Læsetid: 5 min.

Ny sproglov ophidser russerne i Estland

1. marts 1999

Ny lovændring gør det obligatorisk for Estlands russere at tale estisk, hvis de vil vælges til parlament eller byråd, være ansat hos det offentlige eller blot drive aviskiosk. Russerne protesterer og appellerer til EU

TALLINN - "Spasiba vam, da svidanie", kommer det fra Galina Gorokhova, kioskdame i en undergrundstunnel i Tallinn, da jeg rækker hende pengene for dagens avis. De gængse høflighedsytringer som "tak skal De have" og "farvel" kan fru Gorokhova blive ved med at udveksle på russisk, også efter 1. juli, når de netop vedtagne stramninger af den estiske sproglov træder i kraft. Vel at mærke, hvis hun står over for en russisk-talende.
Men hvis hun efter den dato ikke har lært sig estisk på et niveau, hvor hun er i stand til at "klare sig i rutinesituationer, forstå klar tale om dagligdags emner, forstå indholdet i simple tekster, udfylde simple formularer og skrive korte tekster" på estisk, så vil fru Gorokhova miste sit næringsbrev.
For Galina Gorokhova bliver det ikke noget problem. Hun kan allerede tilstrækkeligt estisk til at klare sprogprøven, mener hun, og er mere irriteret over at skulle op til prøve hos Undervisningsministeriets eksaminatorer - og give de 200 estiske kroner (ca. 100 danske), det koster.
Men for læger, politibetjente og andre offentligt ansatte, der skal være i stand til at bruge estisk i tjenesten og derfor afkræves bestået sprogeksamen på et højere niveau, kan det være sværere.
Sammen med den ændring af valgloven, der blev vedtaget i december og som kræver estisk sprogcertifikat af alle, der stiller op til parlaments- og lokalvalg, har de nye stramninger af sprogloven gjort de politiske repræsentanter for Estlands russiske mindretal rasende.

Russere tvunget ud
"Ikke-estere er allerede under den hidtil gældende lov blevet tvunget ud fra alle niveauer i magtapparatet, og hundredevis af erfarne specialister er afskediget fra politiet på grund af sprogkravene. Nu bruger ekstremt nationalistiske kræfter også sproget som værktøj til at slippe for konkurrence fra russiske erhvervsdrivende", hedder det i en erklæring fra Det Forenede Folkeparti, det største - og mest moderate - af de russiske partier i Estland.
Partiet opfordrer - sammen med andre russiske partier og foreninger - EU og OSCE til at gribe ind, idet "den nye sproglov ikke stemmer overens med Europas demokratiske normer".
"Det er ikke fordi, russerne i Estland ikke vil lære estisk. De fleste russere har indset, at de - eller i alt fald deres børn - må lære estisk, hvis de skal begå sig i samfundet. Her i Tallinn, (hvor ca. halvdelen af indbyggerne er russisk-talende, red.), er det da heller ikke noget uoverkommeligt problem, hvis der ellers bliver bevilget penge til det", siger Larissa Simjonova, vicedirektør for Det Juridiske Informationscenter for Menneskerettigheder, et organ, der hjælper og rådgiver ikke-estere, der har problemer med myndighederne.
"Men i det nordøstlige Estland, f.eks. i Narva, hvor 97 pct. af befolkningen er russere, er det et problem blot at skaffe lærere. Hvem skal man snakke estisk med, hvis man er omgivet af ene russere? Og hvorfor skal estisk være eneste tilladte sprog hos myndigheder og byråd i et fuldstændigt russisk bysamfund", spørger Simjonova, hvis mand, Aleksej Simjonov, har været blandt præsident Lennart Meris rådgivere i etniske spørgsmål, men nu er gået fra dette job i protest.
Det vil være synd at sige, at ændringerne af valg- og sproglovene er en varm kartoffel i den igangværende kampagne forud for valget til et nyt Riigikogu, det estiske parlament, på søndag. Blandt de estiske partier er enigheden om disse spørgsmål monumental - kun Centerpartiet, der i estisk politik regnes for at høre til venstrefløjen, stemte imod, og det mest for at fiske russiske stemmer, siger mere ondskabsfulde iagttagere.
Heller ikke blandt de estiske analytikere er forståelsen for det russiske mindretals problemer stor:
"Jeg regnes for intellektuel. Jeg regner mig selv for at være meget tolerant. Men jeg er træt af, at russisk-nationalistiske kræfter altid bruger nationalitetsspørgsmålet til at lave larm i et forsøg på at få det internationale samfund til at presse yderligere", siger Sulev Valdmaa fra Jaan Tonisson-instituttet, en ikke-statslig organisation, der blandt andet tager sig af integrations-programmer.
"Ikke-esterne i vores samfund har haft mange chancer til at integrere sig, men deres politiske organisationer har mere travlt med politiske deklarationer, som i praksis modvirker integration. Heldigvis ser vi mange tegn på, at de unge har en anden holdning".

Hvad siger EU?
Stramningen af sprogloven er så ny, at den endnu ikke har afstedkommet de store internationale reaktioner.
"Sproglove som disse er altid problematiske. OSCE håber, at regeringen vil føre den ud i livet på en måde, der stemmer overens med Estlands internationale forpligtelser", er den hidtil eneste kommentar fra Bernd Braun, OSCE-ambassadør i Tallinn.
Fra EU er der endnu ikke kommet nogen officiel reaktion.
"EU vil givetvis diskutere stramningerne af lovene om valgbarhed og brug af sproget, og muligvis vil EU også gøre noget ved det", siger Kai Willadsen, ansvarlig for de af EU's programmer, der har med sprogundervisning og integration at gøre.
"Men det hører med i billedet, at Estland allerede har slugt kameler. F.eks. vedtog parlamentet også i december - efter en meget svær debat - at give statsborgerskab til børn af de mange statsløse ikke-estere i landet".
Foreløbig har kun OSCE's kommissær for nationale mindretal, hollænderen Max van der Stoel, der her i Estland altid nævnes med hørlig foragt, reageret på den nye valglovs krav om, at alle valgte politiske repræsentanter skal kunne tale estisk.
I et brev til præsident Meri har van der Stoel bedt præsidenten om ikke at underskrive lovændringen, som ifølge van der Stoel "står i modstrid til Estlands forfatning og Estlands internationale forpligtelser". Forgæves: præsident Meri underskrev lovændringerne her i februar.

Ud af parlamentet?
Ændringerne af valgloven får først og fremmest konsekvenser for den russiske repræsentation i byrådene, især i de russisk-dominerede byer i nordøst.
En spærregrænse på fem procent, et nyindført forbud mod listeforbund og intern splittelse blandt de russiske partier, ser efter al sandsynlighed ud til at medføre, at det russiske mindretal i Estland slet ikke får egen repræsentation i parlamentet efter valget på søndag.
Det moderate Forenede Folkeparti og det mere nationalistiske Russiske Parti i Estland står i meningsmålinger til henholdsvis tre og to pct. af stemmerne og er således begge i yderste fare for at ryge ud af parlamentet.
Der er dog mulighed for, at russiske kandidater på Centerpartiets liste kan blive valgt ind i det 101 mand store Riigikogu.
Ud af Estlands små 1,5 mio. indbyggere er de 450.000 russisk-talende, foruden russere også ukrainere og andre fra det tidligere Sovjetunionen. Af disse har ca. 120.000 fået estisk statsborgerskab og dermed stemmeret.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her