt for sine strømper: i 1500-tallet sendte Mantova-fyrsterne gaver til bl.a. det spanske hof og til den venezianske renæssance-digter Pietro Aretino i form af strømper, som allerede dengang var værdsat p.g.a. deres kvalitet og elegance. Men især efter Anden Verdenskrig kom der et boom i produktionen, og der var brug for øget arbejdskraft, som strømmede til fra hele verden. I dag er der godt 9.000 indbyggere i kommunen - af 39 nationaliteter.

Al verdens litteratur
Jeg skal ikke nægte at jeg, da jeg første gang besøgte
byen i december, havde en underlig fornemmelse af hvad-gør-jeg-her-i-midten-af-nowhere - en lille historisk plet i det flade, flade landskab, og fabrikker, fabrikker, fabrikker. Og strømper! Når man til daglig bor i Firenze. På den anden side: Hvad havde Dante, Boccaccio, Michelangelo været, hvis ikke det var for uldproduktionen i middelalderens og renæssancens Firenze? Kulturens materielle fundament - ikke at forglemme!
I Castel Goffredo er der råd til en uovertruffen gæstfrihed og generøsitet, ligesom den megen læsning har bibragt borgerne en åndelig horisont af dimensioner.
Den store verden kom til Castel Goffredo sammen med de uundværlige arbejdere. En sådan immigration er naturligvis ikke uproblematisk for en lille kommune. Men i stedet for kun at fokusere på problemerne, så valgte man altså at udnytte det forhåndenværende internationale potentiale ved at oprette den litterære pris Giuseppe Acerbi. Kendskab til og forståelse mellem folkene gennem skønlitteratur.
Hvert år udpeges et land eller et geografisk område, hvis historie og kultur man så, i forbindelse med den litterære pris, fokuserer på ved flere arrangementer året igennem. Prisen er i de foregående år blevet tildelt forfattere fra Nigeria, Finland, Brasilien, Østrig, Slovenien og Rusland.

Giuseppe Acerbi
Nu er byen så heldig, at der blandt dens aner er en fremtrædende kulturpersonlighed, Giuseppe Acerbi (1773-1846). Han var den første der - sammen med svenskeren Anders Fredrik Skjöldebrand - nåede Nordkapp ad landvejen. I 1802 udgav han i London en bog om sin Rejse gennem Sverige, Finland og Lapland til Nordkapp i årene 1798 og 1799. Udover opdagelsesrejsende var han forfatter, musiker, botaniker, samler, direktør for Bibliteca italiana i Milano og endelig generalkonsul for Østrig i Ægypten.
Den litterære pris er opkaldt efter denne mangesidige begavelse, og i den kommunale priskomité skæver man naturligvis ved udpegningen af kandiderende geografiske områder til de lande, som Giuseppe Acerbi har haft forbindelse med. Næste års litterære pris går således til en ægyptisk forfatter.

Claudio Magris
Udover den skønlitterære pris er der også en årlig faglitterær pris. Den tilfaldt i år Claudio Magris, som blandt meget andet er en stor kender af nordisk litteratur.
Det var den sidste efterkommer af Acerbi-familien, den 80-årige advokat Giuseppe Acerbi, som præsenterede Magris for publikum - og hans netop udkomne essaysamling: Utopi og desillusion med undertitlen Det moderne: historie, håb og illusion. Et gennemgående træk i disse essays er påvisningen af de store værdisystemers krise og vores forgæves forsøg på at styre verden. Magris konfronterer læserne med realiteternes verden, nedbryder alle vores illusioner om én gang for alle at kunne udfris, men han fornægter ikke det illusionsløse og stædige håb om at kunne forbedre verden.
I sit indlæg ved prisoverrækkelsen fremhævede Magris, ligesom i bogen, hvordan han stod i dyb gæld til de nordiske forfattere, især fra slutningen forrige århundrede.

Mange stemmer
Dette var temaet for den efterfølgende rundbordssamtale. Indstillingskomiteen i Castel Goffredo havde ikke lagt skjul på, at de var lidt usikre på om de, kunne tillade sig at samle flere landes litteratur under samme kasket. Vi fra Norden beroligede dem med, at når vi har en Nordisk Råds litteraturpris - så kan de også have én i Castel Goffredo.
Men netop i forbindelse med Nordisk Råds litteraturpris kan man konstatere at "Nordisk litteratur findes ikke!" - sådan som Inger Thorun Hjemevik har påpeget i Information 31. januar. Af hendes samtaler med medlemmerne af priskomiteen fremgik det at "dansk litteratur er for avantgardistisk, mere vendt mod Europa..., norsk litteratur bundet op i en lidt tung realisme..., islandsk alt for optaget af Sagalandet..." Svensk litteratur skulle derimod især leve op til forestillingen om den nordiske bog, for det er svenskerne, der har scoret prisen flest gange: "en hyggelig bog som ikke kræver nogen særlig indsats."
Heldigvis passer disse karakteristikker ikke på de fire ovennævnte romaner. De er ligesom de nordiske lande, meget forskellige. Men når det nu skulle være, så kan man måske indkredse begrebet 'nordisk litteratur' med et citat fra Claudio Magris' introduktion til den italienske udgave af J.P. Jacobsens Niels Lyhne:
"Jacobsen og Bangs danske tusmørke er halvskyggen, der falder efter et værdisystems nedgang, det er det usikre lys i en overgangsfase og det er endnu refleksen af det lys, der er gået under i horisonten, betragtet med desillusioneret nostalgi. Dette tusmørke tøver og dvæler endnu, præger endnu vore dage, fordi vores tid endnu er denne overgangs, dette faldende lys og dette blik, som forgæves vender sig mod det... Den skandinaviske litteratur, som fascinerede Europa (ved århundredskiftet 1900), var ikke en excentrisk og marginal stemme, den var det klareste og mest radikale udtryk for den krise, som ramte den europæiske kultur. (Her citeret efter Peter Madsens oversættelse i tidsskriftet Spring nr. 13/98).
Og så kunne jeg jo ikke dy mig for at påstå at: sådan er det stadig!
Jeg skal ikke nægte at det var velgørende at se firsindstyve læselystne italienere hver med fire nordiske romaner under armen skrå over rådhuspladsen i Castel Goffredo.

Ivan Z. Sørensen er dansk lektor på universitetet i Firenze

Strømperne fra Castel Goffredo

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu