Læsetid: 4 min.

Rent, sikkert og billigt

6. marts 1999

Det moderne fængsel er blevet til en eksklusionsfabrik, hvor de indsatte skal lære at vænne sig til at være ekskluderet af samfundet

Californien har fået et supermoderne fængsel, der vil tjene som model for resten af nationen. Pelican Bay symboliserer vor filosofi om, at den bedste måde at begrænse kriminalitet på, er at sætte dømte kriminelle bag tremmer."
Sådan sagde den daværende guvernør i Californien, da han den 14. juni 1990 indviede det nye fængsel Pelican Bay. Om det samme fængsel skrev Los Angeles Times 1. maj 1990 entusiastisk:
"Pelican Bay er gennemautomatiseret, så de indsatte nærmest ingen direkte kontakt har med betjente eller andre indsatte. I toogtyve en halv time om dagen er de indsatte afsondret i deres vinduesløse celler, der er bygget af massive blokke af beton og rustfrit stål, så de ikke får adgang til materialer, som de kan forarbejde til våben. De arbejder ikke i fængselsvirksomheder, de har ikke adgang til fritidsbeskæftigelser; de omgås ikke andre indsatte. Indsatte spiser alle måltider i deres celle og forlader den kun for at tage korte brusebade og få 90 minutters fysisk udfoldelse om dagen. De bader alene, bevæger sig alene rundt i trøstesløse små cementbelagte gårde omgivet af seks meter høje cementmure dækket af metalplader. Dørene til deres celler åbnes og lukkes elektronisk af betjenten i vagtrummet."
"Ved første øjekast, ser fængsler som Pelican Bay ud som en super high-tech udgave af et panoptikon - filosoffen Jeremy Benthams drøm om total kontrol gennem total overvågning," siger den polske sociolog Zygmunt Bauman i sin nyeste bog Globalization og fortsætter:
"Hvor koncentrationslejrene var totalitarismens laboratorium, og det forbedrende panoptiske fængsel var industrisamfundets laboratorium, er de supersikre fængsler 'globaliseringens' laboratorium - det sted, hvor globaliseringens affald bliver testet, og dets grænser udforsket."
Det moderne fængsel er en eksklusionsfabrik, hvor de indsatte skal lære at være ekskluderet af samfundet. De uønskede skal ikke lave vrøvl, men være immobile, mener Bauman.

Anstalt for passivitet
Staten Californien bruger i dag lige så mange penge på sit fængselsvæsen som på højere uddannelse. Årsagen til, at fængslerne kan retfærdiggøre en så enorm budgetpost, er, at der i en globaliseret verden ikke er brug for så mange på arbejdspladserne, mener Bauman.
"Hele pointen med den moderne fængselsindustri er ikke, at folk skal lære, men at de skal glemme den arbejdsetik, som industrisamfundet måtte have lært dem, og dermed gøre dem klar til den globaliserede fleksible kapitalismes tidsalder, hvor der ikke er plads til alle," siger Zygmunt Bauman.
I USA steg antallet af indsatte i fængsler fra 230 indsatte pr. 100.000 indbyggere i slutningen af tresserne til 649 pr. 100.000 i 1997. Det betyder, at over to procent af den amerikanske befolkning enten er i fængsel, venter på en dom eller er under overvågning af fængselssystemet. Fra 1983 og frem til i dag er antallet af indsatte i USA mere end fordoblet.
Myndighederne forsøger at klare fængselspresset med strategiske udliciteringer - selv dødsstraf udføres nu af private fængsler, der ikke er blege for at reklamere med, at de yder denne 'service' billigere end det offentlige.
Både i Storbritannien og USA er dele af fængselsvæsnet blevet privatiseret.
"Fængsler er underligt nok altid en sikker investering," siger professor ved London School of Economics, Stanley Cohen. "For der er altid kunder i butikken, og der er ikke nogen, der kunne finde på at brokke sig. De bliver brugt, uanset om de virker eller ej."
Der er mange penge i fængsler - det har været et sandt goldrush i de seneste år. I USA bliver der bygget et nyt fængsel om ugen, og mange entreprenører og arkitekter konkurrerer om, hvem der får den næste byggeopgave. William A. Stimson er Senior Partner i et arkitekt-, ingeniør-og planlægningsfirma, der har "specialiseret sig i kvalitetsdesignede miljøer for strafferetslige institutioner".
Og i en artikel med titlen A better Design for Safer Detention on Death Row beskriver Stimson, hvorledes han mener, at 'designet' skal være på dødsgangene. De indsatte skal ikke have kontakt til hinanden men overvåges af fængselsbetjente, som "vil opfange enhver uregelmæssighed" hos fangen. På Internettet reklameres der med konstruktion og design af fængsler. Verdens største internet-tour rundt i "sikre, rene og billige fængsler" kan findes på internetadressen www.prisonreit.com.

Selvopfyldende profeti
Nils Cristie, professor i kriminologi ved Oslo Universitet, skriver i sin bog Kriminalitetskontrol som Industri, at "der er ingen direkte sammenhæng mellem antallet af fængselsdomme og kriminalitetsniveauet i et land."
Antallet af indsatte i et land har en begrænset værdi som målestok for kriminaliteten. I Danmark viser undersøgelser klart, at kriminaliteten falder.
Rigspolitichefen konstaterer i rapporten Vold på gaden, i hjemmet og på arbejdet, at "risikoen for at blive udsat for vold har udvist en faldende tendens den seneste halve snes år. Voldens faldende tendens bekræftes af skadestueopgørelser for behandlede voldsofre samt politiets anmeldelsstatistik vedrørende alvorlig og særlig alvorlig vold".
Alligevel bliver antallet af fængslinger brugt i den politiske debat. F.eks. krævede Dansk Folkeparti (15.1.98) og af Det Konservative Folkeparti og Venstre (19.11.98) i forbindelse med folketingets debat om øget indsats overfor de 12 til 19 årige, at der må flere sanktioner til for at stoppe de mange fængslinger. Samfundets fængslinger bliver en selvopfyldende profeti. Professor Stanley Cohen siger:
"Det paradoksale ved brugen af fængsler er, at jo mere de bliver kritiseret, desto mere bruger man dem."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu