Nye oplysninger om den finske komponist Jean Sibelius publiceres i ny bog. Information har talt med forfatteren
KLASSISK
HELSINKI - Hvis man er komponist og ikke ønsker, at eftertiden skal få kendskab til private notater eller samtaler, kan man med fordel brænde alt tilgængeligt materiale. Det gjorde Sibelius med manuskriptet til den 8. Symfoni. Hvad han ikke havde mulighed for at brænde, var de noter, som svigersønnen, dirigenten Jussi Jalas, skrev i forlængelse af samtaler med Sibelius.
Godt ti år efter udgivelsen af det sidste bind af Erik Tawaststjernas monografi om Sibelius, er disse noter eller 'anteckningslappar' fundet. Dette nye materiale giver et mere nuanceret billede af kunstneren og hans værk.
Det er journalisten Vesa Sirén, musikredaktør på den finske avis Helsingin Sanomat, der har fundet materialet. Sirén er ved at lægge sidste hånd på en bog om komponisten. "Den kommer til at hedde noget i retning af Sibelius Remembered," siger forfatteren, der sidder foran mig med en del af manuskriptet til bogen, som skal udkomme til efteråret på forlaget Otava.
I forbindelse med Sibelius' 130 års fødselsdag i 1995 skrev Sirén en stort opsat artikel i Helsinkin Sanomat om komponisten. Baggrundmaterialet var bl.a. interviews med mennesker, der havde oplevet Sibelius, f.eks. komponisterne Einar Englund, Einojuhani Rautavaara og Joonas Kokkonen, og violinisterne Isaac Stern og Yehudi Menuhin.
Artiklen blev meget positivt modtaget og Sirén begyndte at researche med henblik på en bogudgivelse. Han opdagede at meget af det materiale Tawastsjerna havde til rådighed, ikke blev brugt og mere er kommet til siden. På Nationalarkivet er man end ikke færdig med at katalogisere materialet.
Svigersønnens notater
"Jeg undersøgte Sibelius-materialet på Nationalarkivet," fortæller Sirén til Information. "Da Tawaststjerna døde, fik Nationalarkivet hans materiale. Ud af de ca. 100 bokse på arkivet, fandt Sirén to bokse, hvorpå der stod "Biografisk materiale". Deri lå alt muligt, oplysninger om komponistens skolekarakterer, gamle pas og sådan noget. Men der var også dirigenten Jussi Jalas' noter fra samtaler med Sibelius. Disse noter fra perioden 1939-1957 er næsten alle daterede, så vi kan nøje følge komponistens udvikling. Vigtige dele af dette materiale er ikke brugt i Jalas' to bøger om Sibelius."
Efter fundet af noterne ringede Sirén til Jalas' datter og spurgte om der var mere. Datteren fandt yderligere 150 af disse anteckningslappar i familiens sommerhus.
Desuden findes på Sibelius-museet i Turku en mængde materiale, memoires, breve, skitser, artikler osv., som næsten ingen har bearbejdet. Den finske musikprofessor Fabian Dahlström, der har haft adgang til materialet, vil også bruge det i en kommende bogudgivelse med titlen Tematisk-bibliografisk liste over Sibelius' værker.
"Jeg håber ikke, at alt for mange finder ud af, hvor meget der egentlig ligger i Turku, for så får jeg ikke lov til at sidde der næsten alene", siger Sirén.
Sibelius og Nielsen
Grunden til at disse noter er interessante er, at de ikke var beregnet til offentliggørelse, hvorfor de gengiver en kunstners (formodentlige) helt ærlige mening om stort og småt. Til omverdenen fortalte Sibelius eksempelvis, at Carl Nielsen var en stor komponist, og der står da også på en af noterne "Jeg havde den dybeste respekt for Carl Nielsen som menneske." Hvad Sibelius i følge Sirén ikke ville have sagt i offentlighed om Nielsen, sagde han på svensk til Jalas: "Hans kulturella inre räckte inte för symfonin."
Sibelius mente også, at
Nielsen med alle midler forsøgte at undgå den romantiske tone og at dette var et problem for den danske komponist. Sibelius og Nielsen mødte hinanden under de Nordiske Musikdage i Helsinki og København.
Under sit studieophold i Berlin i 1889-90 var Sibelius sammen med blandt andre Frederik Schnedler-Petersen, Christian Sinding og Fini Henriques. De var meget gode venner og flere anekdoter knytter sig til denne periode. Det var i den periode, at Sibelius' Klaverkvintet blev skrevet og opført. Med i rækken af anekdoter fra tiden i Berlin hører historien om, at Sibelius her mødte Beethovens klaverstemmer! Den lader vi lige stå et øjeblik.
Mahlers mening
I Jussi Jalas' noter fandt Sirén også optegnelser, som især vil interessere dirigenter. Sibelius beretter om trykfejl i noderne, om spilleanvisninger, om orkesterstørrelse (3. Symfoni skulle ikke spilles af mere end 50 musici).
Det fremgår af noterne, at Sibelius har talt med Gustav Mahler i forbindelse med opførelsen af Sibelius' 3. Symfoni. For det finske publikum var 3. Symfoni en skuffelse, idet publikum havde håbet at høre noget, der lignede den foregående symfoni. Til dette skal Mahler have svaret: "Med hver ny symfoni mister man det publikum, som man fik med den foregående symfoni."
Vesa Sirén har talt med de fleste, der har haft tilknytning til Sibelius. Om det er så er datteren til Sibelius' bror - Riitta hedder hun. Hun fortalte Sirén om livet på faderens arbejde - han var direktør for sindssygehospistalet i Helsinki. I 1918 boede Sibelius med familien hos broderen på hospitalet, idet var var for farligt at bo på landet som følge af borgerkrigen.
Anekdoterne om Sibelius' forhold til cigarer, kvinder og jazzmusik mangler heller ikke i noter og brevveksling. Det ligger i kortene at en del af oplysningerne formodentlig er aldeles ligegyldige, andre absolut fortrolige. Men både Griegs og Nielsens privatliv er jo blevet genstand for pressens bevågenhed, så en del af Sibelius' intimssfære må altså nu en tur i spalterne.
Siréns bog ventes med spænding. Måske den også vil inddrage den dokumenterede korrespondance, der er mellem Per Nørgård og Sibelius. Sirén fortæller, at han har mødt Nørgård, så den dansk-finske brevveksling er ikke ukendt for den finske skribent.
Den 87-årige finske kommponist, Erik Bergman, mangler Sirén endnu at interviewe. Bergman fortæller ellers gerne om sit forhold til den Sibelius, der inviterede unge Bergman ud til Ainola, hvor Jean og Aino boede. Da Sibelius døde i 1957 spurgte komponistens kone om Bergman ville dirigere universitetskoret i Mitt hjärtas sång (Sibelius' op. 18) under begravelses-seremonien. Den historie bør være et must for Sirén.
