Mit selvværd steg så stejlt som middelklassens disponible realindkomst
Filosofisk
Føler De af og til trang til at omstyrte den universelle scenografi og penetrere al tilsyneladelse med samme skarphed som den en udbeningsmaskine på et dansk svineslagteri lægger for dagen i jagten på das Ding an Sich? Og har De under sådanne anfald af kærlighed til viden ikke kunnet finde andet fag at vende Dem imod end filosofien? Og har De følt Dem strakt til jorden blot ved tanken på det enorme tekstkorpus, som filosoffernes skrifter udgør? Eller har De måske ligefrem selv forsøgt Dem med ekskursioner ind i vildnisset?
Jeg har. Siden februar 1992 har jeg været en taber. På det tidspunkt afbrød jeg mit filosofistudium efter seks år for skatteydernes regning på Odense Universitet uden afsluttende Papiere. I årene siden har jeg gået rundt med en latent frygt for måske at lide af en slags kronisk cerebralt intragrødomslag, der ligger og skvulper i kraniet og hindrer tankespring af enhver slags.
Da jeg så stødte på naturvidenskabsmanden Peter Naurs nysudkomne bog Antifilosofisk Leksikon, der afslører hele komplekset af filosofiske problemstillinger som en hoben vrangforestillinger og beskæftigelsesprojekter for indavlede vanetænkere, steg mit selvværd så stejlt som middelklassens disponible realindkomst i samme periode.
Meningsløst
Personligt har jeg altid retfærdiggjort mine manglende eksamenspapirer ved at hævde, at det er meningsløst at gå rundt og huske, hvornår Kant blev født eller hvilke små grønne monader Leibniz forestillede sig, når han så sine ædruelige syner. Dog vil jeg ikke fortænke mere eksamensudrustede mænd (og kvinder, selv om de er få i filosofien) i at antage, at det nok skyldes en processorbrist hos mig. At min afvisning af Wittgensteins lidenskabsløse sprogspilsteorier sikkert siger mere om mig end om den østrigske charmetrold. At min stædige påvisning af at Heidegger bare er Kierkegaard på tysk minus henvisningen til det transcenderende Gudsprincip, der holder alle Sørens bolde i luften og giver hans prosa det drive, som tyskens så ganske savner, er noget regederligt sludder, der udspringer af min ulyksalige evne til at vedligeholde et blåt øje ved under vandret læsning af Heideggers Sein und Zeit til stadighed at tabe såvel koncentrationen som bogen.
"At dømme efter det, der kaldes filosofi, må vrøvlet være blandt de mest sejlivede planter, der findes."
Sådan lyder Naurs første sætning og vender man bogen om og kigger på bagsideteksten kommer følgende for en dag: "Gennem originale og skarpt afslørende analyser af koryfæer indenfor filosofien som Wittgenstein, Heidegger, Ryle, Russell, Descartes og Aristoteles tegner Naur et billede af, hvordan filosofferne har plaget os med bedrevidende snak om sandhed, logik, virkelighed, essens, og væren. Dermed har de forkvaklet forståelsen af menneskers tænkning og sproglighed. De har påduttet os en gold, logikbunden opfattelse af videnskabelighed."
Jeg blev så glad, at jeg lavede popcorn selv om jeg ikke har nogen mikrobølgeovn. For hvad skal vi med et fag, der stadig stiller nøjagtig de samme spørgsmål som for to tusind år siden - og giver samme ikke-svar?
Kun filosoffer kan have et omverdensproblem, som ikke går på problemer med skattevæsnet, Barsebäck eller efterlønnen - men tværtom handler om at bevise, at omverdenen i det hele taget eksisterer. Kun filosoffer kan hitte på at spekulere over, hvilke mulighedsbetingelser vor erkendelse er underlagt og benævne disciplinen epistemologi. Kun filosoffer kan seriøst finde på at efterspørge det værendes væren og kalde det ontologi. Hos Naur lyder det, at filosofi ret beset handler om "en lille håndfuld evigt tilbagevendende talemåder, der i filosofisk sammenhæng tages som meningsfulde, typisk essens, eksistens og virkelighed."
Og Naur tager så de nævnte klassiske filosofiske begreber og flere til og tildeler dem hver et opslag, der mere minder om en opsang. Sammenfattende lyder det: "Det er tågesnak, det hele! Det filosofiske vrøvl står ud af knaphullerne..."
Bogen er udkommet på forlaget naur.com.publishing - og hvis det til forveksling ligner en netadresse har De ret. Går man i Nettet og kigger efter mødes man af en overskrift, som også kunne stå over alle tiders filosofiske anstrengelser: This site is under construction. Men modsat filosofiens anstrengelser, der pr. definition må være uendelige, da logikken tilsiger, at hvis de var endelige, måtte de slutte i et absolut, hvilket ville resultere i en dogmatik, som er en religiøs forskrift og altså en attribut til filosofiens modsætning teologien, må man formode, at bestræbelserne på at frembringe en Naur-hjemmeside vil om ikke ligefrem krones med held, så dog blive bragt til en afslutning.
Rent vås
Indtil da vil jeg glæde mig over, at jeg havde indsigt nok til ikke at tage en afsluttende eksamen i noget, der er det rene vås og tankeforbrydelse, skabt af disse "inkarnerede bedrevidende filosoffer ... der har snakket i flere tusind år uden at kunne fremvise et eneste eksemplar af det, de siger de søger: en sandhed." Og jeg vil ihukomme den sentens af Georg Friedrich Wilhelm Hegel, som min fremragende lærer Jørgen Hass fra tid til anden diverterede med: Die Philosophie ist das Sonntag des Menschen, hvilket jeg forstår derhen, at filosofien er en ineffektiv og lidet omsættelig uvidenskab, som alverdens producenter af etiske regnskaber skal vare sig for at tage til indtægt for egen vindings skyld.
com. naur, come. on!
*Peter Naur: Antifilosofisk Leksikon. Tænkning, Sproglighed, Videnskabelighed. Forlag naur.com.publishing, 140 kroner.
