Læsetid: 2 min.

Ridser i Ugandas image som Østafrikas perle

4. marts 1999

Mordet på otte turister bidrager til et stigende negativt billede af Uganda

ANALYSE
I mandags blev otte udenlandske turister pryglet og derefter hakket ihjel med macheter i Uganda. De koldblodige mord har rystet folk i den vestlige verden inklusive Danmark, hvorfra to piger var tæt på dramaet.
De bestialske mord er et led i en fortsat kæde af hændelser og problemer, der rokker ved billedet af Uganda som et fredeligt og fremgangsrigt land, der har skilt sig markant ud i forhold til de uroplagede naboer Sudan, Rwanda og Den Demokratiske Republik Congo (tidligere Zaire).
Siden Ugandas præsident, Yoweri Museveni, kom til magten i 1986 har det østafrikanske land undergået en sand forvandling. Før Museveni var der 20 års diktatur under blandt andre Idi Amin, borgerkrig og økonomisk tilbagegang.
Nu er der fremgang, og f.eks. hovedstaden Kampala er blevet et behageligt sted at leve. I 1998 var der en økonomisk vækst på 5,5 procent sammenlignet med to-tre procent i industrilandene. Bortset fra militser i det nordlige og vestlige grænseegne, så er landet forholdsvis fredeligt og stabilt. Men billedet af en sjælden succes i Afrika er dog ved at blegne. De seneste formørkelser af Afrikas Stjerne, som nogle kalder landet, er mordene i mandags og et bombeattentat 14. februar i hovedstaden Kampala, som kostede seks mennesker livet. Men øjenbrynene hos diplomater og udenlandske investorer har været løftet længere.
I flere år har der været udenlandsk skepsis over for Musevenis 'ingen-parti'-demokrati, der indebærer, at præsidentens National Resistance Movement sidder solidt på magten. Det gør bevægelsen, fordi partipolitisk virksomhed er ulovligt, og der er indskrænkninger i forenings- og forsamlingsfriheden. Danida, der har Uganda, som den næststørste modtager af bistand, mener dog, at der sker fremskridt i forhold til demokratisering og henviser til afholdte valg i 1997-98.
En anden kilde til kritik er den udbredte korruption. Misbruget af penge kom op at vende, da de udenlandske bistandsgivere i december i fjor diskuterede den fortsatte bistand til Uganda. Landet er som led i ellers vellykkede økonomiske reformer i gang med en omfattende privatisering af statsvirksomheder. Denne privatisering har hidtil været plaget af korruption. Kort før bistandsdonormødet i december blev Musevenis bror, general Salim Saleh, tvunget til at gå af som forsvarsrådgiver for præsidenten på grund af korruption..
En tredje stor bekymring ved Uganda er landets voksende udgifter til militæret. Der er forståelse for, at Musevenis styre er nødt til at bruge penge på at bekæmbe militser i grænseegnene f.eks. Herrens Modstandsbevægelse i nord, der er kendt for sin anvendelse af børnesoldater, og i vest Interahamwe-militsen, der stod bag mandagens mord og ikke mindst folkemordet i Rwanda i 1994. Men at Uganda skal have soldater 1000 kilometer inde i Den Demokratiske Republik Congo for at hjælpe tutsi-oprørerne, det forstår de færreste udenlandske bidstandsdonorer. Efter mødet i december gav de bilaterale donorer således udtryk for stærk bekymring og udtalte, at de voksende militærudgifter vil kunne "underminere Ugandas makro-økonomiske stabilitet.
Donorerne var dog ikke mere bekymrede i december, end at de gav tilsagn om det hidtil største beløb i bistand til Uganda. Årsagerne til skulderklappet er bl.a. regeringens indsats inden for sundhed og uddannelse, og at donorlandene heriblandt Danmark i forhold til den hjemlige opbakning har stor brug for at holde liv i en af kontinentets få succeshistorier.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu