Læsetid: 6 min.

En serber bryder sammen

23. marts 1999

Danmark udviste en serbisk asylansøger med en dom på 11 års fængsel for at have deltaget i krigen. Nu prøver han at komme sig over et nervøst sammenbrud

UDVIST
NOVI SAD, SERBIEN - Han er nervøs og ryster, så alle i hans nærhed bliver smittet med nervøsitet.
"I dag har jeg det meget bedre," siger han, men et ulykkeligt udtryk i hans ansigt dementerer bedringen.
Den 25-årige Ratomir Subotic er netop kommet ud fra den psykiatriske afdeling på hospitalet i Novi Sad i Serbien. Han brød sammen, efter at han blev sendt tilbage fra Danmark, hvor han havde søgt politisk asyl.
Ratomir Subotic tilhører en gruppe på over 100 serbere fra Kroatien, som søgte til Danmark sidste år. Kun få af dem har fået asyl, men flere skjules rundt omkring i Danmark. Lyngby-præsten Leif Bork Hansen er sigtet af politiet for at hjælpe med at skjule serberne.
Serberne flygter fra området Østslavonien i det østlige Kroatien, som for et år siden overgik til Kroatien som led i en fredsaftale. Men civile kroater truer og chikanerer i dag serbere i Østslavonien, som med hjælp fra Serbien tog kontrol med området under krigen i 1991, da Kroatien rev sig løs fra Jugoslavien.
Dengang var Ratomir Subotic kun 17 år og opholdt sig slet ikke i Østslavonien, men i sikkerhed i Serbien på grund af krigen, siger han. Alligevel blev han samme år idømt 11 års fængsel af en kroatisk militærdomstol for at have deltaget i væbnet oprør, siger han.
På trods af dommen lykkedes det ham at få et kroatisk pas og rejse til Danmark.
"Jeg ved ikke, hvorfor de kroatiske myndigheder undlod at anholde mig, da jeg bad om et nyt pas. Måske var det, fordi jeg overgav min sag til en menneskeretsorganisation i området," siger Ratomir Subotic. "Flere af mine venner blev anholdt af de kroatiske myndigheder, og de afsoner nu," siger han.

Amnestilov virker ikke
Officielt har Kroatien indført amnesti, men loven fungerer ikke i praksis, siger kroatiske menneskeretsorganisationer og internationale organisationer som Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE). Det var også loven om amnesti, som var medvirkende til, at Danmark afslog Ratomir Subotics ansøgning om asyl. Han kom til Danmark i maj sidste år, umiddelbart før Danmark indførte visumtvang for kroatiske statsborgere.
Midt i november sendte de danske myndigheder Ratomir Subotic med fly til den ungarske hovedstad Budapest, og derfra tog han til Novi Sad i det nordlige Serbien, hvor hans søster bor.
"Allerede da han kom tilbage fra Danmark, kunne vi mærke, at der var noget galt. Han var ikke sig selv," siger hans mor, Jovanka Subotic, der modtog ham i Novi Sad.
Hans forældre bor stadig i Østslavonien, og det var først, da deres søn besøgte sit barndomshjem omkring nytår, at det for alvor begyndte at gå ned ad bakke for ham.
"Han kunne ikke huske, hvad han havde fået til morgenmad. Han sad bare hele dagen og stirrede ud i luften. Han var bange, og en dag fik han et sammenbrud," siger hans mor.

Glemmer sit liv
Ratomir Subotic husker ikke meget af det.
"Der er noget galt med min hukommelse. Jeg glemmer perioder af mit liv," siger han.
Men hans mor husker det.
"Vi måtte krydse grænsen med ham og tage tilbage til Serbien for at indlægge ham på hospitalet i Novi Sad," fortæller moderen. Han var indlagt i seks uger og er først kommet hjem i begyndelsen af denne måned.
"Jeg har aldrig haft problemer med at huske før," siger Ratomir Subotic.
Hans mor fortæller, at han altid har været en glad og sund dreng.
"Jeg har stadig problemer, men det går bedre. Jeg får medicin og går til kontrol på hospitalet," siger han.
Forældrene tror, hans psykiske problemer har noget at gøre med en oplevelse i Danmark. Kort før han blev udvist af Danmark, dukkede politi med hunde en morgen op på det asylcenter ved Gudme på Fyn, hvor han opholdt sig.
Den episode kan Ratomir Subotic huske.
"Politi med hunde kom ind tidligt om morgenen for at sikre sig, at en serbisk familie blev udvist. Jeg følte, at jeg måtte forsvare dem og lagde mig i mellem. Det var ret voldsomt," siger Ratomir Subotic, der blev taget med på politistationen. "Men politiet opførte sig korrekt over for mig," understreger han.
Ratomir Subotic tror dog ikke, at episoden med politihundene har betydet noget for hans nervesammenbrud. Det tilskriver han opholdet i Østslavonien omkring nytår.
"Allerede da jeg kom tilbage til Serbien, havde jeg problemer med at huske. Men da jeg kom til Østslavonien, glemte jeg det hele. Det var ikke fordi, der skete mig noget. Det var bare en følelse indeni, jeg kunne ikke lide det," siger han.

Telefontrusler
Ratomir Subotic er en af de få serbere, der er afvist af Danmark, som opholder sig i eller lige i nærheden af Østslavonien. De fleste opholder sig kun få dage i området, før de tager videre til for eksempel Storbritannien, hvor mange afviste serbere i dag har søgt asyl. Men én serber gemmer sig bange i Vukovar. Jeg har hans telefonnummer, og kontakter ham, da jeg er i Vukovar, men han vil ikke mødes med mig.
"Det kan kun skade min sag," mener han.
Ratomir Subotic siger, at han har oplevet telefontrusler, da han boede hos sine forældre. Det er meget almindeligt, at kroater - der for eksempel er tidligere naboer - ringer og chikanerer serbere.
Kort før han tog til Danmark, var han på café med en ven.
"Der kom nogle kroater. De provokerede og smed flasker og glas på gulvet foran os. Vi fortrak lige så stille."
I Østslavonien sidder hans forældre nu tilbage og kan ikke forstå, hvad der er sket med deres søn. De vil gerne flytte til Serbien for at være i nærheden af ham, og fordi de ingen fremtid har i Østslavonien.
"Vi har noget jord her i nærheden, men vi tør ikke dyrke det, fordi der er miner," siger Ratomirs far, Slobodan Subotic. "Og vi vil ikke have det ryddet for miner, for vi stoler ikke på nogen," siger han.
Deres hus har været til salg i et år, ligeså er andre huse på deres vej i det, der ligner det store serbiske ophørsudsalg. "Vi er blevet tilbudt en tredjedel af, hvad vores hus er værd," siger Slobodan Subotic.
Ratomir Subotic siger, at lægerne stadig ikke rigtig ved, hvad der er galt med ham, men nu vil han prøve at finde et job i Serbien. På grund af krigen nåede han ikke at fuldføre sin uddannelse inden for skovvæsenet. Han manglede 14 dage, da krigen brød ud. Og nu vil han bare prøve at finde et arbejde - "et ordentligt job" - som han kalder det.

FAKTA
Balkankrigens største exodus
Østslavonien ligger i det østlige Kroatien, der støder op til Serbien. Før dette årtis Balkankrige havde området, ligesom Vestslavonien og Krajina, i århundreder været beboet af mange serbere.
Da den jugoslaviske føderation i 1991 blev flået itu af blodige krige, besatte serberne de ovennævnte områder i Kroatien.
Hovedbyen i Østslavonien blev i vinteren 1991-92 forvandlet til en ruinhob.
Øst- og Vestslavonien samt Krajina var derefter serbisk kontrolleret, indtil august 1995, hvor den kroatiske hær - oprustet og opmuntret af amerikanerne - under det fire dage lange angreb, 'Operation Storm', generobrede områderne.
Over 200.000 serbere blev sendt på flugt i Balkan-krigenes største exodus.
Efter at have været bestyret af FN i to år, overgik administrationen af det politisk ømtålelige og landbrugsrige Østslavonien til Kroatien sidste år. Siden har talrige og veldokumenterede chikanerier mod områdets serbere sendt tusinder af serbere på flygt.
Trods det giver Danmark ikke asyl til serbere fra Østslavonien.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her