Læsetid: 2 min.

Sag om Trigon-reder i langdrag

13. marts 1999

Våben er stadig et kildent emne i forholdet mellem Danmark og Sydafrika

Når statsminister Poul Nyrup Rasmussen på tirsdag har tre kvarter til politiske samtaler med Sydafrikas præsident Nelson Mandela, vil de sikkert ikke tale om det: Udleveringen af den danske skibsreder Anders Jensen, og Sydafrikas stigende udgifter til våbenindkøb.
Den nu 78-årige Anders Jensen er i Danmark sigtet for i slutningen af 1970'erne at have stået bag smugling af 6.000 ton våben, ammunition og sprængstoffer til det sydafrikanske apartheid-styre. Sydafrika var på daværende tidspunkt omfattet af FN's våben-embargo. Anders Jensen har boet i Sydafrika, siden han flygtede dertil i 1983.
"I november i fjor sendte vi en udleveringsbegæring på Anders Jensen til de sydafrikanske myndigheder. Siden da har vi ikke fået noget svar på vores henvendelse. Jeg kan ikke oplyse, hvorfor det trækker ud," siger chefen for Justitsministeriets internationale kontor, Jakob Scharf.

Forsøgt udleveret
Når udleveringssagen mod Anders Jensen først nu for alvor ser ud til at komme i gang, hænger det sammen med flere ting. I 1984 forsøgte de danske myndigheder at få ham udleveret, men det sagde apartheid-styret nej til. Siden har sagen verseret i det danske retssystem, fordi Anders Jensens advokat mente, at sagen var forældet.
Men det er blevet afvist, eftersom Anders Jensen flygtede og dermed unddrog sig forfølgelse. Sidste år afsagde Østre Landsret en fængslingskendelse over manden. Nu mangler der så en reaktion fra de sydafrikanske myndigheder og en afklaring af, hvordan udleveringsaftalen er mellem Sydafrika og Danmark. Ifølge Informations kilder er der ikke noget politisk, der hindrer en udlevering.

Materiel for 32 mia.
Det drejede sig også om våben, da adskillige medlemmer af Folketingets udenrigspolitiske udvalg for nogle måneder siden beklagede sig over Sydafrika. Den sydafrikanske regering vil over 15 år bruge 32 milliarder kroner på indkøb af militært udstyr, blandt andet Gripen-fly fra Sverige.
De store våbenkøb fik medlemmerne af Udenrigsudvalget til at sætte et stort spørgsmålstegn ved fornuften i, at Danmark i perioden 1994-2001 giver overgangsbistand for 900 mio. kr. til et land, som åbenbart vil øge sine militærudgifter.
Udviklingsminister Poul Nielson affærdigede kritikken med, at Sydafrika relativt set ikke har noget stort forsvarsbudget, og at landet med de mange konflikter i Afrika bl.a. i Den Demokratiske Republik Congo og Angola har et legitimt behov for et velfungerende militær.
I Sydafrika har kirken og folkelige organisationer protesteret meget over de kommende storindkøb af militært isenkram og mener, at pengene vil være givet langt bedre ud til sociale formål som at forbedre uddannelses- og sundhedssystemet.
Viceforsvarsminister Ronnie Kasrils har bl.a. forsvaret udgifterne med, at øget uro i nabolandene kan medføre flere flygtninge til Sydafrika. Han har sagt:
"Siden 1994 har vi forklaret, at selv om den kolde krig og apartheid nu er overstået, så kan vi ikke forvente en varende fredsdividende."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu