Læsetid: 5 min.

Præsident med lig i lasten

19. marts 1999

Bolivias præsident har forlængst lagt generaluniformen, men retssagen mod Pinochet i London ripper op i de gamle sår, og imens prøver hans politiske fjender at vække de spanske undersøgelses-dommeres interesse

LA PAZ - Et yndet brugt arkivbillede i boliviansk presse viser de facto præsident Banzer i kærlig omfavnelse med ligeledes de facto præsident Pinochet. Dengang midt i halvfjerdserne var det to af Sydamerikas frygtede generaler, der mødtes for at udrede hundrede års grænsestridigheder mellem deres lande. To meningsfæller, som begge havde besluttet, at folket havde det bedst i deres nådesløse jerngreb som beskyttelse mod socialismens falske fristelser.
Trods uniformernes fælles forståelsesramme var anstrengelserne forgæves. Chile og Bolivia har den dag i dag kun begrænsede diplomatiske forbindelser, og det forkætrede spørgsmål om bolivianernes adgang til Stillehavet er uløst.
Det piner stadig Bolivias præsident Hugo Banzer Suárez. Den gamle general forsøger at hævde sit lands havrettighed ved hver given lejlighed. Men et godt gæt er, at Sydamerikas eneste eks-diktator, der i dag kan kalde sig demokratisk valgt præsident, er mere end almindelig lykkelig for, at forholdet til sin dengang diktatorkollega Augusto Pinochet aldrig nåede at blive rigtig hjerteligt efter det famøse møde.
Bolivias mørke fortid, som længe har været et ubehageligt og irriterende men også ret harmløst emne, som journalister og de politiske modstandere kunne drille præsidenten med, kan pludselig gå hen og blive en alvorlig affære.
Siden fængslingen i London er Pinochet blevet det dårligst tænkelige selskab for eks-diktatorer, og enhver sammenligning bærer en fært, der måske kan sætte det spanske retssystem på sporet og resultere i diplomatiske ydmygelser og internationale arrestordrer.

Sammenligning halter
Præsident Banzers støtter og partifæller har derfor de sidste måneder arbejdet ihærdigt på at slå deres budskab fast i landets medier: Banzer er ingen Pinochet.
"Det er en fornærmelse, at lave denne sammenligning," erklærede vicepræsidenten Jorge Quiroga således i oktober i fjor, da journalisterne spurgte om retssagen i Europa kunne få en boliviansk udløber.
Der er da også unægteligt væsentlige forskelle mellem Bolivias nuværende præsident og Chiles vrisne olding, der trods valgnederlaget for ti år siden til tider har fungeret som "skyggediktator".
Siden Bolivias overgang til demokrati har Banzer derimod som partiformand for Acción Democrática Nacionalista (ADN) gennem tyve år ladet sig opstille til vælgernes dom. Han har dannet parlamentarisk grundlag for, at de tidligere fjender i Movimiento de Izquierda Revolucionaria (MIR) kunne få præsidentposten - et parti, der var ulovligt, og hvis ledere blev fængslede, torturede og eksilerede under Banzers regime fra 1971 - 1978.
Belønningen kom for to år siden, da MIR sagde tak for sidst og placerede Banzer i spidsen for regeringskoalitionen efter, at han som præsidentkandidat for sit parti havde opnået lidt over en femtedel af stemmerne.
Den tidligere general nyder tydeligvis rollen som ældre landsfader, når han iført vindjakke og fulgt af fotografer bevæger sig ud blandt folket.
De politiske indercirkler har forlængst sluttet fred med generalen, og vælgerne har op igennem 90'erne været på støt flugt væk fra de venstrefløjspartier, der stadig måtte ønske et opgør med diktaturregimerne.
Grupperinger af overlevende og efterladte var stort set de eneste, som stadig interesserede sig for Banzer-regimets samvittighed: omkring 200 døde og forsvundne, tusinder af fængslinger for "krænkelser mod systemet", og omkring 20.000 politiske modstandere drevet i eksil.
Den bemærkelsesværdige demokratiske "renselsesproces" syntes med andre ord fuldbragt, lige indtil udleveringssagen mod Pinochet pludselig skaffede hans politiske fjender et lydhør publikum ved Spaniens domstole og i den internationale presse.

Kondorplan belaster
Især en angiveligt omfattende dokumentation for Bo-livias deltagelse i "Operación Cóndor", der er afleveret til undersøgelsdommer Baltazar Garzón, kan blive belastende for Banzer.
Kondorsamarbejdet er en hjørnesten i anklagerne mod den chilenske eks-diktator, fordi det rækker ud over landegrænserne og derfor kan være underlagt international lov.
Aftalen i 70'erne mellem flere sydamerikanske lande og med Pinochet som den store drivkraft, gik kort fortalt ud på at kunne jage mistænkte, politiske fjender overalt uden hensyn til grænser og eventuelle amnesti-beskyttelse.
Konfronteret med anklagerne om Bolivias involvering sværgede præsident Banzer i første omgang på, at han "aldrig havde kendt til eksistensen af Operation Kondor." Siden har han indrømmet faktisk at have hørt om kondorplanen engang som "et net af efterretningsoplysninger mellem regeringer, der forsøgte at forsvare sig mod dem, der ønskede at omstyrte dem."
Benægtelserne virkede som en rød klud helt ind i Parlamentet, hvor politikere, som i deres ungdom selv sammen med deres sydamerikanske forbindelser havde mærket Banzers jernhånd, ikke accepterede Banzers afvisning af "kondorens" tilstedeværelse i Bolivia.
"Vi kan ikke lyve for os selv eller glemme den tid, selv om vi heller ikke må leve fanget af fortiden," erklærede parlamentets præsident Hugo Carvajal, der som MIR-medlem i dag er politisk allieret med Banzer, men som i 70'erne var en af de studenterledere, der blev arresteret og tortureret.
En politisk undersøgelse af Bolivias rolle i kondor operationen blev sat i værk sidste år, men tanken om officielt at aflevere rapporten til den spanske undersøgelsdommer er igen blevet opgivet. Det er nu op til Carvajal og andre utilfredse MIR politikere, om de som privatpersoner vil sende resultatet af undersøgelsen til Spanien.

De var ikke engle
Præsident Banzer har tydeligvis ikke i sinde at komme sine modstandere i møde for på den måde at bevise sit demokratiske sindelag. Tværtimod har han på ægte Pinochet-maner luftet tanken om, at han er oppe imod en international socialistisk sammensværgelse, der handler i ly af europæiske regeringer.
Den uforsonlige linje var også lagt op til præsidentvalget for to år siden. Da han blev mødt med spørgsmålet.
- Og de døde hr. general? lød hans lakoniske svar:
"De var ikke engle."
Måske ikke, og ingen kan påstå, at overgrebene under Banzer bare tilnærmelsesvis nåede det omfang, de fik i nabolandene Chile og Argentina, men lidelserne var de samme. Også fra Bolivia i 70'erne er der vidnesbyrd om tortur, voldtægter, forfølgelser, undertrykkelse, eksileringer, henrettelser og forsvindinger.
Selv om mange ser ham som en af de vigtigste støtter for Bolivias vej fra diktaturer til en demokratiske udvikling, er præsident Banzer heller ingen engel.
Det virker stadig som en fjern mulighed. Men før de spanske undersøgelsdommere eventuelt beslutter sig for at tage ham med i købet, ville det pynte en hel del på billedet af "generalen", hvis han viste storsindet til forsoning og ikke bare fortsat pudsede glorien.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu