Læsetid: 5 min.

Reformkræfter vinder lokalslag i Iran

2. marts 1999

Magtkampen mellem moderate og konservative skærpes i Iran. Præsident Khatamis politiske reformer risikerer at løbe ud i sandet, hvis de ikke følges op af forbedrede levevilkår

Analyse
Siden hans valg til præsident i maj 1997 har demokratiske reformer stået øverst på Mohammad Khatamis dagsorden. Gennemførelsen af valg til lokale islamiske råd i fredags er derfor endnu en sejr for Khatamis reformlinje.
Oven i købet tyder de foreløbige valgresultater på, at pro-Khatami kandidater overalt i landet har vundet en overvældende sejr.
Som ved valget i maj 1997 er det især kvinder og unge, der har sikret Khatami og hans tilhængere sejren, hvilket tyder på, at den store tillid, disse grupper viste Khatami for knap to år siden, stadig er intakt.
Det samme tyder den relativt høje stemmeprocent på ca. 65 på.
Ganske vist ligger den fem procent under præsidentvalget i 1997, men sammenlignes den med det seneste valg i Iran, der fandt sted i oktober sidste år, er den høj.
I oktober, hvor det var valg til det vigtige Eksperternes Råd, det handlede om, var den under 50 procent.
Forskellen finder utvivlsomt sin begrundelse i, at der ved de netop overståede valg, reelt var forskellige kandidater at vælge mellem i modsætning til oktober, hvor de konservative fuldstændig styrede udvælgelsen af kandidater med den konsekvens, at resultatet var givet på forhånd.
I oktober skulle godkendelse af opstillingsberettige kandidater finder sted i det såkaldte Vogternes Råd, der helt er domineret af konservativt indstillede tilhængere af den religiøse leder Ali Khamenei.

Reformsejr i Teheran
Ved valget til de islamiske råd var det et udvalg under parlamentet, som skulle stå for proceduren.
Flertallet i parlamentet er konservative og udvalget forsøgte som i oktober at forhindre, at flere af Khatamis mest markante og populære tilhængere kunne opstille.
Det førte til en magtkamp mellem parlamentets konservative formand, Nateq-Nouri, og Khatami, der endte med, at et voldgiftsudvalg blev nedsat. Resultatet var, at kandidater som f.eks. den tidligere og kontroversielle indenrigsminister, Abdullah Nouri, alligevel fik lov at opstille. Med knap 10.000 stemmer topper han valglisten i Teheran.
Foreløbige resultater tyder på, at Khatamis tilhængere har vundet flertal i 13 ud af 15 byer heriblandt Teheran og Isfahan, der begge indtager nøglepositioner i den pågående magtkamp mellem konservative og reformtilhængere.
Således så man sidste år Teherans tidligere borgmester Karbaschi blive gået efter anklager om korruption.
Karbaschi, der inden han kom til Teheran havde været en meget populær borgmester i Isfahan, er kendt for sine forbedringer på miljø-området, boligbyggeri og i kulturlivet, altså netop de områder, som mange af de unge vælgere prioriterer højt.

Blokeret i parlamentet
De politiske intriger, der omgav sagen mod Karbaschi, viser i sig selv, at byrådene og borgmesterposterne faktisk spiller en vigtig rolle i det politiske liv i Iran.
Spørgsmålet om gennemførelse af lokalvalg har været på dagsordnen i Iran siden revolutionen for 20 år siden. De er ikke blevet til noget før i fredags, fordi alle reformer om deres gennemførelse simpelthen er blevet blokeret enten i parlamentet eller i de religiøse råd, der overvåger, at forfatningen overholdes.
Reelt har det handlet om, at de mullaher, der sidder på magten, har været bange for, at de med større folkelig deltagelse i den politiske proces ville miste indflydelse og privilegier, ikke mindst af økonomisk art.

Styrkelse af demokrati
Retorisk har de konservative hele tiden talt for deres gennemførelse, men reelt har de altså kæmpet imod. Med afviklingen af lokalvalg i fredags, er det lykkedes Khatami at fange dem i deres egen retorik.
Det er sket ved, at han lige siden sin indsættelse som præsident nidkært har holdt fast i, at demokratiske reformer og forbedringer i civilsamfundet er helt afgørende for en videreførelse af Den Islamiske Republik.
Det er derfor ikke tilfældigt, at det i hans regeringstid netop er Indenrigsministeriet, der har stået blæst om.
Sidste sommer lykkedes det således det konservativt dominerede parlament at få afsat Abdullah Nouri, der som indenrigsminister netop havde kæmpet for realisering af valg til de islamiske råd. Khatami svarede igen ved at udnævne Nouri til vice-præsident samtidig med, at efterfølgeren straks bebudede, at lokalvalg ville have højeste prioritet.
Deres gennemførelse i fredags er klart en styrkelse af demokratiet i Iran. For det første er de en klar opbakning til den folkekære præsident.
For det andet har deres afvikling været med til at styrke civilsamfundet rundt omkring i landet samt skærpet bevidstheden om, at folkestyre også er en mulighed i Iran.
For det tredje vil der ske en udskiftning på en række nøgleposter i det lokalpolitiske miljø, hvor reformtilhængere vil overtage pladserne fra de konservative.
Islamiske lokalråd kan langt hen vejen sammenlignes med danske by-og amtsråd: de skal vælge borgmestre for fire-årige perioder, de skal stå for gennemførelse af initiativer inden for områder som sundhed, kultur, uddannelse, offentlig trafik, byudvikling og de skal føre kontrol med, at de offentlige midler bliver brugt i overensstemmelse med deres formål. Endelig har de bemyndigelse til at opkræve skatter.

Mullahere opgiver ikke
Valgets gennemførelse og resultat kan på denne baggrund kun tolkes som en entydig sejr for reformtilhængerne i Iran, der vil lægge et yderligere pres på mullah-styret, fordi præsternes råderum vil blive yderligere begrænset. Som sådan et klart positivt resultat for Khatami.
Al erfaring peger dog i retning af, at mullaherne ikke har til sinds at opgive deres privilegier.
De vil derfor efter alt at dømme forsøge at skærpe magtkampen på andre områder, hvor bl.a. de konservativt dominerede domstole vil tjene som instrumenter, sådan som det er sket tidligere, bl.a. mod den liberale presse.
Et forvarsel om denne magtkamp kom allerede i lørdags, hvor en af de moderate mullaher, Mohsen Kadivar, blev arresteret for at have fremsat fornærmende udtalelser om Ayatollah Khomeini og den nuværende religiøse leder Ali Khamenei.
Kadivar, der er kendt for sin støtte til Khatami og sine kritiske udtalelser om præstestyret, skal stilles for en af de særlige præste-domstole, der ingen belæg har i forfatningen.
Kritikere har i iransk presse fordømt arrestationen som ulovlig og alene politisk motiveret.

Forsonlige toner
Ved siden af den skærpede magtkamp inden for systemet vil Khatamis succes også blive truet af Irans elendige økonomi: lave oliepriser, fejlslagne investeringer, forkerte prioriteringer, tårnhøj arbejdsløshed, stor udlandsgæld og en inflation på omkring 30-40 procent gør det overordentlig vanskelig for Khatami at indfri forventningerne om bedre levevilkår for flertallet af iranere.
Den kredit, han har som følge af fremskridt på det politiske område, står derfor i fare for at blive ædt op af mangel på forbedringer i folks økonomiske situation.
Det er derfor helt afgørende for Khatami, at det lykkes ham at følge de politiske reformer op med forbedrede levevilkår.
Det bliver imidlertid vanskeligt, fordi op mod 30-40 procent af den iranske økonomi kontrolleres af konservative mullaher gennem de meget rige private fonde.
Det er på denne baggrund, at Khatamis forsonlige toner over for udlandet, herunder EU og USA, skal ses: Han har brug for deres investeringer og forståelse for Irans gældssituation.
Udebliver forbedringer i levevilkår, er der risiko for, at folkets tillid til Khatami forsvinder og afløses af social uro med optrapning af volden tilfølge.
Det er med andre nu, at den såkaldte kritiske dialog kan vise sin betydning.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her