Læsetid: 7 min.

Slumrende tiger skal sparkes igang

6. marts 1999

En umage koalition af socialdemokrater og thatcherister ventes at vinde det estiske valg - og skal sætte ny skub i tigerøkonomien

TALLINN - Ynder man elg vindaloo - elsdyr i stærk indisk carrysauce - garneret med mintgrønne ris og nydt til tonerne af techno-pop i overværelse af fire overvægtige mafia-lookalikes i træningsdragter, ja, så er den estiske hovedstad stedet.
Opfindsomheden kender ingen grænser i et Tallinn, hvor etablissementer som ovennævnte restaurant Elevant (Elefant, red.) er skudt frem som paddehatte på en våd skovbund under de seneste års rekord-boom i den estiske økonomi.
Proppen er gået af flasken efter årtiers sovjet-ortodoksi, og det er som om den sammenhobede livslyst skal til udtryk på en gang - godt hjulpet på vej af en massiv indsprøjtning udenlandsk kapital. Forbrugsfesten antager nogle gange bizarre former, men retfærdigvis må det siges, at den estiske hovedstads historiske centrum har formået at bevare sin middelalder-autenticitet.

Fire grundpiller
Makroøkonomer har i flere år næsten fået våde øjenkroge, når talen falder på den mirakuløse estiske tigerøkonomi - med vækstrater på otte, ti - ja, i 1997 hele 11,4 pct.
Det er sket efter en streng monetaristisk politik, baseret på fire hjørnesten: en fast kurs på den estiske krone (otte til en d-mark), et balanceret statsbudget, fuldstændig fri handel uden import- eller eksporttariffer af nogen art samt nej til subsidier.
Bortset fra det sidste princip, der blev fraveget sidste år, da en regering præget af landbo-partier gik med til at støtte kriseramte bønder, har disse fundamentale principper faktisk overlevet estisk politiks hastige rotation på ministertaburetterne i de seneste fem år.
At velmenende sociologer i UNDP (United Nations Development Programme) hvert år til december rituelt udsender en rapport, der påviser, at 'faren for strukturel fattigdom er øget' - d.v.s. at stadig større grupper er fanget i en fattigdomsfælde, - og at dette navnlig synes at have ramt den lediggjorte, russiske arbejderklasse, er ikke noget, der har bekymret de estiske beslutningstagere alt for meget.
Med en fast indkomstskatteprocent på 25 og et offentligt forbrug på kun 22 pct. af bruttonationalproduktet (mod over 50 i de nordiske lande), står det klart, at det ikke ligefrem er sociale programmer, der har haft førsteprioritet.
Sidste år i august fik Estlands dynamiske erhvervsliv noget af et gok, da den russiske økonomi i løbet af få dage kollapsede totalt. På trods af det historisk betingede anstrengte forhold til Moskva foregår 18 pct. af den estiske handel stadig med den store nabo mod øst, og det estiske aktiemarked mistede på ingen tid 60 pct. af sin værdi.
Krisen i Rusland var ikke den eneste grund. En overophedning af den estiske økonomi og deraf følgende stærkt voksende underskud på betalingsbalancen fik læsset til at vælte. Og væksten stoppede brat: i sidste kvartal af 1998 helt til nul.
Siden synes den estiske økonomi at have genvundet lidt af sin styrke, og væksten for 1999 skønnes at blive ganske pæn, nær de seks pct.

Nye alliancer
Men alligevel har den bratte opbremsning ført til eftertanke - både hos Estlands politiske reformfløj og hos de vælgere, der ved valget søndag synes at ville straffe statsminister Mart Siimanns regerende Koalitionsparti hårdt.
Hvis man synes, det er underligt at finde en elg i sin karrysovs, kan man også undre sig over den seneste kreation fra Estlands politiske fusionskøkken: Den aftale om regeringssamarbejde, der forud for valgkampen blev indgået mellem så forskellige kræfter som De Moderate (et Tony Blair-inspireret socialdemokratisk parti), Pro Patria Unionen, et liberalt-konservativt parti, og det rendyrkede thatcheristiske Reformparti.
En aftale, der - hvis man skal tro meningsmålingerne - ser ud til at bære frugt og vil medføre et regeringsskifte ved valget søndag.

Nyttigt partnerskab
"Partnerskabet mellem de tre partier er ikke så underligt endda," forklarer Peeter Vihalemm, samfundsforsker ved universitetet i Tartu.
"Det er meget hensigtsmæssigt: De Moderate står for den sociale bevidsthed, Pro Patria Unionen for nationalfølelsen og Reformpartiet tager sig af pengene."
"Der er modsætninger i koalitionen, selvfølgelig. De Moderate vil have flere penge til sociale programmer, Reformpartiet vil holde de statslige udgifter nede. Men grundlæggende er der ikke så meget at spille om i estisk politik. Hvis Estland vil med i EU, og det står alle tre partier fast på, så er rammerne for den økonomiske politik udstukket. Og så bliver der iøvrigt også stillet krav til Estland om at tilnærme sig andre medlemmers sociale ydelsesniveau."
En anden samfundsanalytiker, Agu Laius, leder af Jaan Tonisson-instituttet i Tallinn, ser alliancen som et tegn på, at gængse højre-venstre opdelinger i politik er passé - ialtfald for Estlands vedkommende.
"Her er der tale om en opdeling i traditionalister og modernister. Traditionalisterne er repræsentanter for særinteresserne, de gamle administratorer, pensionisterne, landbruget - de partier, der har siddet ved magten de seneste fire år. Modernisterne vil videreudvikle det reformprogram, de satte igang i 1992. Men der vil ikke blive nogen markant ændring i hverken Europa-politikken eller den økonomiske politik - det er overvejende et spørgsmål om tempo og om en mindre beskyttelse af særinteresser."

Regeringsskifte sikker
Her umiddelbart før valget er kun en ting sikker: Der bliver et regeringsskifte. Statsminister Mart Siimans fald i popularitet er så markant, at hans parti - Koalitionspartiet - i de fleste meningsmålinger ser ud til at ryge helt ud af parlamentet.
Meningsmålingerne tyder på flertal til den forenede tre-parti-opposition. I så fald peger analytikere på De Moderates Andres Tarand som sandsynlig statsminister. Dels fordi han med sin stille, beskedne fremtoning er estisk politiks mest populære aktør, dels fordi hans to rivaler til posten, Pro Patria Unionens Mart Laar og Reformpartiets Siim Kallas, begge har været eller er anklaget for urent trav i pengetransaktioner.

Savisaars øjne
Den største trussel imod denne særlige estiske Tony Blair-Thatcher konstellation kommer fra Edgar Savisaars Centerparti, der stormer frem i meningsmålingerne og ser ud til at blive landets største parti.
Savisaars landsfaderfremtoning - fremhævet på kæmpemæssige valgplakater, hvor man kun ser Savisaars øjne stirre kontrollerende på borgerne - har appel til de mange, der savner en handlekraftig leder i estisk politiks morads af hastigt skiftende partialliancer. Hans sociale program - bl.a. med krav om progressiv beskatning - går hjem hos de mindrebemidlede, hans modstand mod alt for bastante sprogkrav giver stemmer hos den del af det russiske mindretal, ca. 100.000 ud af 450.000, der har stemmeret.

Ryger russerne ud?
Om Savisaar har nogen chance for at vinde regeringsmagten for en centrum-venstre regering afhænger blandt andet af, om de russisk-sprogede partier kommer ind.
Ved det seneste valg i 1995 stillede de to russiske partier op på samme liste og vandt seks mandater, men intern splid mellem det mere moderate Forenede Folkeparti og det nationalistiske Estlands Russiske Parti og stigende støtte blandt russerne til Savisaars Centerparti gør det tvivlsomt, om blot et af partierne når over spærregrænsen på de fem pct.
"Måske kommer der en enkelt russer eller to ind på Centerpartiets liste. Men hvis de 30 pct. af Estlands befolkning, der er russisk-talende, ikke opnår repræsentation, vil de yderligtgående russere og Moskva have et godt angrebspunkt," siger Peeter Vihalemm.
"Vi risikerer, at russernes politiske aktiviteter kommer til at foregå på gadeplan. Det vil ikke være godt for integrationen og heller ikke for Estlands demokrati."

FAKTA
De estiske partier
Følgende partier spiller en rolle ved det estiske valg søndag:

*Centerpartiet, ledet af den politiske veteran Edgar Savisaar - venstrefløjen i estisk politik, går ind for mere stat, større social sikring, progressiv beskatning. Ventes at få mange stemmer fra det russiske mindretal. Fører i meningsmålingerne med 15-18 pct. af stemmerne.

*Landbefolkningens parti, ledet af en anden veteran, Arnold Rüütel. Repræsenterer - som navnet antyder - provinsen, går ind for beskyttelse af estiske bønder. Står til 5-10 pct. af stemmerne.

*Koalitionspartiet, ledet af nuværende statsminister, Mart Siimann, ses som partiet for den gamle garde af administratorer, direktører og teknokrater. Er faldet dramatisk i tilslutning og står i flere meningsmålinger til at ryge helt ud af parlamentet.

Den siddende regering udfordres af tre partier, som på forhånd har sagt, at de vil danne regering, hvis de får flertal. Det er:

*De Moderate - en samlet liste, der omfatter både socialdemokrater, flere centrumspartier Spidskandidat: populære Andres Tarand, et godt bud på Estlands næste statsminister. Ligger i meningsmålinger på 10-12 pct.

*Pro Patria Unionen - navnet siger alt: partiet for Gud og Fædreland, men også med en social profil, ikke ulig danske konservative. Pro-markedsreformer og pro-EU. Ledes af tidligere statsminister Mart Laar. Står til 10-15 pct. af stemmerne.

*Reformpartiet - ledet af tidligere nationalbankchef Siim Kallas, hvis inddragelse i en korruptionssag kan betyde, at han ikke ses egnet som statsminister. Ultra-liberalt parti. Vipper omkring de 15 pct..

*Endelig er der to partier for det russisk-talende mindretal: Det Forenede Folkeparti, der også omfatter de tidligere kommunister, har en chance for at komme over spærregrænsen, det mere nationalistiske Estlands Russiske Parti gør det næppe.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her