Læsetid: 1 min.

En samlet Ørskov

19. marts 1999

Ørskov gør det ubegribelige begribeligt

Willy Ørskovs (1920-90) tre teoretiske værker Aflæsning af objekter fra 1966, Objekterne fra 1972 og Den åbne skulptur - og udvendighedens æstetik fra 1987 er nu genudgivet samlet. Ørskovs objekt-poetik blev en bibel for unge skulptører i 70'erne og 80' erne (Ørskov var professor ved Kunstakademiet 1978-84) og er den dag i dag et af de vigtigste bidrag til skulpturens teori på et moderne grundlag. Som billedhugger arbejdede han selv ad to veje:
Han teoretiserede over skulpturen - brugte den som erkendelsesredskab - og han skabte selv via egne skulpturværker en dokumentaion af sine teorier.
Hans konsekvente tænkning resulterede i nogle højst aparte og dybt fascinerende skulpturer - fra de famøse 'pneumatiske skulpturer', (luftskulpturer) til volumener i andre i materialer som gips, sten, ler eller bronce. En skulptur definerede Ørskov i 1962 som en materie, der eksisterer i tid, rum og energi. Hans pneumatiske skulpturer var 'nulpunktsorienterede', dvs. ligesom musik forholder sig til stilhed, ville også hans pneumatiske skulpturer forsvinde - blive til intet - når luften gik af dem.
I 1987 skriver Ørskov klogt - som en posthum kommentar til den verserende diskussion af samtidskunst - at vi ikke kan undvære kategorierne i kunsten:
"Kunstværket fungerer kun ved polarisering med ikke-kunst, som det viser tilbage til og etablerer en tærskel overfor - en tærskel som samtidig er tærsklen mellem imaginært og reelt"...vi kan let havne "i den tilstand, hvor alt er kunst - hvormed også intet er kunst."

*Willy Ørskov: Samlet. 389 s., ill. 199 kr. Borgen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her