Læsetid: 5 min.

Et lyspunkt i Afrika

2. marts 1999

Valgene i Nigeria skaber håb om tiltrængt fremgang i Vestafrika

Der er en god, jysk underdrivelse for noget, som er blevet lidt bedre: "Der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke kan blive værre." Den samme underdrivelse fristes man til at bruge om de netop overståede valg i Nigeria. Der er endnu ikke nogle eksempler i Afrika på, at et skrøbeligt, elitært demokratisk styre er værre end et militærdiktatur.
Parlaments- og præsident-valget er de første efter seks års militærdiktatur, og de har sat gang i en demokratisk proces, som ikke kun vil komme det store land til gode. Med en befolkning på omkring 110 millioner og enorme olierigdomme er Nigeria både politisk, økonomisk og militært næst efter Sydafrika det mest betydningsfulde i Afrika. Nigeria har potentiale til for alvor at sætte gang i udviklingen i Vestafrika, som har været præget af økonomisk stagnation de senere år.
I går erklærede Den Nationale Valgkommission, at den 61-årige, tidligere diktator, Olusegun Obasanjo, havde vundet præsidentvalget i lørdags. Det er i Nigeria som i de fleste andre afrikanske lande, at valget af præsident er det vigtigste af alle valg, for præsidenten lægger i endnu højere grad end den amerikanske linien og bestemmer, hvordan det nationale budget og militær skal anvendes.
Obasanjo fik ifølge valgkommissionen 18,7 millioner stemmer mod rivalen, Olu Falaes, 11 millioner stemmer. Resultatet er dermed klart, men det vidner også om en lav valgdeltagelse. De mere velstående nigerianere har efter tidligere mislykkede forsøg på demokrati en stor portion skepsis, og de mange fattige i landet er ramt af apati.
Olu Falae vil ikke erkende valgnederlaget og forsøgte i går at forhindre valgkommissiones offentliggørelse af resultatet. Falae siger, at valget har været en farce fyldt med svindel. Iagttagere mener dog, at Falaes reaktion mere er et udtryk for resignation end direkte trods.

Ved tidligere valg i Nigeria har der altid været mange beskyldninger om fusk. Beskyldningerne skal ikke underkendes, for de kan til stadighed være med til at underminere styrets legitimitet både i befolkningens øjne og i forhold til andre lande. Ved dette præsidentvalg har de internationale observatører registreret en del uregelmæssigheder, men de vil hverken lægge skylden på Obasanjos Folkets Demokratiske Parti eller Falaes Hele Folkets Parti.
Et eksempel på uregelmæssighederne kom den tidligere amerikanske præsident Jimmy Carter med, da han som leder af en amerikansk gruppe observatører, sagde, at det største problem har været manglende overensstemmelse mellem de optalte stemmer, og det antal væglere, som observatørholdet havde iagttaget på valgstederne. Carter har talt om stemmebokse, hvori der før valgstedernes åbning var lagt udfyldte stemmesedler, og der har også været mange fejlregistreringer af de afgivne stemmer. EU's observatører skrev i en udtalelse i går: "Vi er alvorligt bekymrede, men vi har ikke noget bevis for, at der har været systematiske forsøg på at svindle med resultater på delstatslig eller nationalt niveau."
Udtalernes fra de internationale observatører afskrækkede dog ikke Valgkommissionens formand fra at konkludere på et pressemøde i går, at de internationale observatører var enige om, at "resultatet reflekterer det nigerianske folks ønsker."
Falae har nu den mulighed, at han kan gå til domstolene for at prøve at forhindre, at Obasanjo indsættes 29. maj, hvor den nuværende leder, general Abdulsalami Abubakar, har lovet at træde tilbage.
Obasanjo kommer dog efter alt at dømme til at sætte sig på præsidentposten, og derfor er det på sin plads at dvæle lidt ved den person, som frem over skal tegne Nigeria.
Obasanjo sad som general på magten fra 1976 til 1979, hvor han afgav magten til landets seneste valgte præsident. Siden har han ud over at passe sin hønsefarm været politisk aktiv, hvilket ikke har været uden omkostninger. Han har siddet i fængsel tre år som samvittighedsfange i det frygtede Kirikiri-fængsel. I flere år har han turneret rundt i verden og ligesom sin landsmand, Nobel-pristageren Wole Soyinka, talt for demokrati og imod den gigantiske korruption i landet, der bl.a. har betydet, at generalerne efter sigende har stukket flere penge til side på kontoer i udlandet end Nigerias samlede udlandsgæld på 200 milliarder kroner.
Valget af Obasanjo giver mulighed for, at man nu har en politiker i spidsen, som med sin troværdighed, kan opnå international anerkendelse og indadtil rokke ved den almindelige politikerlede i befolkningen.
Obasanjo har ydermere den fordel, at han nyder stor opbakning fra finans- og militærmafiaen i landets reelle magtcentrum, byen Kaduna i det nordlige Nigeria. Sin tilknytning til denne mafia af militær- og finansfolk samt Hausa-stammen er han selvfølgelig blevet kritiseret for under valget, og rivalen Falae har sagt, at Obasanjo som "tidligere militærmand altid i sit hovede vil forblive militærmand".
Men tilknytningen til militæret kan blive en stor fordel, fordi det kan forhindre, at det igen bliver soldater, som sætter sig på magten, hvilket har været tilfældet i de 28 af de 38 år siden uafhængigheden i 1960.

Foran Obasanjo er er der store udfordringer. Han skal holde sammen på et land med over 200 etniske grupper. Der er et grotesk skel mellem fattige og rige. I gennemsnit er landet så rigt, at det f.eks. ikke kan få u-landsbistand fra Danmark. Men det er en lille elite, som sidder på flæsket. Gennemsnitslevealderen er 53 år, og omkring halvdelen af befolkningen er analfabeter.
Økonomisk skal Obasanjo forsøge at få yderligere gang i den livsvigtige olieindustri, der i dag genererer 95 procent af eksportindtægterne. Det betyder bl.a., at han skal have løst konflikten med de forskellige befolkningsgrupper i den sydlige del af landet, der vil have større en andel af oliemilliarderne og standset forureningen af deres jord.
Blandt protestgrupperne er Ogoni-folket, hvorfra den henrettede, internationalt berømte Ken Saro-Wiwa kom. Han kritiserede blandt andre Shell for at ødelægge områder, hvori der er olieudvinding. En gang var Nigeria storeksportør af landbrugsvarer, i dag importerer landet fødevarer. Som i mange andre afrikanske lande trænger landbruget til en modernisering.
Internationalt kan Obasanjo bygge på, at Nigeria i forvejen indtager en fremtrædende rolle i den militære samarbejdsorganisation ECOWAS. Senest har nigerianere således sat livet på spil i Sierra Leone, og det giver selvfølgeligt goodwill regionalt. Med sin tidligere promiente rolle i anti-korruptionsbevægelsen Transparency International og sine forbindelser til andre afrikanske, til dels progressive ledere i sammenslutningen African Leadership Forum har Obasanjo en god mulighed for at blive hørt ikke bare i Afrika, men også i udlandet. EU-landene har ladet forstå, at såfremt de netop overståede valg, kan accepteres, så er man parat til at genoptage samarbejdet med Nigeria.
Siden henrettelsen af Ken Saro-Wiwa 10. november 1995 har EU's fælles bistand til Nigeria været lagt på is, og der har været visumrestriktioner.
Obasanjo har nu fået den magt igen, som han afgav for 20 år siden. Hvis han formår at forvalte den fornuftigt, så bliver det ikke kun inden for fodbold, vi kan vente os meget af Nigeria frem over.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu