Læsetid: 3 min.

Syv kandidater i Algeriets valg

17. marts 1999

Fire andre kandidater til præsidentvalget den 15. april blev afvist af Forfatningsrådet

Det algeriske Forfatningsråd har godkendt syv kandidater til præsidentvalget den 15. april, hvor afløseren for den nuværende præsident, Liamine Zéroual, skal findes.
Oprindeligt havde omkring 50 personer meldt deres kandidatur, men valglovens krav om underskrifter fra 600 folkevalgte politikere eller 75.000 borgere i 25 af landets 48 willayas (distrikter) lagde en dæmper på de flestes ambitioner.
Kun 11 kandidaturer blev behandlet af Forfatningsrådet, som altså afviste de fire. I tre af tilfældene blev afslaget begrundet med, at de pågældende ikke havde samlet stillere nok.
Det gjaldt tidligere ministerpræsident Sid Ahmed Ghozali, Nourredine Boukrouh, der er formand for et lille liberalt-islamisk parti, og den ellers ret populære Luiza Hanoune fra det diminutive trotskistiske Arbejderparti - en af Algeriets få fremtrædende kvindelige politikere.
Men med den 'moderate' islamist Mahfoud Nahnah er det noget ganske andet. Han repræsenterer Bevægelsen for et Fredeligt Samfund (MPS), som er juniorpartner i den nuværende regering og har 69 af de 380 pladser i parlamentet. Ved præsidenvalget i 1995 blev han nummer to efter Liamine Zéroual med mere end 25 procent af stemmerne.
Afvisningen af ham sker med henvisning til den nye forfatning, der blev vedtaget i 1996. Ifølge den skal alle præsidentkandidater født før 1942 fremlægge bevis på, at de deltog i uafhængighedskrigen mod franskmændene fra 1954 til 1962.
Da den 57-årige Nahnah ikke har kunnet skaffe sig et sådant dokument, har Forfatningsrådet erklæret hans kandidatur ugyldigt.

Politiske motiver
Det er svært ikke at øjne politiske motiver bag den strenge håndhævelse af en bestemmelse, som mange politiske ledere ville have problemer med at leve op til. Man kunne have mistanke om, at de algeriske myndigheder er bange for, at Nahnah skal få endnu flere stemmer end i 1995.
Mandag citerede det officielle algeriske nyhedsbureau APS to fremtrædende skikkelser fra uafhængighedskrigen for at sige, at Nahnah som ung mand var aktivt medlem af Den Nationale Befrielsesfront (FLN).
Af de syv kandidater, der får lov til at stille op, vil tre sandsynligvis glide ud i første valgrunde, medmindre magthaverne beslutter sig for at støtte en af dem. Det er
* Youssuf El Khatib, som står Zeroual nær, og som var en anset lokal leder under uafhængighedskrigen;
* Mokdad Sifi, en tidligere højtstående embedsmand og ministerpræsident fra april 1994 til december 1995, som har overrasket mange ved at samle de nødvendige 75.000 underskrifter; og
* islamisten Abdallah Djaballah, som dog ventes at få en del stemmer, i hvert fald i byen Constantine.

De tunge drenge
De fire mænd, der af forskellige grunde betragtes som valgets 'tunge drenge', er:
* Abdelaziz Bouteflika, tidligere udenrigsminister under præsident Houari Boumedienne (1965-78). Han fremstilles som 'magtens kandidat' - især fordi han støttes af højtstående militære ledere. Det er på én gang et plus i et land, hvor hæren har den afgørende magt, og et handicap over for en befolkning, der hader magthaverne af et godt hjerte.
* Ahmed Taleb Ibrahimi, også tidligere udenrigsminister. Som søn af en fremtrædende religiøs leder ventes han at samle mange islamistiske stemmer.
* Mouloud Hamrouche, tidligere ministerpræsident, som aldrig har lagt skjul på, at han er 'systemets enfant terrible'. Det har han nu demonstreret igen ved at kritisere afvisningen af Mahfoud Nahnah som et 'valgtrick'.
* Hocine Aït-Ahmed, leder af det vigtigste sekulære oppositionsparti, Fronten af Socialistiske Kræfter (FFS), som især henter støtte blandt de berbisk-talende kabylere i den nordøstlige del af landet. Trods magthavernes fjendtlige indstilling har han to trumfkort: prestigen ved at være en af de ni 'historiske ledere' fra revolutionen og en popularitet, som selv ifølge hans modstandere rækker langt ud over Kabylien.
Hidtil er Aït-Ahmed og Hamrouche de eneste af kandidaterne, der har bevæget sig ud blandt folk, især i hovedstaden Algiers folkerige kvarterer. Bouteflika har stort set forholdt sig tavs og undladt at føre valgkamp.
Det er svært at forestille sig, at den nye præsident bliver valgt i første runde - undtagen hvis valget ikke bliver så 'frit og åbent', som Zéroual flere gange har lovet.
Foreløbig har fire af kandidaterne - Aït-Ahmed, Hamrouche, Ibrahimi og Djaballah - underskrevet et fælles 'valgcharter', hvor de især kræver en 'massiv' tilstedeværelse af udenlandske observatører.

© 1999 Libération & Information.

Oversat af Birgit Ibsen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her