Læsetid: 4 min.

NATO's første krig

25. marts 1999

Milosevic valgte at gå i krig, hævdede præsident Clinton i går på et pressemøde kort efter, at NATO havde sendt de første krydsermissiler mod mål i Kosovo og Serbien

BOSTON - I sit første angreb mod en selvstændig stat affyrede NATO i går aftes snesevis af amerikansk-producerede krydsermissiler mod luftværnsbatterier i Serbien og Kosovo.
Angrebet var den første bølge i en offensiv, som i løbet af i nat eller morgen nat vil omfatte op til 400 jagerfly, også danske F-16, der får til opgave at degradere Serbiens krigsmaskine.
NATO's plan er at påføre serbiske MIG-jagerfly, T-72 tanks og artilleri så stor skade, at en hær på 40.000 mand er ude af stand til at fortsætte 'den brændte-jord' strategi mod civile kosovo-albanere og befrielseshæren i Kosovo.
"Præsident Milosevic har ligesom i Bosnien valgt krig i stedet for fred," sagde præsident Bill Clinton under et pressemøde i Det Hvide Hus kort efter de første krydsermissiler ramte Pristina og Beograd i går aftes.
"Serbien fortsætter med at sende tropper ind i Kosovo og blot i løbet af de sidste par uger har 60.000 mennesker flygtet fra deres hjem. Mange af dem tager ophold i nabolande og der er en akut fare for, at krigen vil sprede sig," advarede Clinton.

Skal betale prisen
Den amerikanske præsident fremlagde tre omstændigheder, som førte til NATO's luftangreb Serbien.
"For det første skal NATO tages alvorligt, for det andet skal Milosevic betale en pris og for det tredje skal Serbiens evne til at føre krig i Kosovo formindskes," sagde Clinton.
"Hvis vi havde undladt at reagere i dag, ville antallet af flygtninge være vokset og situationen på Balkan-halvøen blive endnu ustabil. Hvis vi havde tøvet, ville de ofre, som NATO bringer, have været endnu større," mente USA's præsident.
Både i Washington og de europæiske hovedstæder, især i Berlin hvor EU's regeringschefer var samlet i går, havde man tirsdagen igennem næret et fromt håb om, at præsident Milosevic ville vende på en tallerken og give grønt lys til realitetsforhandlinger om Kosovos fremtidige status indenfor den jugoslaviske føderation.

Serbere holder på Kosovo
Det var nemlig sket under Bosnien-krigen i 1995, men dengang var styrkeforholdet mellem de stridende parter ganske anderledes. Efter tre års sejre var serbernes krigslykke vendt, da USA hævede våbenblokaden mod den bosnisk-muslimske hær og Kroatien.
Efter et bombeattentat i Sarajevo og massakren i Srebrenica iværksatte NATO et luftangreb mod bosnisk-serbiske stillinger. Herefter havde Milosevic god grund til at befæste sine serbiske brødres landvindinger i Bosnien ad diplomatisk vej. Det skete under forhandlingerne i Dayton.
Dennegang stod Milosevic over for et radikalt anderledes valg. Han kunne enten acceptere NATO-tropper eller NATO-bomber i Kosovo og valgte det sidste. Det var derfor naivt at tro, at præsident Clintons udsending Richard Holbrooke kunne overtale Jugoslaviens præsident til at give sig under hans besøg i Beograd mandag.
Paradoksalt nok er en væsentlig årsag til, at Milosevic holdte ud til sidste time en lang række NATO-trusler, som ikke er blevet realiseret siden sidste sommer.
"Eftersom NATO ikke gjorde alvor af sine trusler, var det svært for Milosevic at give indrømmelser," skriver Zbigniew Brzezinski, præsident Jimmy Carters sikkerhedsrådgiver i en aviskronik.
"Det skyldes, at næsten hele den serbiske befolkning vender sig mod at forære Kosovo væk. Paradokset er altså, at NATO for at 'hjælpe' Milosevic ud af denne knibe bliver nødt til at gennemføre et langt mere omfattende luftangreb end det havde været nødvendigt sidste efterår," påpeger Brzezinski.

Risiko for civile
Men for NATO vil der opstå et problem, hvis bombardementet ikke bliver modsvaret af indrømmelser fra Serbien. Kilder i Pentagon frygter f.eks., at serbiske soldater vil eskalere bestræbelserne på at ryge Kosovos Befrielseshærs ud af landsbyerne i centrale og vestlige Kosovo. Det kan gå endnu mere ud over civilbefolkningen og øge flygtningestrømmen til Albanien og Makedonien.
En sådan situation vil kræve indsættelse af de 10.000 franske og britiske tropper, som er blevet udstationeret i Makedonien i den sidste måned. Men indtil videre har både USA og alle NATO-allierede afvist at sende soldater ind i Kosovo, førend de to stridende parter har indgået en våbenhvile.
"Stillet i denne situation må man gå ud fra, at NATO vælger at gennemføre et massivt bombeangreb mod ikke alene Kosovo, men også Serbien. Under en sådan kampagne vil måske også økonomiske mål, herunder civil infrastruktur blive ramt," mener Brzezinski.

Russisk kritik
Bombardementet af Serbien blev i går kritiseret heftigt af den russiske præsident Boris Jeltsin, der kaldte angrebet 'tragisk' i en tv-tale. Kort forinden havde Clinton og Jeltsin ført en 45-minutter lang telefonsamtale, hvorunder den russiske leder måtte indrømme, at "Milosevic har været aldelses vanskelig."
Det var imidlertid Jeltsins opfattelse, at flere diplomatiske initiativer kunne have ført til konkrete resultater.
Gårsdagens NATO-angreb, hvortil næsten alle medlemslande har bidraget, er første gang, at den atlantiske sikkerhedspagt går i krig mod en selvstændig stat. Under krigen i Bosnien bombarderede NATO-fly bosniske-serbiske stillinger i Bosnien.
Set i den sammenhæng er militæraktionen en forprøve på NATO's nye strategiske koncept, som skal debatteres og vedtages på et topmøde i Washington om en måned. Konceptet går bl.a. ud på at lade NATO-styrker operere udenfor sit eget område for at styrke fred og sikkerhed.
Men både i Pentagon og i europæiske NATO-lande er der en udbredt frygt for, at gårsdagens militærangreb vil sætte en uheldig præcedens, idet man ikke har anmodet og ej heller fået bemyndigelse fra FN's sikkerhedsråd. Årsagen er, at to permanente medlemmer af Sikkerhedsrådet - Rusland og Kina - ville stemme imod. De to stormagter mener, at konflikten i Kosovo er et internt jugoslavisk anliggende.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu