Læsetid: 5 min.

Oscar i mine arme

23. marts 1999

Endelig en Oscarstatuette til en dansk film i en prisoverrækkelse med europæisk overvægt

OSCAR
Tredje gang er lykkens gang - i hvert fald for den 26-årige manuskriptforfatter og instruktør Anders Thomas Jensen og hans producent Kim Magnussen, der natten til mandag kunne bestige podiet i Hollywoods Dorothy Chandler Pavillion og foran en milliard seere verden over modtage en Oscar for (verdens) Bedste Kortfilm for den satiriske Valgaften.
Det er tredje år i træk, at Anders Thomas Jensen er nomineret for en kortfilm lavet i samarbejde med M & M Productions, der drives af Kim Magnussen og hans far Tiwi Magnussen. I '97 og '98 blev han nomineret for Ernst og lyset og Wolfgang, der sammen med Valgaften tydeligt demonstrer den unge filmmands formidable evne til at spidde situationer og mennesker, så det er både afslørende og meget morsomt.
Det var en tydeligt glad, men omtumlet og overvældet Anders Thomas Jensen, der lige efter overrækkelsen mødte op hos TV2's kommentatorer i Hollywood og siden blev interviewet til TV2's morgen-tv, og den sædvanligvis meget pressesky manuskriptforfatter fik da heller ikke formidlet ret meget andet end sin nervøsitet før showet og overraskelse bagefter.
Desværre blev det i denne omgang ikke til en dobbelt dansk Oscartriumf, idet Karsten Kiilerichs poetiske tegnefilm om børn, døden og det mulige efterliv, Når livet går sin vej, måtte se sig slået af en amerikansk animationskortfilm med titlen Bunny.

Lykkelig underholdning
Ellers var det årets værtinde, Whoopi Goldberg, og italienske Roberto Benigni, der stod for underholdningen. Veloplagte Goldberg med alle sine småsjofle vittigheder og slet skjulte hip til Clinton-skandalen, og Benigni med sin jublende taknemmelighed, da han hele to gange måtte på podiet for at modtage en Oscar.
Første gang ikke overraskende fordi Livet er smukt blev begavet med titlen som årets Bedste Udenlandske Film - holocaust-film har altid haft en høj stjerne hos det amerikanske filmakademi - og anden gang, da den vævre italiener med det gebrokne engelsk mere uventet (og for næsen af bl.a. Tom Hanks og Nick Nolte) også tog sig af statuetten for Bedste Mandlige Hovedrolle.
Kravlende over sæderne og hoppende op på scenen kaldte Benigni på grinet - også hos Sophia Loren, der overrakte ham den første pris og som tak fik en hæsblæsende kærlighedserklæring fra den overlykkelige Benigni: "Nu har jeg Oscar, men jeg vil hellere have dig!"

Giganternes kamp
Men ingen Oscaruddeling uden en giganternes kamp. Intelligente og vittige Shakespeare in Love skulle med 11 nomineringer i ryggen prøve kræfter med Steven Spielbergs realistiske og flotte, men en smule overvurderede Anden Verdenskrigs-drama, Saving Private Ryan, der 'kun' havde ni nomineringer med i tasken.
Desuden skulle de to film i egne rækker dyste mod henholdsvis Elizabeth og Den tynde røde linie, der dog begge gik fra uddelingerne næsten tomhændede.
Som forventet blev John Maddens fortryllende Shakespeare-romance rigeligt belønnet, og den amerikansk finansierede, men af hjertet engelske film kunne forlade ceremonien med syv statuetter i rygsækken. Spielberg og Saving Private Ryan måtte 'nøjes' med fem, og det primært i tekniske kategorier.

Og Oscaren går til...?
Fuldt fortjent gik prisen for Bedste Kvindelige Birolle til Judi Dench for hendes kun otte minutter store, men bemærkelsesværdige rolle som den skarptungede Dronning Elizabeth 1 i Shakespeare in Love. Og Bedste Kvindelige Hovedrolle gik til samme films Gwyneth Paltrow, den ene af kun tre nominerede amerikanske kvinder ud af ti i de to kvinde-kategorier - resten var enten australske, engelske eller noget helt tredje.
Paltrow leverede også aftenens suverænt mest følelsesladede tale, da hun efter at have takket hele holdet bag filmen gik over til systematisk og grådkvalt at takke hele sin familie fra ende til anden.
Tom Stoppard og Marc Norman løb af med en Oscar hver for deres originale og mundrappe manuskript til Shakespeare in Love, der desuden fik æren af at få titlen Bedste Film klistret på sig, da denne sidste pris blev uddelt - det er første gang i mere end 20 år, at en komedie henter den pris hjem. Også musik, kostumer og scenografi fra Shakespeare og Co. blev belønnet med gyldne statuetter.
På den anden side af fronten fik Spielberg sin anden pris som Bedste Instruktør (den første fik han for Schindlers liste), mens hans fotograf, Janusz Kaminski, modtog prisen for Bedste Cinematografi. Spielbergs hyldede film fik endvidere flere mere tekniske priser for klip, lyd-effekter og -klip.
En af aftenens mest fortjente vinder var den hårdhudede veteran James Coburn, der fik en Oscar for Bedste Mandlige Birolle - den første i sin 60 film lange karriere! - i Paul Schraders barske familie-drama Den jagede, for hvilken også Nick Nolte var nomineret. Den film er kun kommet ud på video i Danmark.

Dyre priser
Sædvanen tro uddelte akademiet også en række særpriser - Norman Jewison fik Irving G. Thalberg-prisen for sine mange fremragende bedrifter som både instruktør og producent, bl.a. I nattens hede, Spillemand på en tagryg - ligesom man mindedes nys afdøde Stanley Kubrick for sin usædvanlige, filmiske begavelse med en Spielberg-introduceret kavalkade af filmklip.
Til at modtage en Æres-Oscar for et langt liv med film havde akademiet udvalgt den aldrende Elia Kazan, hvilket formodentlig er noget af det mest kontroversielle, denne fagforening for amerikanske filmfolk har kunnet svinge sig op til i mange år.
Kazan, manden bag så monumentale og, hvad angår bl.a. skuespil, stilskabende film som Omstigning til Paradis og I storbyens havn, var en af de Hollywood-instruktører, som valgte at nævne navne under den amerikanske kommunist-forfølgelse, hvilket førte til, at flere af hans kolleger blev blacklisted af den rabiate senator McCarthy.
Derfor havde æres-Oscar'en på forhånd skabt røre i Hollywood, og efterkommere af blacklistede filmfolk demonstrerede uden for Dorothy Chandler Pavillionen i protest mod, hvad de anså for at være en hvidvaskning af Kazan.
Martin Scorsese og Robert De Niro kom på scenen for at overrække Kazan prisen, og henholdsvis roste de instruktøren for at have bragt en ny realisme ind i amerikanske film og for at have fremmet større psykologisk dybde hos sine personer og dermed en større respekt for skuespillerfaget.
Bifaldet til Kazan var spredt - hvilket showets producenter forsøgte at skjule ved at klippe hastigt rundt i salen - enkelte blandt publikum rejste sig op, flere blev siddende, deriblandt Steven Spielberg, Nick Nolte og Ed Harris, og selvsamme Nolte og Harris undlod enddog at klappe og sad i stedet demonstrativt med armene over kors. Ved en begivenhed, der ellers stræber efter at være så politisk korrekt og venlig som mulig, stak denne seance virkelig i øjnene og vidner om, hvor dybt følelserne for McCarthy-tidens heksejagt faktisk stikker - og at Hollywood ikke altid bare er et stort lykkeligt forretningskollektiv.
I tråd med de seneste par års Oscaruddelinger, havde også denne, den 71. af slagsen, på nomineringssiden og m.h.t. uddelte statuetter en overvægt af europæiske titler.
Sidste år var det ganske vist den gigantiske Hollywood-produktion Titanic, der ryddede bordet, men måske er denne (pludselige) forkærlighed for mere karakterdrevne og ordrige film en reaktion på den fremherskende idé om, at større er bedre.

*Information bragte et portræt af Anders Thomas Jensen i weekenden den 20.-21. marts

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her