Læsetid: 4 min.

Løgn og vidunderligt digt

5. marts 1999

John Madden har ikke haft svært ved at få en berusende film ud af Tom Stoppards Shakespeare-forelskede manuskript

NY FILM
At Shakespeare in love ikke er nogen technicolorforelæsning om bardens kærlighedsliv gøres klart fra begyndelsen. Vi skriver 1593, pesten har lukket Londons teatre, og den dybt forgældede teaterleder Henslowe ristes over en sagte ild af sin kreditor. Grillningen gør ham næsten lige så veltalende som hans husdramatiker, og lange udredninger om den kommende komedies fortræffeligheder redder ham til sidst ud af kniben og fører kameraet over på digteren Shakespeare ved arbejdsbordet. Dybt koncentreret om Romeo og Ethel, piratkongens datter? Nej, om at skabe sig en underskrift, en signatur, et litterært logo - det vi kender så godt i dag. Digteren er kort sagt endnu ikke sig selv, men - viser det sig - tilmed ramt af en blokering på såvel pen som et betydningsfuldt organ.
Allerede i det, der kunne kaldes prologen, spores viddet fra en brite, som tidligere har parafraseret over teaterhistoriens højest vurderede skat, Hamlet. Tom Stoppard, der skrev den ekvilibristiske duel på veltalenhed til det intellektuelt gymnasticerende og samtidigt udsøgt vittige Rosenkrans og Gyldenstjerne er døde (filmatiseret af ham selv i 1990 med Gary Oldman og Tim Roth), har klædt Marc Normans manuskript (der må have været noget tyndbenet) yderligere på. Det vil sige forsynet det med såvel den kronologisk autentiske forankring, Christopher Marlowes mord i 1593, som bipersoner og frem for alt en højtgående dialog, der ikke er nær så selvbevidst som i Rosenkrans og Gyldenstjerne er døde, men gjort rundere og varmere af en følelse for hovedpersonen, der brænder gennem filmen som sådan.
Underteksten hedder så at sige Stoppard in love - ikke bare i sin hovedperson, men lige så meget i teatrets væsen, som er fuldt genkendeligt fra begge sider af historien; visse af teatrets off-stage naturlove ser i dag ud nøjagtigt som i det elisabethanske teater. Blandt forandringerne til det bedre noteres især et ordskifte om Shakespeares person: "Who's that? Nobody - the author" - den har Stoppard nydt.

Julie ind
Dengang blev kvinderoller som bekendt spillet af mænd, og det faktum gøres til historiens motor.
Teatrene genåbnes, rettighederne til den kulørte piratkomedie lander efter fiflerier endeligt hos Henslowe, og prøverne begynder, inklusive den som mand forklædte frøken de Lesseps (Gwyneth Paltrow). Som sit kvindelige jeg har Shakespeare allerede bemærket den teaterbesatte skønhed, og under aliaset Thomas Kent bliver Paltrow kærlighedskurér mellem Shakespeare og hans andet jeg.
Heldigvis forsøger filmen ikke at opretholde den illusion i længere tid, og Will Shakespeare og frøken de Lesseps mister hurtigt fodfæstet i en kærlighedshistorie, der gør dem til virkelighedens starcross'd lovers, virkelighedens Romeo og Julie. På det ydre plan skilt af klasseforskel, jura - Shakespeare er allerede gift - og hendes forestående, forretningsmæssige og Blixen-agtige giftermål med jarlen af Wessex, der giver den ene part en titel, den anden formue. På filmens fortælleplan i et forløb, der scene for scene lægges frem som tydelige forlæg for Romeo og Julie, komplet med balkonscene, konspiratorisk amme - Imelda Staunton blandt andet i en pragtfuld scene, hvor hun forsøger at overdøve Julies højlydte uskyldstab - og en egocentrisk mor. Med højborgerskabet som Capulet'er og teatrets folk som Montague'er; som et spejl i spejlet yderligere reflekterende samtidens (langtlevende) syn på skuespillere som bærme.
Efterhånden som piratproduktionen skrider frem, fortrænger virkeligheden fiktionen, komedien viger for tragedien, manuskriptets løsark skiftes ud hver dag, Shakespeare skriver frenetisk for at være på omgangshøjde med sin egen passion, og skuespillerne følger ham let rundtossede, men henrykte over de vidunderlige ord, ord, ord.
Og ligesom i skuespillet får tilfældigheder fatale følger, i filmen for kollegaen Christopher Marlowe (Rupert Everett) under autentiske omstændigheder.

What's in a name
Ligesom filmen kører parallelløb mellem liv og kunst, blander den frejdigt og underholdende facts og digt. Henslowe, teatret The Rose, frikadellen Ned Alleyn (der i fiktionsrammen instruerer sine kollegaer om kap med en heftigt interfererende Shakespeare), medspilleren Kempe og rivalen Burbage på det rivaliserende naboteater samt censoren sir Edmund Tilney er alle autentiske.
Fra den krasse middelaldervirkelighed griber en dame som Elisabeth d. 1. også ind i historien; kraftfuldt spillet af Judi Dench, der får alt ud af en replik som "I should know something of a woman in a man's profession."
Viddet og niveauet bliver i høj grad sikret af rollebesætningen. Joseph Fiennes (lillebror til Ralph) gløder igennem som den brændbare dramatiker på nippet til kunstnerisk og menneskelig modning og låner kødelighed til Paltrows prærafaelitiske skønhed, der turnerer master Shakespeares blankvers uden Hollywood-slinger. Geoffrey Rush som den totalt umusiske og succesfikserede Henslowe, der dog har gjort den iagttagelse, at mirakler sker, er vittigt stillet overfor Tom Wilkinsons pengemand og producent, der modsat klicheen ejer al den teaterkærlighed, som Henslowe med tiden og dens ugunst har sat til.
Filmens historie og arven efter Shakespeare går op i en slutvignet, som enhver Shakespearekendt tilskuer har vidst måtte komme, lige siden frøken de Lesseps fornavn nævnes for første gang. Navnet er Viola, og den altid låneivrige Will udødeliggør hende selvsagt som den bukseklædte hovedrolle i hans næstfølgende komedie Helligtrekongersaften. Filmen er for længe om at nå hertil, Stoppard nænner ikke at slutte festen, og rytmisk når filmen at slutte to gange, men saftfuldt, sanseligt, vidende, skarpt og begavet er de samfulde to timer. Og musikken måtte godt blive ved.

*Shakespeare in love. Instr.: John Madden. Manuskr.: Marc Norman og Tom Stoppard. Amerikansk. (Dagmar, Palads, Palladium, Bio City, Lyngby Teatret)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her