Læsetid: 2 min.

Præcisering

5. marts 1999

Professor i billedhuggerkunst, Morten Stræde, har ønsket at præcisere et par af de udsagn, der fremkom i et interview med ham i Information (2.3.), som han nok havde godkendt, men som redaktionen efterfølgende havde forkortet. Morten Stræde skriver:

Den kontekstualiserede kunst rejser et stort problem i fagets selvforståelse. Jeg mener, at fagets historie er vigtig for at give et rum, der er stort nok, til at den studerende ikke behøver at løbe efter de skiftende trends. Eksempelvis er billedhuggeren Erik Varming lektor her på min skole. Han er uddannet hos Mogens Bøggild. Det vil sige, at de studerende har direkte adgang til en figurativ tradition, der rækker helt tilbage til starten af dette århundrede. Ikke i form af bøger. Men i kraft af en mand, der kan noget ganske specielt, en faglig kunnen, som lever videre.
Jeg står benhårdt på, at der er noget, der hedder billedhuggeri, selv i en meget udvidet forstand. Inspireret af udstillinger i ind- og udland diskuterer vi meget på min skole, om det er mere interessant at kunsten opgiver sit sædvanlige virkefelt og nærmer sig samfundets øvrige ikke-kunst aktiviteter, som for eksempel servere pølser i en pølsevogn.
Det er for mig at se udtryk for en lidt trist mangel på tro på, at kunsten i sig selv - med det udvidede kunstbegreb og det hele - er i stand til at deltage i samfundslivet.
Jeg mener, at kunst nytter, at kunst skal ytre sig i samfundet som kunst, at det har sit suveræne vidensfelt, og derfor er jeg kritisk overfor den kontekstualiserede kunst. De kontekstualiserende kunstnere bør tage skridtet fuldt ud og eksempelvis blive pølsemænd, hvis de vil undgå, at ambitionen om, at kunsten opløser sig i livspraksis, skal blive andet end endnu en niche indenfor institutionen.
Som Bjørn Nørgaard, der holdt op med at lave kunst og startede et trykkeri, eller som Hein Heinsen, Stig Brøgger og Mogens Møller, der i en årrække flyttede ind på Arkitektskolen og underviste, fordi det var den sociale organisering af rummet i arkitekturen og i den menneskelige livspraksis, der optog dem.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her