Mens den lille kaukasiske republik synker dybere og dybere ned i kaos -
i går var der et attentat mod Præsidenten - fremsætter Moskva
i afmægtigt raseri tomme trusler
MOSKVA - To et halvt år efter krigens slutning er Rusland stadig ude af stand til at løse det tjetjenske problem. Mens den lille kaukasiske republik synker dybere og dybere ned i kaos, fremsætter Moskva tomme trusler og viser ingen vilje til kompromis i spørgsmålet om uafhængighed.
"Vi har nået grænsen for vores tolerance," erklærede indenrigsminister Sergej Stepasjin den 7. marts. Nu må der "sættes magt ind mod de tjetjenske banditter, og denne gang skal det ikke være unge mænd på 18 år" - en hentydning til de værnepligtige, der blev sendt til Tjetjenien under krigen 1994-96.
Stepasjin reagerede på bortførelsen af en højtstående repræsentant for indenrigsministeriet to dage forinden. General Gennadij Sjpigun var på vej hjem til Moskva, men få minutter før hans fly skulle lette fra lufthavnen i Grosnij, blev det stormet af en gruppe bevæbende mænd, som tog ham med sig.
Der er tale om den største udfordring mod de russiske myndigheder, siden præsident Boris Jeltsins personlige udsending, Valentin Vlasov, i maj 1998 blev taget som gidsel og først frigivet seks måneder senere.
I Moskva troede man, at det var slut med disse bortførelser, der opleves som en yderligere ydmygelse oven på det militære nederlag.
Afmægtigt raseri
Indenrigsministerens vrede ord siger meget om det afmægtige raseri, der hersker i Moskva. Men allerede to dage senere lød Stepasjin mere afdæmpet. I virkeligheden har Moskva ikke de nødvendige midler til at gribe ind uden at risikere en ny katastrofe.
"De militære ledere har ikke lyst til at komme i krig med tjetjenerne igen," skriver en militærekspert i dagbladet Segodnja. "De hverken bombarderer eller angriber, selv om Jeltsin giver dem ordre til det."
Hæren lider stadig under nederlagets traumer og tror ikke på en militær løsning. Og faktisk er Moskva selv skyld i såvel det politiske dødvande som forværringen af situationen i Tjetjenien.
I henhold til den fredsaftale, som general Aleksandr Lebed forhandlede sig frem til i august 1996, skulle russerne bidrage til genopbygningen af den krigshærgede republik, men ingen af deres løfter fra dengang er blevet holdt. De er heller ikke nået frem til nogen vision for områdets fremtid. Grosnij har de facto tiltaget sig uafhængighed, men Moskva bliver ved med at påberåbe sig, at Tjetjenien er "en integreret del af Den Russiske Føderation".
På den måde svækker Moskva sin eneste allierede i Grosnij, præsident Aslan Maskhadov, der betragtes som moderat, og styrker den 'radikale' lejr - de krigsherrer, der kræver hans afgang. Ifølge nogle analytikere står Tjetjenien i dag på randen af borgerkrig.
Maskhadov går ind for dialog med Moskva, men har ingen magt til at opnå resultater. Derfor anklages han nu for 'forræderi' af sine tidligere kammerater, som har tvunget ham til store indrømmelser. I går undslap Maskhadov med nød og næppe et formodet attentat, da en bombe ekspoloderede nær hans bilcortege i det centrale Grosnij.
Sharia og shoura
Maskhadov indførte i februar islamisk lov, sharia, i republikken og opløste parlamentet. Derefter oprettede krigsherrerne deres egen shoura - forsamling af traditionelle ledere - som er fjendtligt indstillet over for præsidenten.En stor del af Tjetjenien er i dag delt op mellem disse kommandanter, som hver råder over en hær på flere hundrede mand. "Maskhadov regerer om dagen, Basajev og Radujev (to af de mest fremtrædende krigsherrer) om natten," sagde Lebed for nylig.
Moskva synes at have besluttet sig for at afskære de 'tjetjenske terrorister' fra deres økonomiske kilder og har indledt en jagt på de tjetjenske forretningsmænd i Rusland, der mistænkes for at finansiere krigsherrerne.
Både Grosnij og Moskva, der er optaget af interne magtkampe, har udnyttet bortførelsen af generalen politisk. Maskhadov anklager sin værste rival, Shamil Basajev, for at stå bag. Dertil siger Basajev, at han altid opererer i fuld åbenhed og ville have påtaget sig ansvaret for bortførelsen, hvis han havde haft noget med den at gøre.
Jeltsin har overladt til ministerpræsident Jevgenij Primakov - hvis popularitet han ser på med stor mistænksomhed - at opklare bortførelsen og tage de nødvendige forholdsregler. Det er normalt Sikkerhedsrådet, som Jeltsins selv er formand for, der træffer den slags beslutninger.
"Der bliver ingen stor krig, det kan jeg forsikre," siger Primakov, som klogeligt foretrækker ikke at engagere sig for meget i sagen. Alligevel ventes han senere på ugen at mødes med Maskhadov for på ny demonstrere Moskvas støtte til ham - en støtte, som kan føre til den tjetjenske præsidents fald.
© 1999 Libération & Information.
Oversat af Birgit Ibsen.
