Læsetid: 4 min.

Oprørshær med dunkel baggrund

31. marts 1999

Oprøret i Kosovo begyndte for alvor efter en serbisk massakre i marts 1998. Selv er guerillaerne beskyldt for narkohandel og overgreb mod det serbiske mindretal i Kosovo
befrielseshæren

BOSTON - "Vi er færdige med disse intellektuelle i Pristina, med journalister, diplomater og alle de andre. Ingen af dem har kunnet beskytte vores kvinder og børn mod serbernes slagteri."
Det er et år siden, at lederen af en snes bevæbnede mænd fra Kosovas Befrielseshær, UCK, udsendte dette feltråb i et interview med New York Times' korrespondent Chris Hedges.
En måned tidligere havde serbiske sikkerhedsstyrker omringet Prekaz i det centrale Kosovo, hvor to UCK-grundlæggere og deres slægtninge havde hjemme, og beskudt landsbyen i tre døgn med tungt artilleri.
50 mennesker omkom, heraf halvdelen kvinder og børn. Nogle af dem var blevet henrettet.
Nyheden om massakren spredtes som en løbeild til Albanien og videre til det 600.000 store albanske eksilsamfund i Tyskland og Schweiz, der kunne se fotografier af de mishandlede kvinde- og børnelig på Internet.
I Beograd var Slobodan Milosevic og hans rådgivere overbevist om endeligt at have gjort kål på den sporadiske 'terrorisme' i Kosovos landsbyer og bjerge. I stedet blev myrderierne i Prekaz gnisten, der fik oprøret mod et brutalt serbisk overherredømme til at eksplodere.
I de første to år af sin eksistens havde hverken USA eller EU-landene skænket den lille guerillahær videre opmærksomhed. Det skyldtes, at Vesten satte sin lid til Kosovas Demokratiske Liga - en ikke-voldelig bevægelse grundlagt af Ibrahim Rugova, med base i intelligentsiaen i Pristina og andre storbyer, som et modtræk over for Serbiens ophævelse af Kosovos selvstyre i 1989.

Mistede jobbet
Under den serbiske undertrykkelse blev to mio. kosovo-albanere i provinsen berøvet borgerrettighederne, ansatte i den offentlige administration mistede deres stillinger, og det albanske sprog blev bandlyst i provinsen.
I 1990 organiserede Ligaen en folkeafstemning, hvor kosovo-albanerne vedtog at danne deres egen republik med kommuner og folkeskoler. I de følgende år skærpede de serbiske myndigheder undertrykkelsen, men Vesten reagerede ikke. Man var optaget af krigen i Bosnien.
Støt og roligt begyndte Ligaen at miste legitimitet i Kosovos landområder, hvor befrielseshæren opstod i 1996. Men først efter massakren i Prekaz i marts 1998 fik omverdenen øje på det væbnede oprør; herefter var det for sent at finde en diplomatisk løsning. Krigen var uundgåelig.
Efter omstændighederne vides utrolig lidt om befrielseshæren. Fædrene til de to grundlæggere Adam og Hamza Jashari fra Prekaz havde kæmpet på italienske fascisters og tyske nazisters side mod Serbien under Anden Verdenskrig. Andre UCK-ledere var tidligere kommunister med kontakt til Enver Hoxas albanske kommunistparti i 1980'erne.
Men denne ældre generation, som blev ledet af Adam Demaci, er blevet sat i baggrunden efter UCK's og Ligaens underskrivelse af fredsaftalen i Rambouillet i midten af marts. UCK's militære og politiske leder, Suleiman Selimi, er 28, tidligere fodboldspiller og ingenørstuderende. Lederen af Kosovos nyudnævnte provisoriske regering Hashim Thaci er ligeledes 28.
"Det er disse folk, der nu styrer befrielseshæren, omend den radikale fløj stadig har indflydelse," siger Kurt Bassuener fra Balkan Action Council i Washington.
Finansieringen af den væbnede kamp kommer hovedsageligt fra den albanske diaspora i Europa og USA. Indtil 1996 modtog Rugovas Liga og flere andre partier, herunder det liberale, millioner af dollar hvert år. De penge går nu til UCK.
Efter sammenbruddet i Albanien i 1996-97 og afsættelsen af præsident Sali Berisha blev 650.000 stk. håndvåben stjålet fra militærdepoter. Mange af våbnene er endt i befrielseshærens hænder.
Den detroniserede Berisha styrer nu sin hjemegn i Nordalbanien som en krigsherre og har rekrutteret UCK som sin allierede. Ifølge International Crisis Group skal UCK-folk have medvirket i Berishas mislykkedes kupforsøg mod den demokratisk-valgte regering i Tirana sidste år. Til gengæld lader han befrielseshæren træne soldater i den lovløse region og smugle våben ind i Kosovo.
Ligesom den kurdiske oprørshær PKK og tjetjenske guerillaer er UCK blevet beskyldt for at være involveret i narkohandel. "Jeg har aldrig set den påstand dokumenteret, og det kan ikke afvises uden videre," siger Bassuener.
Siden marts 1998 har tusinder af unge albanske mænd, født og opvokset i Tyskland, Schweiz og andre europæiske lande, meldt sig under UCK's faner.
"Nogle af dem har tyske straffeattester. De er gangstere, så det er uundgåeligt, at narko og andet skidt er med i købet. Sådan er det overalt på Balkan og i Centralasien," siger Edward Luttwak fra Center for Strategic and International Studies.
Kosovas Befrielseshær er også blevet beskyldt for bortførelser og henrettelser af serbiske journalister og civile samt katolske albanere og albansk-talende slaver mistænkt for at samarbejde med myndighederne.
En rapport fra Human Rights Watch dokumenterer en række alvorlige overtrædelser af menneskerettighederne. "Men det blegner i forhold til, hvad serberne udretter i Kosovo. For Vesten er der ikke noget alternativ til UCK," mener Kurt Basssuener fra Balkan Action Council.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu