Læsetid: 6 min.

Nettet er en ny måde at tænke på

8. marts 1999

Internet er en kolossal udfordring for menneskets kognitive potentiale - men kan det bruges til noget?

De første skriftsystemer blev brugt til at sætte menneskers liv i system. Med indførelsen af agerbruget opstod et behov for at holde rede på viden om stadig større menneskeskarer. Mange vidnesbyrd fra skriftsprogets barndom er således lange bureaukratiske lister over afgrøder og husdyr.
Skriftsproget satte mennesket i stand til at registrere og dermed huske stadig større datamængder. Opfindelsen af skriftsproget var en væsentlig kognitiv revolution som frigjorde mennesker fra hukommelsens snævre bånd. Sidenhen blev trykpressen opfundet og skriftsproget har fået en stadig større rolle i menneskets mentale tankeprocesser. Med tiden er vi blevet omgivet af stadig flere proteser som på paradoksal vis har både frigjort og bundet vores mentale processer.Senest har opfindelsen af den digitale computer og sammenkoblingen i det verdensomspændende Internet betydet endnu en revolution. Den kognitive betydning af denne ultimative protese er endnu uklar. Men potentialet for en drastisk omvæltning af vores kognitive processer er til stede.

Som vi måske tænker
I maj 1945 ved Anden Verdenskrigs afslutning skrev Vannebar Bush den berømte artikel "As we may think" i tidskriftet Atlantic Monthly (www. theatlantic.com/unbound/flashbks/computer/bushf.htm)
Vannebar Bush var leder af det amerikanske forskningsprogram under krigen og artiklen var et forsøg på pege på mulige veje for forskningen efter krigen. Artiklen indeholder en vision om en associativ maskine, Memex, hvormed man skulle kunne holde rede på og arbejde med virtuelle dokumenter. Tanken var, at man ved hjælp af avanceret mikrofilmteknik skulle kunne skrive på og forbinde dokumenter. Dette spind, web, af forbindelser og noter skulle det siden være muligt at genskabe, således at man kunne se hvordan en forsker havde bearbejdet de foreliggende artikler.
Bush havde dermed lagt grunden til hypermediet og Internet, hvor det er muligt at skabe forbindelser mellem snart sagt hvad som helst.

Tænk hyperlinks
Men hvor er Bush's vision i dag? Der er en overvældende mængde information til stede på Internet som de fleste tilgår sporadisk snarere end systematisk. Måske er der noget grundlæggende problematisk med hypermediet og de redskaber, vi benytter til at navigere på Internet.
Tag for eksempel fornemmelsen af at være tabt i cyberspace, som de fleste brugere af Internet kun alt for godt kender til. Hvorfor farer vi så nemt vild ude på Internet?
Svaret ligger i den måde, som evolutionen har konstrueret vores hjerner på. Hjerneforskningen har vist, at pattedyr bruger rumlige tegn til at navigere deres omgivelser. Det giver mening for et dyr at kunne navigere omgivelserne i forhold til sin krop. Forsøg på rotter og primater har igen og igen vist, at hukommelsen først og fremmest er rumlig og andre sansekvaliteter bliver sammenbundet hermed.
De fleste mennesker kender fornemmelsen af at have læst en bestemt sætning og kunne huske at have læst det på en venstreside. Vi binder information til rumlige oplevelser som for eksempel billeder af sider i en bog.
Et af problemerne med navigation i cyberspace er at vi mangler den rumlige fornemmelse. Hertil kommer at den måde hvormed vi tilgår information ved hjælp af browsere, hvor man kan rulle, scrolle, tekst giver et rumligt problem. Når teksten ikke er stationær har vi problemer med at fiksere teksten i vores rumlige hukommelse.
Hertil kommer at de fleste skærme er dårlige at læse på, da de er selvoplyste og derfor trætter øjnene unødigt. Mange mennesker foretrækker derfor at udskrive information fra skærmen for at kunne nærstudere indholdet.

Vennetjenester
Men trods disse problemer, så er Internet nu nået en kritisk masse, som gør det muligt for både lægmænd og forskere at arbejde med og imod mediets muligheder. For videnskabsmanden er Bush's vision således i dag en reel mulighed.
Internet er opdelt i små kongeriger af forskellige informationsudbydere. Hver af disse har deres egne hjemmesider som tilbyder information. Som med så megen anden navigation er vi afhængige af gode venners råd for at finde den gode information.
De fleste eksperter synes enige om en række kriterier for, hvordan en seriøs informationsudbyder bør præsentere sig. Informationskvaliteten bør naturligvis være pålidelig og up to date. Informationerne skal desuden være let tilgængelige, hvilket betyder både nemme at navigere og udskrive.
Men det er stadig ikke nemt at finde god information. I det følgende skal jeg forsøge at give en række venskabelige råd om hvordan man som videnskabsmand kan bruge Internet som en interessant og tidsbesparende protese.

Løst forbundet
Internet er som en lang række løseligt forbundne bekrigende kongeriger som helst ikke vil give informationer om hverandre. Heldigvis findes søgemaskinerne, som gemmer information om indholdet fra hjemmesiderne.
Der findes en lang række søgemaskiner, men jeg bruger som regel enten www.yahoo.dk eller www.altavista. com. Desuden findes der et særdeles interessant initiativ på www.eblast.com, som er en guide fra Britannica, som har givet forskellige interessante sites rating.

Videnskab
De store populærvidenskabelige tidsskrifter har lagt hele eller dele af deres skriftelige materiale på nettet. Den bedste kilde er Scientific Americans website, www.sciam.com, skarpt forfulgt af New Scientist, www.newscientist.com, som desværre med tiden er blevet mere og mere sensationalistisk og som i modsætning til Scientific American i stadig mindre grad bruger videnskabsmænd til at skrive om videnskab. I den mere underholdningsmæssige ende af spektret er www.discover.com, som udgives as Walt Disney foruden naturligvis den årligt tilbagevendende begivenhed på www.nobel.se.
Er man mere til rigtige videnskabelige artikler, så kan man forsøge www.sciencechannel.nl, som giver et overblik over de væsentligste videnskabelige nyheder i de store tidsskrifter som for eksempel www.nature.com og www.science.com. Ingen af de to sidste er desværre gratis, men kræver abonnement hvis man vil kunne læse artiklerne i fuld tekst.
Andre interessante oversigtssteder med links til fuldtekst artikler er www.biomednet.com og www.neuroscion.com; begge er gratis, men kræver at man registrerer.
Har man brug for at checke referencer og abstrakter, så er www.biomednet.com/db/ medline og ncbi.nlm.nih.gov/ PubMed/ blandt de bedste steder online.
Skulle man være interesseret i medicin og hjernen, så er www.netdoktor.dk et glimrende almendannende sted. Mere specifikt for hjernen kunne man vove sig ud i Harvard Whole Brain Atlas, www. med.harvard.edu/AANLIB/, og www.fmrib.ox.ac.uk.

Nyheder
Men livet er naturligvis ikke bare videnskab og iblandt er det interessant at følge nyhedsstrømmen. Jeg benytter oftest www.nytimes.com som godt nok er amerikansk, og derfor skal spædes op med www.independent.co.uk, www.lemonde.fr, www.information.dk, www.dr.dk/nyheder og www.berlingske.dk.
Dersom Information en dag tager det fulde digitale skridt, så vil den være endnu mere oplagt. Det var således interessant at se Informations muligheder under sidste avis-strejke.

Bøger
Bøger og boganmeldelser har også fundet vej til Internet. Jeg læser gerne New York Book Review på www. nybooks.com, som nu foreligger næsten komplet for de første tredive år. Desuden er der et stort arkiv på New York Times Books Review, www.nytimes.com/Books.
New Scientist har også en lang række anmeldelser af videnskabelige bøger, www.science-books.com. Hertil kommer at jeg selv har lagt mine anmeldelser ud på www.kringelbach.dk.
Når man så er blevet inspireret til at læse løs, så kan man jo bestille bøgerne online. Jeg bruger først og fremmest The Internet Bookshop www.bookshop.co.uk, men der er naturligvis også www.amazon.co.uk.

Generelle links
Men hvis man virkelig vil have ordentlig information, så må man desværre betale sig fra det. Det er dog ikke særligt dyrt og Encyclopedia Britannica på www.eb.com er alle pengene værd.
Andre sites som kan benyttes til mere lejlighedsvis information er The Atlantic Monthlys, www.theatlantic. com/issues/current/, og Nouvel Observateur, www.nouvelobs.com.
Hertil kommer, at der findes et utal af personlige hjemmesider, som kan indeholde særdeles interessant information. Blandt mine favoritter er www.williamcalvin.com med hjerner, evolution og en propfyldt bookshelf.
Alt i alt er Internet efterhånden blevet beboeligt, men vi har stadig ikke løst dets grundlæggende navigationsproblemer. Det er blevet foreslået, at Internet nu fungerer som en gigantisk hjerne. Min fornemmelse er, at Internet er for løseligt forbundet, og derfor snarere kan lignes med myrer i en myretue. Der er naturligvis emergente egenskaber ved en sådan kompleksitet, men vi må stadig bidrage med den egentlige tankevirksomhed.

*De nævnte links i artiklen er alle lagt på www.kringelbach.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her