Læsetid: 4 min.

Som en pose nødder

17. marts 1999

Aftenens returkamp i Champions League mellem Inter og Manchester United er Milano-klubbens sidste chance for at hjemføre en triumf i denne sæson - med eller uden Ronaldo

FODBOLD
ROM - Tirsdag morgen havde Ronaldo hovedpine efter en søvnløs nat, og da han ringede til Inters træningscenter og meddelte, at han følte sig sløj, bredte panikken sig. Efter en lang skadespause var det 22-årige brasilianske fænomen meldt spilleklar, og i de to uger, der er gået siden Inters Champions League-nederlag i Manchester, er Ronaldos tilstedeværelse i returkampen i aften på San Siro i Milano gjort til betingelse for, at Inter kan indhente Uniteds 2-0 føring. Klubbens cheflæge Volpi tilså ham og kunne berolige med, at Ronaldo ikke havde feber og ikke viste andre sygdomstegn end almindeligt ildebefindende.
Men han deltog ikke i dagens træning og han aflyste en tur til Firenze, hvor han skulle i retten som den krænkede part i en sag mod det fiorentinske dagblad La Nazione, der i maj sidste år havde offentliggjort nummeret på hans mobiltelefon. Nu mødte hans advokater op alene og krævede en erstatning på en milliard lire (fire millioner kroner), som Ronaldo forlods har doneret til velgørenhed.

Psykologisk betydning
Manchester Uniteds manager Alex Ferguson kan i dette tilfælde have grund til at tale om italiensk præ-taktik, hvilket han også gjorde forud for kampen i Manchester, hvor han ikke troede på Inters og de italienske mediers meldinger om, at Ronaldo endnu ikke var spilleklar og end ikke var med i England. Ronaldo spiller i aften, og betydningen af det er især psykologisk. De mange fodboldeksperter i dette land har i månedsvis sagt så mange gange, at Inter med Ronaldo er et helt andet hold end uden ham, at Inters tifosi og endda spillerne selv er begyndt at tro på det. Fuldstændig hysterisk i forhold til, at Inters spillerstab er så stærk, at selv en Ronaldo fra eller til ikke burde gøre den store forskel. Men sådan er virkeligheden ikke. Klubben med landets dyreste spillertrup spiller som en pose nødder, og i forhold til de investeringer som klubejeren og præsidenten Moratti har gjort i de seneste år, er Inter den største fiasko i Serie A. Holdet spiller gode kampe hjemme på San Siro af og til, men kan ikke vinde på udebane over nogen. I den italienske turnering er Inter hægtet håbløst af feltet af mesterskabsaspiranter, og i pokalturneringen blev holdet i sidste uge slået ud af Parma i semifinalen. Det var i den kamp, at tv-kommentatoren på et tidspunkt lakonisk bemærkede, at nu var der kun to italienere tilbage på aftenens Inter-mandskab. Målmanden Pagliuca og centerforwarden Ventola. Resten var udlændinge.

Sidste chance for succes
Succes i Champions League er Inters eneste tilbageblevne sæsonmål, men i sportspressen er respekten for Manchester United stor, og på bunden af alle forskræppets forsikringer om, at det nok kan lade sig gøre at gå videre i turneringen, aner man bønnen om et mirakel. Som man så døber Ronaldo.
Men Inters problem er at de ikke har noget spil. I denne sæson fyrede klubben træneren Simone, fordi resultaterne udeblev. Man havde allerede for næste sæson hyret Juventus' succestræner gennem fem år, Marcello Lippi, og regnede så småt med at han ville tage over tidligere, men det ville Lippi ikke, og så blev det den rumænske nødløsning Lucescu der fik ansvaret for holdet i den indeværende sæson, som allerede er blevet betegnet som en overgangsfase. Dem har Inter haft mange af i nyeste tid.

Intet fungerer
Krisen blev sat på ord så sent som i mandags, hvor den portugisiske landsholdsspiller Paolo Sousa i et tv-program langede ud efter klubledelse og træner med en række veldefinerede kritikpunkter. Intet fungerer i Inter. Ingen af spillerne ved, hvordan han skal bevæge sig på banen, og ingen ved, hvordan de andre flytter sig. Lucescu har ikke tilført holdet et spil, og på trods af, at vi skal spille pres-spil er det helt uorganiseret. Lucescus eneste taktiske oplæg er: Gå ud og spil?
Lucescus kommentar til et så utilstedeligt offentligt oprør var sur. Hvis ikke han tror på det vi laver, så er det meningsløst, at han spiller. Hvilket Sousa kan tage let, for han spiller næsten aldrig alligevel.
Og det er der adskillige af Inters hær af stjerner, der heller ikke gør. Den franske verdensmester Youri Djorkaeff bliver valgt eller vraget til hver anden kamp, Roberto Baggio kan ikke være sikker på, om han skal spille, og sidste års italienske landsholdsfund Moriero er oftest på bænken. Og Moriero kom i går Paolo Sousa til undsætning, men et uforsigtigt: "Det er ikke helt dumt, det han har sagt."
Præsident Moratti har sat sig som personligt mål at hamle op med bysbarnet Berlusconi, når det drejer sig om at bruge penge på spillerindkøb, og for Inter det mål at gøre klubben til i hvert fald Milanos førende og dermed også født mesterskabskandidat. Og indkøbspolitikken har været så grådig og uigennemsigtig, at man skal være meget nedgroet Inter-tifosi for ikke at fryde sig, når et af de små hold fra den italienske provins banker Morattis stjernevrimmel.
I en anden kvartfinalekamp med italiensk deltagelse skal Juventus på det olympiske stadion i Athen forsvare en smal 2-1 sejr hjemme over Olympiakos, og Torino-holdet er efter en katastrofal halvsæson kommet en i en sejrsstime, efter at Carlo Ancelotti har overtaget trænerhvervet fra Lippi.

TV3 sender optakt, kamp og en røvfuld reklamer fra kl. 20.00.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu