Hvis vi skal sikre etik i forskningen i genetik og kloning, skal vi have en større åbenhed. Og den uafhængige forskning skal stimuleres, siger forskningsministeren
Det er nødvendigt at stimulere den uafhængige forskning inden for genetik og kloning. Det er den bedste måde, vi kan sikre, at forskningsprojekter bliver udført på en måde, som er etisk forsvarlig, mener forskningsminister Jan Trøjborg.
"Det nytter ikke, at vi lader forskningsprojekter ligge, fordi vi frygter, at de kan blive misbrugt. Bioteknologien synes at have store anvendelsesmæssige potentialer, der kan blive til gavn for os alle som borgere. Men der er brug for både privat og offentligt finansieret forskning. Og en rimelig offentlig økonomisk finansiering af forskningsprojekter kan være med til at sikre, at de bliver udført på en etisk forsvarlig måde. Det er derfor vigtigt, at vi stiller krav til åbenhed i forskningen - og det gælder også finansieringen."
Det sagde Jan Trøjborg, da han i går åbnede Etisk Råds debatdag om genetik og kloning. Han efterlyste samtidig flere og mere klare internationale regler på området.
En ny situation
Debatdagen bød på en statusopgørelse over, hvor langt forskerne er kommet i deres arbejde indenfor genteknologien og kloning.
Samtidig lagde Etisk Råd op til en diskussion af de etiske problemer, som kan være forbundet med de fremtidige muligheder på området.
"Udviklingen går utroligt hurtigt i disse år. Der bliver hele tiden udviklet nye gen- og kloningsteknikker, som på forskellig vis vil gøre det muligt at manipulere med menneskelige befrugtede æg, inden de bliver sat op i livmoderen. Og, som ved fåret Dolly, at skabe nye individer af celler fra kroppen. Meget tyder på, at vi i dag står i en ny historisk situation, og derfor er det vigtigt, at vi allerede nu tager den etiske diskussion," sagde formand for Etisk Råd dr.jur. Linda Nielsen.
Som et seks-årigt barn
Mens Etisk Råd således skuer frem i tiden for at være klædt på til at tage stilling til de fremtidige muligheder inden for bioteknologien, maner forskerne til ro.
"Vi må ydmygt erkende, at vi først lige er begyndt at forstå de mekanismer, der ligger bag de menneskelige arveanlæg. Det er meget mere kompliceret, end vi troede, og der ligger et meget stort arbejde forude," sagde Lars Bolund, som er professor på Institut for Human Genetik på Aarhus Universitet.
"Vi genetikere er som et seks-årigt barn, der lige har lært at stave, og som så får adgang til en introduktionsbog til en jumbojet. Derfor virker ideen om et perfekt designet menneske som et absurd udslag af hybris," fortsatte han.
Men han slog samtidig fast, at der er et stort pres på at fremskynde forskningen.
"Der er store kommercielle interesser fra virksomheder, men der er også et stort pres fra patienter, som gerne vil have nogle af de produkter, vi på længere sigt vil kunne levere," sagde han.
Nye muligheder
Allerede i dag har den nye teknologi stor interesse, særligt inden for husdyravl. Der bruges i disse år mange ressourcer på at fremstille gensplejsede husdyr, der kan fungere som medicinfabrikker, sygdomsmodeller eller på længere sigt organdonorer.
Der er f.eks. blevet fremstillet får, som danner menneskelige proteiner, der kan bruges i behandlingen af bløderpatienter og patienter med cystisk fibrose.
Man har også fremstillet svin, hvis celleoverflader er modificeret på en måde, så deres organer ikke afstødes akut, når de transplanteres til f.eks. aber. Det har åbnet muligheden for at kunne udvikle transplantation af svineorganer til mennesker.
"Kloningsteknikken rummer helt nye muligheder for at lave gensplejsede dyr, som bl.a. kan producere lægemidler til mennesker. Forskning i kloning af dyr har derfor en lang række mulige nyttevirkninger for mennesker," sagde Poul Hyttel, som er professor på Landbohøjskolen.
Han slog dog samtidig fast, at han ikke mente, at kloning af mennesker på samme måde er en god idé.
"For det første er det ulovligt, men jeg mere heller ikke, at der er nogen grund til det. Og ud fra en biologisk synsvinkel er det en alt for risikabel proces," sagde han.
Et svært valg
De nye teknikker ser således på den ene side ud til at love bedre sygdomsbehandling. Men de rejser på den anden side en række etiske spørgsmål.
Hvis teknikken bliver udbredt til kloning af menneskeceller, med henblik på at frembringe organer eller celler til brug for behandling, vil det i nogle tilfælde også medføre, at man frembringer menneskelige fostre. Det er fostre, som senere skal ofres for at få fat i organerne eller cellerne.
"Jeg mener ikke, at vi kan tillade en teknik, hvor fostre frembringes udelukkende som et led i produktionen af organer eller celler," siger læge og medlem af Etisk Råd Søren Holm, som understreger, at han ikke taler på vegne af Etisk Råd.
"Men det er klart, at det er et valg, der er svært for os som samfund. Hvis vi afviser en teknik, som kan frembringe organer eller celler til transplantation, så medfører det nødvendigvis også, at de mennesker, som har brug for organerne eller cellerne, ikke vil få dem," siger Søren Holm.
