Læsetid: 2 min.

Reformaftale sprænger EU-budget

12. marts 1999

Landbrugsministrenes aftale om en reform af EU's fælles landbrugspolitik sprænger budgetramme med over 50 milliarder kroner. Flere eksperter kritiserer reformen

Prisen
Landbrugsministrene har kastet en varm økonomisk kartoffel videre til EU's topmøde i Berlin den 24.-25. marts, der blive svær at sluge for i hvert fald økonomi- og finansministrene.
Den foreslåede reform af den fælles landbrugspolitik, der skønnes at koste ialt 314 mia. euro - eller ca. 2300 mia. kr. - fra år 2000 til 2006, er blevet dyrere end forventet.
Den britiske premierminister Tony Blair gav via en talsmand i går udtryk for en vis skuffelse, over at man ikke har formået at dæmpe den fortsatte udgiftsvækst på landbrugsbudgettet:
"Det er ikke tilfredsstillende".
Landbrugsudgifterne spiser stadig mere end halvdelen af EU's samlede budget, og landbrugsministrenes udspil til en reform ligger syv mia. euro over den budgetramme, som EU's stats- og regeringscheferne fastlagde på topmødet i sidste måned.
Det kan bringe reformen i fare, mener den franske landbrugsminister Jean Glavany.
Han sagde i går, at "aftalen risikerer at blive afvist på Berlin-topmødet, fordi den overskrider målet om budgetstabilitet".

Dyre kompromisser
Flere økonomer retter en skarp kritik af landbrugsaftalen.
Den uafhængige analytiker Brian Gardner siger til nyhedsbureauet Reuters, at "prisnedsættelserne ikke er tilstrækkelige". Og Peter King, der er økonom ved den halvoffentlige organisation, UK Home Grown Cereals Authority, vurderer, at Berlin-topmødet kan blive nødt til, at overveje at skære yderligere i den direkte støtte til landmændene.
EU's landbrugskommissær Franz Fischler, der er hovedarkitekten bag reformen, har forsvaret det sene natteforlig og sagt, at der er tale om "en historisk reform".
"Vi har aldrig gennemført en så vidtgående reform før. Ekstraomkostningerne er holdt indenfor en overskuelig grænse," siger han.
Kompromisser i de sene nattetimer, der bl.a. til Spaniens store tilfredshed pumpede ekstra støttepenge over til vinproducenterne og udskød reformen af mælkeordningerne til 2003, gjorde reformen dyrere end Kommissionens oprindelige udspil.
Præsidenten for det danske landbrugsråd, Peter Gæmelke, der både kan se plusser og minusser i reformen, beklager, at "man ikke har gjort nok for at gøre mælkesektoren mere markedsorienteret og klar til EU's udvidelse mod øst."
Landbrugsministrene kunne heller ikke enes om den såkaldte "degressionsmodel", der er teknisk metafor for ideen om gradvis at reducere de direkte subsidier til landmændene.
Tyskland har bl.a. støttet af Storbritannien slået til lyd for en delvis renationalisering af landbrugsstøtten, men den ide har Frankrig saboteret.
Den britiske landbrugsminister Nick Brown mener, at stats- og regeringscheferne bliver nødt til at diskutere yderligere nedskæringer i støtten, hvis man skal opnå de krævede budgetsparelser.

Budgetreform
Det er ikke kun EU's landbrugsbudget, der er på spil.
På Berlin-topmødet er det planen, at man skal lave en samlet budgetreform - Agenda 2000 - der også sanerer støtteordningerne under samhørighedsfonden og gør EU klar til udvidelsen mod øst. Portugal har sammen med Grækenland, Spanien og Irland været de store modtagere af EU-penge fra samhørighedsfonden, og Portugal har som det eneste af de fire lagt afstand til landbrugsministrenes reformforslag. Mens den spanske regering anført af landbrugsminister Loyola de Palacio jubler over at fået nogle ekstra gevinster for mælken og vinen, så ville den portugiske landbrugsminister Antonio Capoulas Santos ikke godkende den samlede landbrugspakke.
I næste uge får EU's finansministre lejlighed til at diskutere reformen og her bliver opgaven bl.a. at tilfredsstille portugiserne.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her