Læsetid: 2 min.

Skepsis og skuffelse blandt franske politikere

26. marts 1999

Splittelse om reaktionerne på NATO-angreb

FRANKRIG
PARIS - Selv om Frankrig deltager uden forbehold i NATO's militære aktion mod Jugoslavien, er der åben splittelse inden for regeringskoalitionen, idet både det kommunistiske parti og indenrigsminister Jean-Pierre Chevènement - der repræsenterer et lille venstresocialistisk parti - har distanceret sig fra aktionen.
Også inden for højreoppositionen er der splittelse, idet mange gaullister - medlemmer af præsident Chiracs gamle parti RPR - har taget afstand fra aktionen og Frankrigs deltagelse i den. Inden for Socialistpartiet rejses der indvendinger i visse kredse.
Splittelsen afspejles i dele af pressen, og i kommentarerne hentydes både til de uigennemtænkte og risikable sider af NATO-beslutningen, til aktionens mangel på legitimitet gennem FN og til Frankrigs historiske venskab med Serbien, allieret (mod Tyskland) i de to verdenskrige.
Præsident Chirac har forklaret og forsvaret Frankrigs deltagelse i en tale til nationen, og fredag vil premierminister Lionel Jospin gøre det samme i Nationalforsamlingen i forbindelse med den første parlamentariske debat om sagen.
En del parlamentarikere har givet udtryk for utilfredshed med, at parlamentet ikke er blevet koblet ind tidligere. Den socialistiske formand for Nationalforsamlingens forsvarsudvalg, tidligere forsvarsminister Paul Quilès, har beklaget, at Frankrig som det eneste land ikke har haft en parlamentsdebat forud for beslutningen om den militære aktion.
Indenrigsminister Jean-Pierre Chevènement, der i 1991 trådte tilbage fra sin daværende post som forsvarsminister i protest mod den franske deltagelse i Golf-krigen, er ikke gået så vidt i denne omgang, men har taget forbehold. I en kort erklæring gav han udtryk for den "overbevisning, at sameksistensen mellem serbere og kosovere kun kan opnås ad politisk vej," og han fastslog sin "præference for en politisk løsning." Han tilføjede, at man kun kunne beklage Jugoslaviens sprængning i 1991, der gav stødet til alle de problemer, man siden har oplevet på Balkan.

Kraftigere kritik
En kraftigere kritik er kommet til udtryk fra kommunistisk side.
Partiformanden Robert Hue har sagt rent ud, at han "misbilliger" den franske regerings politik i dette spørgsmål og det forhold, at der iværksættes luftbombardementer af et land "uden resolution fra FN's Sikkerhedsråd og i strid med FN-pagtens grundlæggende principper. Hue har dog fastslået, at han ikke stiller spørgsmålsregn ved kommunisternes fortsatte deltagelse i regeringen.
Det lille parti De Grønne, der ligeledes deltager i regeringen, har til forskel fra kommunisterne og chevementisterne ingen betænkeligheder i denne forbindelse. Deres talsmand har godkendt den franske deltagelse i aktionen og erklæret, at "der er ikke noget alternativ" til militær aktion under de foreliggende omstændigheder.
Den socialistiske partiformand, François Hollande, har godkendt regeringens beslutning, men flere kendte socialistiske politikere har taget afstand. En af dem, Georges Frêche, sagde i en typisk kommentar, at han var en "ven af det serbiske folk." Talsmænd for partiets venstrefraktion, Gauche Socialiste, har givet udtryk for uenighed med regeringen og anklaget NATO for at handle hen over hovedet på FN.
Inden for det gaullistiske parti RPR er der også delte meninger, og selv partiformanden, Philippe Séguin, har givet udtryk for betænkeligheder, selv om han betegner regeringens beslutning som værende "i overensstemmelse med præsidentens engagement gennem de seneste måneder til fordel for freden i denne region." Han tilføjede i et tv-interview, at han var "bestyrtet over, at man bombarderer et europæisk land."
"Serbien er Frankrigs gamle allierede, og man bliver beklemt," sagde Séguin.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her