Læsetid: 3 min.

Stort anlagt hovedstadsreform er endt som mindre regulering

24. marts 1999

Hovedstadsrådet var den bedst mulige ikke den bedste løsning for hovedstaden. Carsten Koch bruger anledningen til at starte debatten om prioriteringer i sygehusvæsnet

"Hvad jeg har ment tidligere og mener nu er uden betydning. Det vigtigste er, at man kan få noget igennem, der ser fornuftigt ud. Og det mener jeg dette gør," sagde indenrigsminister Thorkild Simonsen, da han i går præsenterede regeringens forslag til et nyt råd, der skal skabe bedre samarbejde i hovedstadsområdet for pressen.
Thorkild Simonsens reaktion er sigende. Regeringens stort anlagte hovedstadsreform er efter langvarige skænderier med amter og kommuner i regionen endt med i en mindre regulering af hvem, der bestemmer hvad, øst for Ringsted.
Derfor bliver forslaget om et 'Hovedstadens Udviklingsråd', som Indenrigsministeriet har barslet med, modtaget med afmålt begejstring.
"Det Radikale Venstre lægger ikke skjul på, at vi havde foretrukket en mere ambitiøs løsning af hovedstadens problemer, men det spændte de mange modstridende interesser i hovedstadsområdet ben for," siger den radikale kommunalpolitiske ordfører Dorit Myltoft.
Hovedstadens Udviklingsråd skal bestå af 11 medlemmer. Københavns Amt og Kommune får hver tre medlemmer. Frederiksborg og Roskilde Amt får to og Frederiksberg Kommune et medlem af rådet. Der skal syv stemmer til for at vedtage et forslag i rådet.

En milliard om året
Rådet skal sørge for, at medlemmerne bliver bedre til at samarbejde om emner, der berører hele regionen. Foreløbigt skal det være:
*Samarbejde om Øresundsregionen
*Trafikplanlægning (individuel og kollektiv trafik)
*Erhvervsudvikling og turisme
*Regionsplanlægning
*Kollektiv trafik
*Kultursamarbejde
I alt får rådet opgaver til et budget på omkring en milliard kroner om året.
Men indenrigsminister Thorkild Simonsen understreger, at rådet kan få flere opgaver med tiden.
"Hvis der er stemning for det," som han siger.
Regeringen har længe håbet på at kunne lave et 'storamt', som dækkede Roskilde, Frederiksborg og Københavns Amt sammen med Københavns og Frederiksberg.
En løsning som LO støtter. Men i mangel af bedre takker man også her for, hvad man kan få.
"Når vi nu ikke kan få løsningen med et stort hovedstadsamt er regeringens forslag er skridt i den rigtige retning," siger LO-formand Hans Jensen til Ritzau.

Afdelinger skal lukkes
Tidligere stiftamtmand og departementschef Henning Strøm betragtes som arkitekten bag kommunalreformen. Han mener, storamtet ville have været den bedste løsning.
"Et af de vigtigste principper bag kommunalreformen er: et bysamfund, én kommune. Der har givet en meget positiv udvikling i byer som Århus og Aalborg, at én myndighed har haft ansvaret for et sammenhængende bysamfunds udvikling. København ville dog nok blive for stor som kommune. Men alle de funktioner, der er fælles for byområdet - infrastruktur, trafik, sygehusvæsen - kan med fordel samles i ét amt," siger Henning Strøm.
Også han mener dog, at man må være glad for det, man trods alt kan blive enige om.
"Man har i 51 år forgæves forsøgt at lave storamtet. Og kan man ikke få den, man elsker, må man elsker den, man kan få. Derfor er det forslag, der kommer i dag, det bedste af dem, der kan gennemføres," siger Henning Strøm.
Et af de områder, som det nye råd ikke får indflydelse, på er sygehusområdet.
Sundhedsminister Carsten Koch har foreløbigt opgivet at få sammenlagt Hovedstadens Sygehusfællesskab med Københavns Amts Sygehusvæsen.
Sundhedsministeren kan ikke tvinge de to væsener til mere samarbejde på den almindelige sygehusdrift.
Til gengæld vil han have amterne til at prioritere bedre på specialeafdelingerne. Det kan betyde at der skal lukkes afdelinger, siger Carsten Koch.
"Vi ønsker en overordnet national specialestrategi. Man kunne forestille sig, at der ville blive færre specialafdelinger. Eller i hvert fald at man får sammensluttet og fordelt afdelingerne, så man fik færre steder, hvor det enkelte speciale bliver praktiseret," siger Carsten Koch.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her